Lyt nu til fagligheden inden i vedtager en ældrereform: Mange ældre kan slet ikke vurdere, hvilken plejer de har brug for. Men de gør sig selvfølgelig ikke så godt på tv

Med tilladelse fra Joan Bohl Damgaard, sygeplejerske og medlem af DSR, Kreds Midtjylland, bringer vi her debatindlægget i sin fulde længde. Et debatindlæg, der er blevet bragt i dagbladet Politiken. 

Sygeplejerske: Mange ældre kan slet ikke selv vurdere, hvilken pleje de har brug for. Men den type borger gør sig selvfølgelig ikke så godt på tv

Hvorfor har regeringen ikke talt med os, der har års erfaring med at arbejde på plejecenter? Vores viden og erfaring er tydeligvis ikke en del af det nye ældreudspil.

Jeg har et spændende og meningsfuldt job som sygeplejerske på et plejecenter. Jeg har dygtige og hjælpsomme tværfaglige kolleger og ledelse, dagligt masser af faglige og menneskelige udfordringer i en travl hverdag og ikke mindst de skønneste beboere. 

Derfor var jeg også så spændt på at høre regeringens længe ventede udspil om en ny og tiltrængt ældrereform i håb om bedre vilkår for alle med tilknytning til plejecentre. Desværre blev jeg så forbavset og undrende, men mest af alt skuffet og vred efterfølgende.

Tiltalende og smigrende var det da, at de havde interviewet nogle ældre medborgere.

Set ud fra mine erfaringer som sygeplejerske og pårørende var der blevet valgt nogle søde og meget velfungerende ældre medborgere, hvis bekymringer umiddelbart gik på, om der så alligevel ikke blev bedre tid til almindelig omsorg i form af en lille snak, og om den nye mulighed for selv at vælge så eventuelt betød, at rengøringen hver 3. uge blev skubbet til hver 6. uge.

Bevares, absolut relevante bekymringer ud fra deres perspektiv og også, når vi ser på forskningen omkring, hvad ensomhed og et rent hjem betyder for sundhed og sygdomsforebyggelse på mange parametre.

Jeg har læst udspillet flere gange, og jeg håber fortsat, at jeg har overset noget

Men jeres nye ældrereform har vakt langt større bekymringer i mig.

I dag er det meget svært at blive visiteret til en plejebolig på grund af mange års politik om ’længst muligt i eget hjem’.

Det betyder i praksis, at vores ældre og særdeles tapre medborgere, som i dag bor på et plejecenter, generelt er svært udfordret med flere og komplekse sygdomme. 

Samtidig er deres almene sundhedstilstand truet og deres daglige funktionsniveau og egenomsorg oftest lavt.

Ligeledes fastslår en stor rapport fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, at »multisygdom vil stige over de kommende år. Folk får flere kroniske sygdomme samtidigt, og dermed bliver sygdomsmønstrene også mere komplekse«. 

Når jeg læser ovenstående, er det for mig soleklart, at disse medborgere har brug for kvalificeret sygepleje og omsorg, og det stemmer fuldstændigt overens med den virkelighed, jeg kender.

I dag er en plejehjemsbeboer oftest afhængig af hjælp til alle de ting, som (endnu) er en selvfølge for jer og mig. De har individuelle behov, men ofte behov for fagligt kvalificeret hjælp til f.eks. at holde struktur på hverdagen, personlig hygiejne, finde balance mellem aktivitet og hvile, få næring til at opretholde livet og hermed bedst mulig energi til hverdagen, at kommunikere med omverdenen, komme på toilettet, ikke at blive væk, ikke at sætte sig selv i farlige og sundhedstruende situationer og så videre.

Samtidig har de ofte mange sygdomme, som kræver daglige faglige observationer og individuelle sygeplejetiltag. De behøver medicin i mange forskellige udgaver og administrationsmåder, et tæt samarbejde med lægen og evt. sygehusafdelinger. Alt sammen opgaver, som kun kan løses fagligt, etisk og omsorgsfuldt forsvarligt af et fagligt veluddannet og professionelt personale. 

I kunne som minimum have spurgt nogle flere af alle os, der arbejder på et plejecenter

I regeringens fine ældreudspil skrives der: »... fremover skal de ældre modtage en mere værdig, nærværende og fleksibel pleje, der imødekommer netop deres behov og ønsker«.

Jeg har læst udspillet flere gange, og jeg håber fortsat, at jeg har overset noget. Indtil da er jeg nødt til at spørge regeringen: Hvad blev der af fagligheden og behovet for sygepleje?

Hvad skyldes jeres totalt manglende blik for, at det er os, der arbejder på plejehjem, som kender borgeren så godt og dennes behov for sygepleje og ved, hvad der giver høj faglig kvalitet?

Måske vil I til jeres forsvar sige, at den plejehjemsbeboer, jeg her refererer til, ikke ville kunne deltage i jeres fine interview på tv i den bedste sendetid.

Jeg er helt enig. Det ville være så uetisk for et medmenneske i en situation, hvor han/hun f.eks. ikke kan udtrykke sig, har behov for hjælp til hygiejne og toiletbesøg, en lift til at ændre stilling, får mad og drikke i en sonde og så videre. Måske har dette medmenneske også en helt anden opfattelse af sin egen formåen end pårørende og personale. 

Et sådant medmenneske er sårbart og dybt afhængigt af pleje og omsorg byggende på stor faglighed, etik og moral. 

Men at I i regeringen i stedet vælger totalt at udelukke denne type medborgers stemme fra debatten, er set med mine øjne så uetisk og respektløst. 

I kunne som minimum have spurgt nogle flere af alle os, der arbejder på et plejecenter.

At faglighed og kvalificeret sygepleje ikke er prioriteret i regeringens ældreudspil, sideløbende med den landsdækkende udfordring med mangel på kvalificeret personale i ældresektoren og ansættelsesstop på mange af regionens hospitaler, er en helt anden undren værd.

Nuværende er mit ønske kun at være en stemme for de mange særdeles sårbare plejehjemsbeboere, der ikke selv kan råbe op nu og i fremtiden. Det fortjener de.