Debatindlæg fra den politiske ledelse i Kreds Midtjylland:

Patienter og personale bliver ofret i Region Midtjyllands umulige spareøvelse

Følgende debatindlæg er indsendt på vegne af den politiske ledelse i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland, til de regionale medier i kredsen.

Patienter og personale bliver ofret i Region Midtjyllands umulige spareøvelse

 Det er paradoksalt, at Region Midtjylland i Sparekatalog 2024 skriver, at målet er at skabe balance mellem den økonomi, der er til rådighed og antallet af medarbejdere, der går på arbejde, samt den service disse leverer. For den økonomi landets Regioner bliver tildelt fra regeringen, gør det ikke muligt at skabe denne balance uden det vil få alvorlige konsekvenser for såvel patienter som personale i et i forvejen stærkt presset sundhedsvæsen.

En benhård politisk prioritering, der skal sikre muligheden for at give borgerne i Region Midtjylland et sundhedstilbud af høj kvalitet. Det har vi sygeplejersker og andre faggrupper længe efterspurgt.

Region Midtjyllands Sparekatalog 2024 er ikke svaret – tværtimod.

Sparekataloget vil i sin nuværende form skabe yderligere ubalancer på hospitalerne i Region Midtjylland med konsekvenser for kvalitet og patientsikkerhed samt forværret tilstand i forhold til at kunne fastholde og rekruttere kvalificeret sundhedspersonale.

Region Midtjylland har selv dokumenteret at der er massive kapacitetsudfordringer rundt på hospitalerne dette efterår. Den forfærdelige ”kræftskandalesag” på AUH i Aarhus står som et aktuelt eksempel på, hvilke alvorlige udfordringer sundhedsvæsenet i Region Midtjylland står i. En sag der bunder i mangel på kapacitet, herunder stor mangel på sygeplejersker.

Venteliste vil vokse ved spareplanen

Flere af forslagene i sparekataloget fra Region Midtjylland betyder en reduktion i antallet af sygeplejersker.

Hvad betyder det for mig som borger?

Ventelisterne vil vokse, du eller dine skal vente længere på din behandling eller operation. Fordi Region Midtjylland er underlagt en økonomi, hvor tingene slet ikke hænger sammen. De er presset til at skabe balance i økonomien, men konsekvensen af denne balance betaler borgerne, når ventelisterne vokser fordi man skal afskedige sundhedspersonale i en tid, hvor der allerede er mangel på medarbejdere.

Det er absurd, at man ikke fra regeringens side ønsker at løse denne udfordring ved at sikre en bæredygtig økonomi for regionerne. En økonomi der kan gøre, at man kan udvikle sundhedsvæsenet i stedet for nu, hvor man stille men sikker er på vej mod en afvikling af det offentlige sundhedsvæsen.

Ved at indføre ansættelsesstop og stop for brug af vikarer, i et desperat og umuligt forsøg på at skabe balance mellem indtægter og udgifter, gør Region Midtjylland ondt værre. Det sundhedspersonale, der ønsker at arbejde ekstra til glæde og gavn for i særdeleshed sundhedsvæsen og patienter, forhindres heri. Konsekvensen er det tilbageværende personale skal løbe stærkere, hvilket vi frygter vil resultere i dårligere kvalitet for borgeren samt øget risiko for stress hos medarbejderne. Vores frygt er, desværre, ikke ubegrundet.

2500 sygeplejersker har det seneste år forladt deres job på de danske hospitaler. Bedre vilkår i det private, i Norge og andre steder lokker forståeligt. Den strøm af sygeplejersker væk fra det offentlige sundhedsvæsen vil, med spareplaner som Region Midtjyllands, blot fortsætte. Taberen bliver patienterne, der må vente længere på behandling, hvilket vil øge risikoen for at kræftskandalen på AUH vil få følgeskab af flere i fremtiden.

Det kan og må ikke være det ambitionsniveau vi som samfund har for vores sundhedsvæsen.

Besparelser kommer med en pris

I Silkeborg rammer besparelserne uforholdsmæssigt hårdt. Her er der, som mange andre steder i sparekataloget, kun tabere i måden besparelserne er planlagt.

Logikken, ifølge Region Midtjylland, er at der kan reduceres i prisen på en sengeplads ved at flytte medicinske senge indenfor samme hospitalsenhed. Det vil uundgåeligt øge arbejdsintensiteten og lægge et yderligere pres på sygeplejerskerne. Vi deler ikke opfattelsen af, at kvaliteten af behandlingen vil være den samme. Det vil få konsekvenser for patientsikkerheden.

I det høringssvar vi, på vegne af sygeplejerskerne, har indsendt i forbindelse med Region Midtjyllands sparekatalog 2024, fremhæver vi også fertilitetsområdet, patientstøtte og akutklinik som områder, hvor kommende besparelser er udfordrende set ud fra et fagligt og borgermæssigt synspunkt. Med den økonomi regionerne aktuelt har forhandlet sig til, så er spareplanen eneste mulighed. Hvis vi vil et sundhedsvæsen der er bæredygtigt, hvor ventelisterne ikke skal vokse men forsvinde, skal den økonomiske finansiering på plads. Her peger pilen alene mod politikerne på Christiansborg.

Som det er nu vil sygeplejersker, uden tvivl, og fuldt forståeligt, overveje om de fortsat vil være ansat under de vilkår, der bydes. Udfordringen er bare, at når gode erfarne medarbejdere, der i forvejen er mangel på, forsvinder, står der en gruppe som den helt store taber.

Patienten, der må vente længe på behandling og risikerer forværret tilstand samt øgede komplikationer.

Det kan politikerne på Christiansborg ikke stiltiende acceptere og skyde skylden på de regionerne, som de er er stærkt medansvarlige for i dag fremstår som underfinansieret og uden mulighed for at skabe balance i det danske sundhedsvæsen.

Det kan og må vi kunne gøre bedre som samfund.

Afsenderne af dette debatindlæg er den politiske ledelse i DSR, Kreds Midtjylland

Anja Laursen, Kredsformand, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Jacob Gøtzsche, Kredsnæstformand, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Bente Rasmussen, Kredsnæstformand, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Hanne Holst Long, Kredsnæstformand, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Niels Jørgen Nielsen, Kredsnæstformand, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland