Nyhed
Mød Søs Egelind, få lækker brunch og mød dine gamle kollegaer til FN´s ældredag
DSR Kreds Midtjylland inviterer til FN´s ældredag 29. september i medlemshuset i Silkeborg.
Publiceret:
31. august 2023
FN’s Internationale Ældredag 2023 sætter fokus på opfyldelse af menneskerettighedernes løfter til ældre – på tværs af generationer. Temaet flugter med, at 75-årsdagen for Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, bliver markeret i år.
Vanen tro vil Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland gerne invitere kredsens senior-sygeplejersker til en fejring af ældredagen med hyggeligt samvær, lækker brunch og spændende oplæg, som bl.a. har fokus på, hvordan det går med løfterne til de ældre eksempelvis i forbindelse med en værdig afslutning af livet, og hvordan vi kan bruge humoren som løftestang, når vi står i forskellige livsudfordringer.
På dagen kan du møde:
Charlotte Hald, medlem af Sygeplejeetisk Råd og ph.d.- studerende.
Hun taler om emnet: Opfyldelse af menneskerettighedernes løfter til ældre med fokus på en værdig afslutning af livet.
Søs Egelind
Den kendte kvinde taler med udgangspunkt i emnet slip humoren løs.