Nyhed
Debatindlæg: Det med småt i lønstrukturkomiteen bør have stor fokus - det handler om dig
Kredsformand Anja Laursen gik til tasterne, da lønstrukturkomiteen havde fremlagt deres rapport. Læs hele debatindlægget her.
Publiceret:
15. juni 2023

Debatindlægget her er bragt i en række regionale dagblade i dagene efter Lønstrukturkomiteen kom med deres rapport.
Det med småt i lønstrukturkomiteen bør have stor fokus - det handler om dig
Anja Laursen, kredsformand, DSR Kreds Midtjylland.
Lønstrukturkomiteen har nu offentliggjort sin undersøgelse. En undersøgelse der bekræfter, at sygeplejersker har et lønefterslæb på 5000 kroner sammenlignet med andre sammenlignelige uddannelser. Det i en tid, hvor sygeplejersker forlader faget og søgningen til uddannelsen falder dramatisk.
Lønstrukturkomiteens konklusioner er præget af, at komiteen er sammensat af medlemmer med modsatrettede interesser. Derfor tegner konklusionen også flere forskellige billeder, alt efter hvor man fokuserer sit blik. For os som sygeplejersker er det vigtige fokus en grundlæggende skæv indplacering af en række kvindedominerede fag, herunder sygeplejersker, tilbage i 1969. Her blev fag som var kvindedominerede indplaceret lavt, under fortællingen af at være IKKE-forsøger fag. Det lønhieraki er der grundlæggende ikke ændret på siden. Kvindedominerede fag ligger fortsat lavt i forhold til lønafkast. Fag som vi ikke kan undvære i samfundet, hvilket de senere år tydeligt har understreget.
For sygeplejerskers vedkommende bidrager vi eksempelvis med høj specialisering for borgerne og patienter. En specialisering der skal sikre sikkerheden og overlevelsen for de borgere, der har brug for sundhedsvæsenet.
Det så vi talrige gange under pandemien. Her blev sygeplejerskers livsvigtige indsats tydelig for alle. Både på de højtspecialiserede intensivafdelinger, på infektionsmedicinske afdelinger, på anæstesi, i akutmodtagelser, på covidafsnit – som i den kommunale hjemmesygepleje. Efter øget fokus på covid har vi set behovet for sygeplejersker specifikt i såvel ventelisteafviklinger, som konkrete kræftafdelinger – hvor senge må lukkes, når der mangler sygeplejersker. Senest i den ulykkelige sag om mavetarm-kirurgiske patienter, hvor sengeafdelinger på AUH, har måttet lukke 14 senge pga. mangel på sygeplejersker med højtspecialiserede kompetencer.
Konklusioner ændrer ikke på massiv mangel
Mangelsituationen på sygeplejersker er særdeles alvorlig for sundhedsvæsenet. Aktuelt mangler der 5000 sygeplejersker. Og det skønnes at blive værre de næste 5-10 år.
Søgningen til professionsuddannelsen i sygepleje er, ligesom for flere af de øvrige faggrupper, i velfærdsfagene under voldsomt pres. Det er stærkt bekymrende i en tid, hvor præcis de sygeplejefaglige kompetencer er nødvendige og efterspørges i tiltagende omfang. Faldet til søgningen til uddannelsen i sygepleje faldt 28% i 2023.
At arbejdspresset stiger er ikke overraskende. Der ønskes flere sygeplejerskekolleger. Mindre arbejdspres i den enkelte vagt og færre vagter. Arbejdsgiveres deling af vagter på tværs af sengeafsnit, kolleger og specialer gør kun ondt værre. Endnu flere forlader det offentlige sundhedsvæsen, hvor de højtspecialerede behandlinger varetages. Og nej – der bliver ikke flere sygeplejersker af, at sygeplejersker søger ud i det private sundhedsvæsen.
Det ændrer alene på vores prioritering af, hvorvidt det er livsvigtig behandling, som cancer operationer der kan udsættes, fordi der mangler specialiserede sygeplejersker til at sikre patientsikkerheden. De sygeplejersker der mangler allerede nu, er i al for høj grad skiftet til det private, hvor de kan tjene 50-60.000 kroner mere om året og samtidig få bedre arbejdstider samt arbejdsmiljø.
Lønstrukturkomite med forkert fokus
Når lønstrukturkomiteen ikke fokuserer på hverken den store efterspørgsel på sygeplejersker, sygeplejerskers betydning for patienter og borgeres sikkerhed og overlevelse, løn som fastholdelsesparameter og rekruttering blandt fremtidens unge og ikke mindst den historisk betingede indplacering i et skævt lønhieraki, ja så risikerer vi at sundhedsvæsenet og patientbehandlingerne kommer under et hidtil uset pres.
Er det den vej vi vil gå i Danmark?
Og er vores løn som sygeplejersker nu så også så ringe?
En nyuddannet sygeplejerske tjener ca. 25.000/måned, hvis vedkommende er ansat på et hospital eller i en kommune. Efter hhv. 4 og 8 år er slutlønnen opnået. 29.000/måned i kommune og 28.000 i regionerne.
Og ja, sygeplejersker får som alle andre pension, ferie og eventuelt diverse tillæg. Hermed opnår en gennemsnitssygeplejerske en månedsløn på 37.881/måned jf. Danmarks statistik.
Ifølge den liberale tænketank CEPOS tjener en gennemsnitssygeplejerske 42.000.
Her er tale om løn inkl. alt – eksempelvis genetillæg for aften, nat og weekender. Når tal sammenlignes, skal de sammenlignes og opgøres på lige vilkår. Det fastslår en EU-dom. Gør man det, som et bilag i lønstrukturkomiteen gør, så tjener sygeplejersker ca. 5000 kroner mindre end eksempelvis en folkeskolelærer. Det til trods for, at de to professioner har samme uddannelsesniveau, men de blev indplaceret som henholdsvis Kvinde- og mandefag i 1969.
Rimeligt, retfærdigt og fornuftigt? Det må du vurdere!
Faktum er, at der mangler 5000 sygeplejersker aktuelt. Fremskrivninger viser, at det bliver værre de næste 5-10 år. Der mangler sygeplejersker i hele verden. Sygeplejerskers tilstedeværelse er af afgørende betydning for patientsikkerhed og overlevelse. Det viser forskning internationalt. Unge mennesker søger i tiltagende grad uddannelse efter, hvor man kan tjene en god løn. Også hvor man kan gøre en meningsfuld indsats, hver dag. Fag hvor man får lov at bruge sine kompetencer til præcis det, man er uddannet til. Når beslutningstagere taler om at andre skal overtage sygeplejerskefunktionerne, bidrager det alene til at de taler vores fag ned. For hvorfor læse til sygeplejerske, hvis andre med kort eller ingen oplæring kan varetage det samme? Eller blot arbejde som vikar og få en højere løn.
Vi har et stort behov for sygeplejersker. Både dem der allerede er ansat og fremtidens unge skal prioritere at blive og være sygeplejersker. Vi har et meningsfuldt fag. Der er karriereveje både i Danmark og udlandet – hvis arbejdsgiver vover at sætte ind på det.
Skal unge mennesker overhovedet vælge at blive sygeplejerske? Ønsker man i regioner og kommuner at fastholde de sygeplejersker, man allerede har ansat? Men med den nuværende alt for lave løn, så kan man jo altid blive vikar. Så kan den enkelte sygeplejerske tjene den løn de fortjener, mens konsekvensen af den manglende kontinuitet i behandlingen rammer patienten!