Debatindlæg fra den politiske ledelse: Husk sygeplejerskerne og borgerne midt i en reformtid

Følgende debatindlæg er afsende på vegne af kredsens politiske ledelse til de regionale dagblade.

Kære folketingskandidater: Giv sundhedsreformen et servicetjek – før borgerne betaler prisen

Nu er der folketingsvalg.

Derfor er vores spørgsmål til jer, kære folketingskandidater:

Vil I allerede nu give sundhedsreformen et servicetjek, så den ikke kuldsejler – og så borgerne ikke ender med at betale prisen i form af ringere velfærd?

Sundhedsreformen skulle styrke sundhed tæt på borgerne – altså den hjælp, der gør en forskel i hverdagen: i hjemmet, på plejecentre og i kommunens lokale tilbud. I stedet risikerer reformen at svække velfærden i kommunerne.

Når opgaver flyttes fra kommunerne til regionerne – midlertidige pladser, specialiseret rehabilitering, akutsygepleje og patientrettet forebyggelse – skal pengene følge med. Det er fair nok. Problemet er bare, at det ikke sker på en måde, der hænger sammen i virkeligheden.

Sundhedsministeriet har taget udgangspunkt i landsgennemsnittet for, hvad opgaverne koster. Men mange kommuner i Midtjylland har drevet opgaverne langt billigere end gennemsnittet. Det er ikke fordi, de har haft overflod – det er fordi økonomien i forvejen er presset til det yderste.

Alligevel skal de nu aflevere penge svarende til gennemsnittet. Resultatet? Et stort indhug i den økonomi, der skal sikre velfærden blandt kommunens borgere.

I Holstebro drejer det sig om cirka 10 millioner kroner. I Ikast-Brande var det oprindeligt 16 millioner kroner – dog reduceret til 5 millioner efter en politisk aftale om et loft. Men 5 millioner er stadig 5 millioner, der forsvinder fra en i forvejen stram økonomi.

Det er penge, der kunne være brugt på ældrepleje, forebyggelse og lokale sundhedstilbud – og på de opgaver, som kommunen stadig står med, også selv om noget flyttes over til regionen.

Reformens ambition er, at flere borgere skal behandles og plejes i eget hjem, og at indlæggelser skal undgås.

Men hvordan skal kommunerne løfte mere, hvis de får færre penge?

Hvordan skal de ansætte personale til at løse de opgaver, reformen forudsætter, hvis pengene forsvinder ud af budgettet?

Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Vi risikerer et paradoks: De kommuner, der har været mest økonomisk ansvarlige og holdt udgifterne nede, bliver straffet. Mens kommuner, der har haft højere udgifter på området, ikke rammes på samme måde.

Det skaber ulighed. En ulighed, der underminerer hele formålet med sundhedsreformen.

Ydermere forsvinder en del af midlerne ikke engang til regionerne, men ind i statskassen. Det gør det svært at se logikken, hvis målet reelt er at styrke sundhed tæt på borgerne.

I denne tid med folketingsvalg spørger vi derfor til kandidaterne:

Hvordan vil I sikre, at kommunerne har de nødvendige midler til at løfte de opgaver, sundhedsreformen forudsætter i praksis?

Hvordan vil I undgå, at reformen ender som besparelser på velfærden?

Og hvordan vil I forhindre, at ansvarlige kommuner straffes økonomisk?

Borgerne fortjener klare svar. For uden ordentlig finansiering risikerer sundhedsreformen at blive endnu en god intention, der ender med at svække – ikke styrke – vores fælles velfærd.

Hvis sundhedsreformen skal lykkes, kræver det ærlig finansiering – og et servicetjek nu. Ellers bliver resultatet det modsatte af det lovede: færre ressourcer tæt på borgerne og en svækket velfærd i kommunerne.