Privatansat: Faglig nysgerrighed driver mit arbejdsliv       

I dag er hun ansat på et større privathospital og har tidligere også arbejdet blandt andet som kosmetisk sygeplejerske, konsulent og administrativ medarbejder i et vikarbureau.   
-Jeg har altid været fagligt nysgerrig og interesseret i at lære og prøve noget nyt. I en længere periode arbejdede jeg som timelønnet konsulent på et privathospital, mens jeg var offentligt ansat i Slagelse, og så greb jeg chancen, da der opstod en mulighed for at skifte. Nu har jeg været privatansat i mange år forskellige steder og er glad for det. Ja, det har noget med løn og arbejdstid at gøre. Men jeg har også set, hvordan mine kollegers vilkår i det offentlige er blevet hårdere, fortæller Sandra og fortsætter: 
Alligevel kan jeg godt se mig selv arbejde i det offentlige igen. For mig handler det om at have et arbejdsliv, der passer mig godt. Et drømmejob for mig ville kombinere ortopædkirurgi og traume, som så ville være i offentligt regi grundet det akutte element. Der er forskel på vilkår og jobmuligheder i de to sektorer på mange områder - fx krav, kompleksitet, løn- og arbejdsvilkår, ressourcer og prioriteringer fortæller Sandra, der synes at begge sektorer har meget godt at byde på for sygeplejersker.  

Balancen mellem fag og forretning

-Noget af det, jeg har fået ind under huden gennem årene som privatansat, er at tænke mere på forretning og være ret bevidst om økonomi. I et patientperspektiv vil man jo som fagperson rigtig gerne altid sætte patienten først. Men der skal altså også tjenes penge, så udfordringen er at finde den rigtige balance, siger Sandra. 
-Hvis en afdeling i et af de store centre på fx Rigshospitalet har overskud på budgettet, går pengene til at dække underskud andre steder i centret, og så forsvinder et vigtigt incitament til at se på pengene. I det private mærker man hurtigt og helt tæt på konsekvenserne af et økonomisk over- eller underskud i hverdagen – fx når der politisk bliver skruet på knapperne, der styrer hjemtagning af patienter, nedbringelse af ventelister og ophævelse af behandlingsgaranti. Hvis patienterne udebliver, er der ikke langt til at reducere i antallet af medarbejdere. På den måde bliver økonomi pludselig meget nærværende. Men ventelisterne bliver ikke kortere, og det er skidt for patienterne og for de offentligt ansatte sygeplejersker og andre, som ikke kan løbe stærkere end de gør. Det ville være godt at se det private og det offentlige sundhedsvæsen som mere samarbejdende end modarbejdende.  
Gitte Marloth er specialkonsulent i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden med ansvar for privatansatte sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår. Hun bekræfter, at det private sundhedsvæsen er en konjunkturfølsom branche, hvor arbejdspladsens økonomi og sygeplejerskers jobsikkerhed hænger tæt sammen - også selvom et stigende antal patienter i det private er selvbetalere og dermed opsøger private tilbud uden om det offentlige sundhedsvæsen. 

Kort fra ide til handling

-En anden forskel er, at vejen fra tanke til handling kan være meget kort i det private. Ledelsen er sjældent langt væk, hvis du får en god ny ide til fx en bedre arbejdsgang. Får du ledelsen med på din ide, er det ofte bare at sætte i gang. Hvis den virker, er det godt. Hvis den ikke gør og dermed koster på bundlinjen, bliver den stoppet igen ret hurtigt, fortæller Sandra.  
Hun kender flere eksempler på, at gode ideer i store organisationer som fx offentlige hospitaler strander, fordi dem, der fik ideerne, taber pusten på vej mod målet. Innovation og realisering af gode ideer i komplekse organisationer betyder ofte, at mange mennesker skal involveres på forskellige niveauer.  
-De korte kommandoveje og handlekraft er et andet eksempel, hvor jeg synes, det offentlige har noget at lære af det private i forhold til at skabe forandringer og resultater, der kan mærkes, mens man stadig kan huske hvilket problem man gerne ville løse.  

Stærk holdånd

-Jeg oplever også, at holdånden i det private er meget stærk. Det samme team på ganske få personer står for hele patientforløbet fra start til slut. Det er et tæt samarbejde med stor indbyrdes afhængighed, som kræver en høj grad af tillid. Man skal kunne stole på, at ens kollega tager fagligt og praktisk ansvar for sin del af opgaverne, så vi er meget afhængige af hinanden i det lille team, man er er en del af. Og så er arbejdet i øvrigt meget fokuseret – der er altid kun en patient ad gangen at tage sig af i modsætning til at have ansvar for otte patienter på en sengeafdeling, som er en anden måde at arbejde på som sygeplejerske, siger Sandra og fortsætter: 
-På de offentlige hospitaler er specialeopdelingen meget væsentlig, man er flere om at løse de forskellige opgaver i forløbet og har ofte flere kolleger med samme viden og erfaring inden for specialet omkring sig. I det private vil man i sit lille team ofte være den eneste med sin viden og kompetence, så man skal være godt forberedt og have sikret sin egen Plan A, B, C og nærmest også D forud for enhver behandling. Det kræver både ydmyghed og bevidsthed om, præcis hvor langt ens faglige komfortzone går. Det er vigtigt, at man tør stille dumme spørgsmål, også mod slutningen af en lang arbejdsdag. 

DSR og privatansatte

Til slut falder talen på opfattelsen af Dansk Sygeplejeråd og fagforeningens synlighed i den private sektor. Sandra peger på, at mange sygeplejersker ikke er medlem og måske slet ikke er klar over, at Dansk Sygeplejeråd også varetager privatansattes interesser i forhold til arbejdsgiverne. De store privathospitaler har overenskomst med Dansk Sygeplejeråd og har dermed aftaler på plads om løn og vilkår og har tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen, mens det fx i den hastigt voksende skønhedsbranche kun er den store klinik N’Age, det har indgået overenskomst med DSR. 
Manglen på ordnede forhold mange steder betyder, at Gitte Marloth løbende er i kontakt med sygeplejersker, som er kommet i klemme i fx urimelige konkurrenceklausuler og uddannelsesaftaler, eller som slås med manglende lønudvikling og ret til betalt ferie og løn under sygdom.  
-DSR er et stærkt fællesskab for alle sygeplejersker. Vi vil gerne have endnu flere privatansatte medlemmer til at være en del af det. For at det kan ske, er der brug for at udbrede kendskabet til vores medlemstilbud og aktiviteter og de muligheder, den enkelte har for at få hjælp og støtte i sit arbejdsliv. Vores tilgang er, at vejen til gode fælles løsninger på arbejdspladsen ofte går gennem dialog og samarbejde med ledelsen. Det vil vi gerne synliggøre fx via flere arbejdspladsbesøg, som er en indsats, vi har i støbeskeen, slutter Gitte Marloth.