Åbent brev fra HMU-medarbejdersiden i de fem regioner til Danske Regioner angående pseudonymisering:

Skal ansatte i sundhedsvæsenet først beskyttes, når volden har vist sit grimme ansigt?

Følgende åbne brev er tirsdag den 2. januar 2024 afsendt til Danske Regioner på vegne af medarbejdersiden i de fem regionale HMU-udvalg. 

Skal ansatte i sundhedsvæsenet først beskyttes, når volden har vist sit grimme ansigt?

Løsningen på utryghed og vold mod medarbejdere fra Danske Regioner er at skjule medarbejdernes navn, efter patienterne har virket truende eller voldelige. Men hvad hjælper det, når skaden er sket?

På vegne af medarbejdersiden i de fem regionale HMU-udvalg i regionerne. 

Mødet med borgerne i sundhedsvæsenet bør ikke være en unødvendig risiko for medarbejdernes sikkerhed, men det er det, desværre, når reglerne ikke tillader os at beskytte medarbejderne i tide. Derfor må Danske Regioner på banen med en løsning, der reelt tager hånd om medarbejdernes sikkerhed.

Som sundhedspersonale står vi hver eneste dag ansigt til ansigt med patienter. Den direkte kontakt med borgerne er et vigtigt omdrejningspunkt i vores arbejde. Men det ér en kontakt, der kan komme med en pris. En pris, vi som sundhedspersonale ikke mener, vi skal stå model til. Vold, trusler om vold og det der er værre er, desværre, bagsiden af medaljen, når det kommer til den direkte kontakt med patienterne.

Desværre er rækken af alvorlige sager, hvor utilfredse borgere har angrebet sundhedspersonale efterhånden lang. Både når det kommer til trusler, vold og drab. Historier vi alle vil undgå og modvirke.

På Sundhed.dk og i MinSundhed app´en kan man som borger slå egne sundhedsdata op, herunder hvilke sundhedsfaglige personer, man har været i kontakt med. Den information gør, at vi som sundhedsfagligt personale bliver sat i en sårbar situation. Via få klik har den potentielt voldelige og utilfredse patient mulighed for at finde oplysninger, der kan hjælpe ham eller hende godt på vej til at finde frem til medarbejderen.

Frygten fylder hos mange medarbejdere. De frygter mødet med en utilfreds patient, en patient der pludselig dukker op i medarbejderens privatliv, noget der er grænseoverskridende og langt over, hvad man som ansat i det danske sundhedsvæsen skal kunne tåle. Denne udfordring er, desværre, ikke isoleret til enkelte områder. Det er noget vi ser i hele sundhedsvæsenet i alt fra psykiatri, hos bioanalytikere til jordemødre.

Et vigtigt skridt på vejen til at beskytte vores medarbejdere mod volden og frygten vil være at pseudonymisere medarbejderne i det offentlige sundhedsvæsen. Det vil sige at skjule medarbejderens fulde navn, fx ved, at man optræder med tjenestenummer, som man kender det fra politiet. Det vil sikre, at medarbejderens navn ikke står i de data som patienten kan tilgå. På den måde vil vi bedre undgå, at patienten har held til at finde frem til den ansattes privatadresse, som vi ellers ser, sker i dag. Noget der alt andet end lige vil være markant mere udfordrende, hvis den ansattes navn ikke er frit tilgængeligt for patienten.

Politikernes løsninger er ubrugelige

Politikernes svar til frygten og volden er desværre ikke den rigtige løsning. Danske Regioner har foreslået et system, hvor medarbejderen kan blive individuelt pseudonymiseret overfor konkrete borgere, der optræder truende eller voldeligt. Men hvad betyder det? Svaret er desværre, at man først kan beskytte den enkelte berørte medarbejder ved at skjule deres navn, når skaden ér sket. Der er flere grunde til, at det ikke er en brugbar løsning.

Det er et sårbart system, der bygger på individuelle vurderinger. Hvor meget skal der til, før man vurderer, at en borger er truende? Hvem skal lave den vurdering? Hvor længe varer pseudonymeseringen af medarbejderen inden den potentielt voldelige borger kan vende tilbage i journalen og finde navnet på medarbejderen? Hvordan undgår vi at stigmatisere den enkelte patient? Hvornår vil pseudonymiseringen ske? På bagkant, når patienten har opført sig truende og voldeligt? Vil arbejdsgiver først beskytte medarbejderen, når vedkommende har været udsat for voldelig eller truende adfærd? Vi står desværre tilbage med flere spørgsmål en svar.

Danske Regioner skriver, at pseudonymiseringen kan blive aktiveret enkelt og øjeblikkeligt. Set udefra og med udgangspunkt i spørgsmålene ovenfor, frygter vi et tungt bureaukratisk system, hvor arbejdsgangen er langsom og ufleksibel, og forsinker den løsning, der skal skabe tryghed for medarbejderen.

Samme forfejlede reaktive tilgang vil Danske Regioner navigere efter, når det kommer til muligheden for at pseudonymisere hele afdelinger i stedet for enkelte medarbejdere. Her skriver Danske Regioner, at ”Der vil skulle være særlige, dokumenterede begrundelser for at pseudonymisere en afdeling”.

Igen vil arbejdsgiver vente og lade tvivlen komme den voldelige eller truende patient til gode. Når vedkommende har opført sig truende eller udøvet vold, så vil arbejdsgiver med volden som dokumentation hjælpe med at beskytte medarbejderen. Den tilgang står vi som repræsentanter for medarbejderne i det regionale sundhedsvæsen helt og aldeles uforstående overfor.  Det kan og må ikke være måden, man som arbejdsgiver vil yde beskyttelse og sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø for ansatte i det danske sundhedsvæsen.

Medarbejdernes sikkerhed må og skal gå forud

Medarbejderens sikkerhed og tryghed i det at gå på arbejde må og skal gå forud for alt andet. Vi har stor forståelse for, at borgerens retssikkerhed er et vigtigt element, når en løsning der tilgodeser både medarbejderne tryghed og borgerens retssikkerhed skal skabes.

En teknisk løsning, der vil kunne sikre såvel medarbejderens tryghed som patienternes retssikkerhed, kunne være at lade den enkelte medarbejder være oplistet med et nummer i patientjournaler og andre dokumenter. Det vil gøre det muligt at sikre de informationer Danske Regioner har behov for, for at kunne sørge for patienternes retssikkerhed, men samtidig beskytte og skabe et mere trygt arbejdsmiljø for medarbejderne. Det er i vores øjne en løsning, der kommer både medarbejdere og patienter til gode.

Som medarbejdere i det danske sundhedsvæsen ligger det os meget på sinde at hjælpe patienterne bedst muligt. En forudsætning for dette er, at vi som medarbejdere kan gå trygge på arbejde og hjem igen. Derfor håber vi, at Danske Regioner vil indgå i dialog om, hvordan vi i fællesskab kan sikre en mere holdbar løsning, der kan sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte i det regionale sundhedsvæsen. Lad os sammen finde de gode løsninger til et trygt arbejdsliv i regionerne.

På vegne af medarbejdersiden i de fem regionale HMU-udvalg i regionerne. 

Kristina Robins, Region Hovedstaden

Anja Laursen, Region Midtjylland

Lone Rasmussen, Region Syddanmark

Gunhild Krogager Carlsson, Region Sjælland

Bente Yder, Region Nordjylland