Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Kredsformand efter droppet målsætning: - Håber ambitionerne er endnu højere og politikerne lytter: Løsningen på manglen starter med løn!

Kredsformand Anja Laursen satte i de regionale medier ord på, hvad der fylder for sygeplejersker efter regeringens udmelding om, at ambitionen om konkret at skaffe 1000 sygeplejersker mere droppes. Det der fylder er handling, særligt løn, ikke flotte måltal uden handling bag.

Publiceret: 

23. januar 2023

Senest opdateret: 

26. januar 2023

Oprettet: 23.01.2023
Per Colstrup Vinkel

Det var et helt konkret løfte til danskerne, da Mette Frederiksen for første gang satte sig i stolen som dansk Statsminister. 

1000 flere sygeplejersker. 

Ved udgangen af valgperioden var de kolde facts dog, at der var færre sygeplejersker ansat i det offentlige end da valgperioden begyndte. 

Nu droppes planen om helt konkret om 1000 flere sygeplejersker helt. Det fortæller sundhedsordfører i Socialdemokratiet, og uddannet sygeplejerske, Flemming Møller Mortensen. 

Han vedkender, at der er store udfordringer med mangel på sygeplejersker og regeringen vil "knokle" for at få flere sygeplejersker ansat. Til den udmelding har Anja Laursen i weekenden udtalt sig til de regionale radioer hos P4. 

- Jeg håber da, det er fordi man har endnu større ambitioner på sygeplejerskers vegne og hele sundhedsvæsenet. Det er der brug for, når vi ved der mangler 5000 sygeplejersker på landsplan. En mangel der risikerer at blive større de kommende år, fortæller Anja Laursen. 

Kredsformanden fortæller også, hvordan hun ser regeringen kan komme i mål med ambitionen om at få flere sygeplejersker ansat. 

- Jeg håber på, at man ser ind i det sygeplejersker har sagt i mange mange år. Der skal simpelthen en højere løn til. 

Du kan lytte de regionale nyheder på P4 Midt/Vest her og P4 Østjylland her.