Nyhed
Handlemod, livskvalitet konfliktkompetencer: Kom på Folkeuniversitet til halv pris med et hav af muligheder
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland samarbejder med Folkeuniversitetet i Herning og Aarhus. Det betyder du som medlem kan tilmelde dig et kursus til halv pris.
Publiceret:
3. august 2023
Senest opdateret:
3. august 2023
Vil du til Herning eller Aarhus, vil du vide mere om psykologi, demokrati, den aktuelle politiske situation i Europa eller noget helt fjerde eller femte?
Kan du svare ja på noget af ovenstående, så er Folkeuniversitetet måske noget for dig. Her er en bred vifte på over 50 forskellige kurser henover efterår/vinter 2023/2024, hvor du kan blive klogere på noget du har lyst til.
Som medlem af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland opnår du 50 procent i rabat på kurset.
- Vi er i Danmark privilegeret med et så godt som gratis uddannelsessystem til første grunduddannelse. Alle skal have mulighed for uddannelse, er vi enige om. Men uddannelse slutter jo forhåbentlig ikke ved en grunduddannelse – at uddanne sig, at dygtiggøre sig, at lære livet igennem er vidunderligt og et gode, mange bør have del i. For det er givtigt for den enkelte – for dig og dine omgivelser, og det er sjovt og energigivende, fortæller kredsformand Anja Laursen.
Du finder kataloget med de mange muligheder for kurser her. Heri er også beskrevet, hvad du skal gøre for at opnå din rabat på kurset. Det er ved at anvende rabatkoden: DSR-E23 . Husk du kan kun få rabat til ét kursus.