Podcast: Den dyre genindlæggelse: Sygeplejeomsorg er ikke pynt - det er patientsikkerhed til gavn for samfundsøkonomien.

Den dyre genindlæggelse: Sygeplejeomsorg er ikke pynt - det er patientsikkerhed

Professor I sygepleje, Ingrid Poulsen, peger på at når vi ikke fanger patientens behov i tide, kan regningen ende som en genindlæggelse. Det koster dyrt, både for den enkelte og for samfundets pengepung. Løsningen er ligetil, prioriter omsorg.

Når politikere hører ordet "genindlæggelse", tænker de (med det samme) kroner og øre. Og fair nok: det er dyrt. Men ifølge professor i klinisk sygepleje, Ingrid Poulsen, er det også dyrt på en anden konto - nemlig for de mennesker, der ender med at blive genindlagt.

Og her kommer Ingrid Poulsens hovedpointe:

-          Hvis den rette omsorg ikke er til stede, kan patienten risikere at blive genindlagt kort tid efter, fordi der var behov, man ikke fik øje på i tide.

I februar måneds udgave af podcasten zoomer vi ind på betydningen af sygepleje og omsorg, der ikke altid kan måles og sættes i system, men som erfaring viser er afgørende, hvis man vil undgå at patienterne bliver kastebold mellem hjem og hospital. Du kan høre hele podcasten med Ingrid Poulsen der hvor du lytter til dine podcast eller lige her.

Når ingen får spurgt om det vigtigste

Ingrid beskriver, hvordan sundhedsvæsenet er blevet virkelig stærkt på det, der kan måles: flow, ventetider, aktivitet og hvor hurtigt patienterne kommer igennem. Men "hvordan patienten har det" - og hvad de har brug for som menneske - det er sværere at sætte på en formel, der kan måles direkte og systematisk.

Hun siger det ret lige ud:

-          Ledere bliver målt på det rette flow, og man får mest ballade, hvis flowet ikke kører. Derimod er der ikke meget "konsekvens", når omsorgen glipper - medmindre der kommer en patientklage.

En vigtig årsag til, at det bliver svært i praksis at måle effekten af sygepleje og omsorg, er noget helt lavpraktisk: Patienterne ligger markant kortere tid indlagt end tidligere.

Det betyder, at indlæggelses- og udskrivelsesarbejdet pludselig fylder meget mere - simpelthen fordi flowet af patienter er større end nogensinde. Hvis patienten kun ligger i få dage, fylder indlæggelsessamtaler, udskrivelsessamtaler og koordinering en stor del af forløbet.

Og for mange patienter - især ældre - er udskrivelse ikke en hurtig tjekliste. Der kan være behov for hjemmepleje, hjælp og andre indsatser, som både tager tid og kræver overblik.

Når der ikke er tid (eller systematik) til at få talt ordentligt med patienten tidligt, bliver sygeplejen mere tilfældig. Og så bruger man bagefter tid på at famle sig frem - og spørge patienten igen og igen om de samme ting.

"Sygeplejerskerne bliver trukket ind på kontorerne"

Ingrid peger på en udvikling, mange vil kunne nikke genkendende til: Sygeplejersker bliver trukket mere og mere væk fra patienterne og ind på kontorerne.

En af forklaringerne er dokumentation og redskaber, der kan være besværlige at bruge - så man ender med at sidde længe i journalen i stedet for at være hos patienterne.

Det er ikke et argument for at droppe dokumentation. Det er et argument for, at hvis systemerne sluger tid, så bliver sygeplejen det første, der bliver presset - og så står man bagefter med konsekvenserne.

Genindlæggelse er ikke én ting - men det er et symptom

Ingrid Poulsen ser genindlæggelser som et komplekst problem. Det kan handle om, at patienten ikke var klar til at komme hjem, eller at den rette hjælp i primær sektor ikke var der - eller ikke kom til tiden.

Netop derfor kalder hun det et symptom på, at vi får vægtet nogle andre ting højere - og at behov ikke bliver opdaget undervejs.

Hun kalder det endda et patientsikkerhedsproblem, når der er ting, der ikke bliver opdaget. Hun giver et meget konkret eksempel: Hvis man taler med patienten, kan man nå at fange noget så afgørende som: "Der er i øvrigt ikke nogen hjemme, når jeg kommer hjem." Udfordringen er, hvis disse samtaler bliver overstået hurtigt af hensyn til de mange indlæggelses- og udskrivelsessamtaler. Så kommer de basale ting, der kan gøre en stor forskel for den enkelte, under pres.  

Der findes greb, der kan frigive tid til sygepleje

Noget af det gode ved Ingrids perspektiv er, at hun ikke kun peger på problemerne. Hun peger også på, at der mange steder ligger tid gemt i spild og dobbeltarbejde - fx når læge og sygeplejerske går stuegang hver for sig.

Når man går sammen - læge, sygeplejerske og patient på én gang - kan man spare tid og skabe mere fokus på selve sygeplejen.

Og så vender vi tilbage til det helt centrale i en hverdag med ultrakort indlæggelsestid: den systematiske indlæggelsessamtale. For ifølge Ingrid kræver det ofte mere tid at lade være, fordi man ender med tilfældig pleje, manglende overblik og gentagelser hele vejen rundt.

3 greb der giver tid tilbage (uden at opfinde en ny reform)

·       Gå stuegang sammen (og lav planen med patienten i rummet).

·       Sæt tid af til systematisk indlæggelsessamtale tidligt - især når flowet er højt og indlæggelsen kort.

·       Kig benhårdt på spildtid og afbrydelser: hvem venter på hvem, og hvad kan ryddes af vejen, så sygeplejersker kan være hos patienterne.

Episoden med Ingrid Poulsen er en del af podcasten ”MIDT i sygeplejen” udgiver at Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.

Du finder den i din podcast-app og på DSR Kreds Midtjyllands hjemmeside.