Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Boost af Regionsråd på tværs af faggrupper sendte klart signal til politikerne

Der var energi til den videre kamp og klare opfordringer, da flere faggrupper onsdag var mødt frem foran Regionshuset i Viborg for at animere de regionale politikere til den videre kamp for at sikre det midtjyske sundhedsvæsen.

Publiceret: 

28. september 2023

Senest opdateret: 

28. september 2023

Af:

Per Colstrup Vinkel

pco@dsr.dk
Region

Der var faner, taler og en "Booster-drik" til Regionsrådsmedlemmerne, da medarbejdere i Region Midtjylland på tværs af fag var mødt frem for at sende et klart signal til Regionsrådsmedlemmerne i Region Midtjylland. 

I skal kæmpe benhårdt for at få flere penge fra Christiansborg nu, ellers vil de få alvorlige konsekvenser for vores sundhedsvæsen, der i forvejen er hårdt presset. 

Kredsformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland, Anja Laursen holdt forud for mødet i Regionsrådet tale for politikerne foran Regionshuset i Viborg. Det gjorde hun på vegne af en række faglige organisationer med medarbejdere ansat i Region Midtjylland. Herunder kan du læse talen. 

Se masser af billeder fra aktionen i galleriet herunder.

Tale:

En stor del af os står her i dag, fordi vi vil booste region Midtjylland og særligt jer Regionsrådspolitikere. Booste jer, så I har overskud til at kæmpe vores kamp

Vores kamp for sundhedsvæsenet. Et sundhedsvæsen som vi gerne som ansatte vil være stolte over. Stolte over vi kan levere patientbehandling og pleje af god faglig kvalitet, med høj patientsikkerhed.

Mange af os har oplevet voldsomme besparelser, fusioner, aktivitetsstigninger, omlægninger, nedlæggelser osv. gennem vores arbejdsliv i sundhedsvæsenet.

Mange af os har oplevet det som borgere gennem tiden. At sundhedsvæsenet reduceres bid for bid.

Ikke fordi det er pga. forskning der kalder på en ny retning. Ikke fordi det er udvikling i sundhedsvæsenet som afstedkommer en ny retning. Ikke fordi det er fordi det er den bedste vej at gå

Men grundlæggende fordi økonomien i sundhedsvæsenet er trængt.

Gennem nullerne var der ingen besparelser - hed det sig. Der var derimod tale om et konstant effektiviseringskrav på 2% hvert år.

Altså at man skulle lave det samme bare 2% billigere.

Vi er blevet flere ansatte de selvsamme år og derfor lyder det ofte - aldrig har der været så mange ansatte i det offentlige. Men selvsamme år er aktiviteten steget med eksplosivt.

Så dem der arbejder har mere travlt end nogensinde – de skriger på flere kollegaer – systemet er truet af kollaps.

Vi har ikke råd til flere ansatte. Forlyder det.

Men med en demografi, hvor der flere ældre, med mange forskellige samtidige lidelser - samtidig med en mindre arbejdsstyrke og øgede krav til sundhedsvæsenets ydelser - så vil vi IKKE bare i år - men også i fremtiden stå overfor ekstreme besparelser 

Lige nu og i dag står der mange her, for at gøre anskrig på besparelserne der rammer Silkeborg så hårdt.

Hvis ikke I regionspolitikere sammen med os borgere og ansatte får sat det lange lys på og ændret den grundlæggende præmis for vores alles sundhedsvæsen i fremtiden

I er nødt til at stå sammen som regionsrådspolitikere. I er nødt til at stå sammen med politikere fra de andre regioner

I er nødt til at kæmpe og få genåbnet den vej vores sundhedsvæsen og velfærdssystem er på vej ned af. Nye besparelser

Der SKAL tilføres flere midler til sundhedsvæsenet. Vi står her for at booste jer til at gå sammen på tværs af alle partier, som fælles regionsråd. Sammen med de andre regioner om at få åbnet den finanslov som sætter kontinuerlige besparelser vores vej

Når det er sket kan der sagtens kunne ske nye tiltag - men så er det for patientudviklingen skyld og fordi vi kan.

For det er faktisk det vi brænder for alle sammen. At yde og levere den bedste behandling og pleje for alle patienter

Vi vil gerne være stolte af vores arbejdspladser

Vi vil gerne kunne fastholde og rekruttere

Vi vil gerne kunne give alle borgerne det de har behov for

Vi vil gerne være på gode arbejdspladser, som vi kan være stolte af og det er jer der har opgaven at sikre rammerne for det- så herfra en kæmpe opfordring til at komme i gang

Hvilken måde er bedre til at komme i gang en at mærke boostet fra os som medarbejdere – for vi hepper på jer på både egne og patienternes vegne

Vi, og sundhedsvæsenet er afhængige af i leverer!

Så tag en god slurk af boosteren og kom så i gang.

  • Region
  • Viborg1
  • Viborg2
  • Viborg3
  • Viborg4
  • Viborg5
  • Viborg6
  • Viborg7
  • Viborg8
  • Viborg9
  • Viborg10
  • Viborg11
  • Marianne Østerlund Madsen, FTR på AUH, overrækker Regionsrådsformand Anders Kühnau en energidrik med en opfordring om at råbe Christiansborg op for flere penge til sundhedsvæsenet.
  • Viborg13
  • Viborg14
  • Viborg15
  • Viborg16
  • Viborg17
  • Viborg18
  • Viborg20
  • Viborg21
  • Viborg23
  • Viborg25
  • Viborg26
  • Viborg27
0
 / 25
  • Foto:

    Per Colstrup Vinkel