Nyhed
Bente Rasmussen: Borgerne betaler prisen for ældreplejens postnummerlotteri – nu må politikerne handle
I et debatindlæg i en række regionale dagblade sætter kredsnæstformand i DSR, Kreds Midtjylland, Bente Rasmussen, spot på udfordringerne på de kommunale plejehjem. Særligt fokus på, hvordan der er store kommunale forskelle, hvilket ikke er i orden mener Bente Rasmussen.
Publiceret:
11. august 2025
Senest opdateret:
11. august 2025
Foto:
Jonna Fuglsang Keldsen
Debatindlæg bragt i en række regionale dagblade primo august 2025
Faglighed redder liv på plejehjem – men hvor meget du får, afhænger af din kommune
Af Bente Alkærsig Rasmussen, kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland
En ny rapport fra VIVE dokumenterer det, vi som fagprofessionelle i ældreplejen har italesat længe: Normeringerne på landets plejehjem har stort set ikke rykket sig siden 2019 – men behovet for hjælp og faglighed er vokset markant.
Antallet af beboere med demens er steget en del og kompleksiteten i plejen er øget. Alligevel er der ikke flere hænder eller mere tid. Det skaber et massivt pres på medarbejderne, og det har konsekvenser. Ikke kun for de ansatte, men i høj grad også for borgerne. Halvdelen af lederne på plejehjemmene vurderer, at personalet ikke har tid nok til at løse pleje- og omsorgsopgaverne tilfredsstillende. Det er et vink med en vognstang.
Som næstformand i Dansk Sygeplejeråd Midtjylland er jeg løbende i dialog med medlemmerne på plejecentrene. Igen og igen hører jeg, hvordan manglen på faglighed går ud over borgernes helbred. Når der ikke er tilstrækkeligt med sygeplejersker på plejehjemmene – og på mange steder nærmest ingen i aften- og nattevagterne – ja, så er der stor risiko for, at sygdomme ikke bliver opsporet i tide.
Forestil dig en ældre borger, der er ved at udvikle en blærebetændelse. Det kan være svært at opdage uden den nødvendige faglige viden. Og hvis det ikke bliver opdaget og behandlet, kan det udvikle sig til noget langt mere alvorligt – f.eks. en lungebetændelse, høj feber og sengeleje. Konsekvensen kan være indlæggelse, øget plejekrævende – ja, i værste fald dødsfald.
Faglighed redder liv. Det handler ikke om at nedgøre de ufaglærte – men om at anerkende, at man ikke kan handle på det, man ikke ved. Og når andelen af ufaglærte stiger, som VIVE-rapporten viser, så daler kvaliteten. Der er brug for flere faglærte medarbejdere, hvis vi vil sikre at sygdomme opdages i tide og undgå at mindre alvorlige tilstande hos borgerne udvikler sig.
Konsekvenserne af manglen på faglærte medarbejdere er alvorlige: Medarbejderne løber stærkere, sygefraværet stiger, og det bliver sværere og sværere at rekruttere og fastholde dygtige fagprofessionelle. Når over halvdelen af plejehjemmene melder om store rekrutteringsudfordringer, bør alle alarmklokker bimle.
Relation og kontinuitet
Som VIVE-rapporten pointerer, er relationer mellem medarbejdere og beboere afgørende for sundhed og trivsel. I kommuner med højere normering kan medarbejderne opbygge kontinuitet og opdage plejebehov tidligt – til forskel fra kommuner med lav normering, hvor relationer let bliver fragmenterede.
VIVE-rapporten viser tydelige forskelle mellem kommunerne her i Midtjylland. Eksemplerne viser, hvor stor forskel der kan være fra kommune til kommune, når det kommer til normeringer, hvilket har stor betydning for det arbejdspres den ansatte er udsat for:
- I Viborg Kommune er normeringen i nattevagten på hverdage omkring 23,4 beboere pr. medarbejder, mens den i Lemvig Kommune er 15 beboere pr. medarbejder. Det betyder, at personalet i Viborg i gennemsnit skal dække 63 % flere borgere om natten.
- I Ringkøbing-Skjern og Struer Kommuner er normeringen i aftenvagten på hverdage 7,3 beboere pr. medarbejder, mens den i Favrskov og Lemvig Kommuner ligger omkring 5 beboere pr. medarbejder. Her skal medarbejderne altså håndtere 46 % flere borgere i aftenvagten i Ringkøbing-Skjern og Struer.
- I Herning og Silkeborg Kommuner er normeringen i dagvagten på hverdage 3,7 beboere pr. medarbejder, mens den i Skanderborg Kommune er 2,5. Det svarer til, at personalet i Herning og Silkeborg har et arbejdspres, der er 48 % højere i dagtimerne.
Sådanne forskelle er ikke bare tal. De er udtryk for meget forskellige vilkår for både medarbejdere og borgere – og for risikoen for svigt, når der ikke er tid nok.
Kommunalvalget skal handle om ældrepleje
Derfor er det bydende nødvendigt, at vi bruger kommunalvalget i 2025 til at få sat ældreplejen øverst på den politiske dagsorden her i Midtjylland.
Det handler om vilkår. Om værdighed. Og om kvalitet.
Hvis vi skal kunne rekruttere og fastholde fagligt uddannede medarbejdere – sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjælpere – så kræver det ordentlige rammer: Bedre normeringer, flere fuldtidsstillinger, tid til faglighed og mulighed for kompetenceudvikling.
Kommunalpolitikerne skal tage ansvar for, at ældreplejen har de nødvendige rammer til at sikre både tryghed og kvalitet. Det kræver investering – i mennesker, i faglighed og i fremtiden.
Vi skylder vores ældre en værdig ældrepleje. En pleje der aktuelt er svær at levere for de dedikerede medarbejdere, da de vilkår de har at arbejde under, er alt for pressede.