Podcast: - Professionel omsorg er ikke det samme som at være sød

Hvordan ser fremtidens sundhedsvæsen ud, hvis vi tager sygeplejerskernes erfaring, omsorg og faglighed alvorligt? Det spørgsmål stiller vi i en ny episode af MIDT i sygeplejen, hvor Pia Dreyer, klinisk specialist og professor i sygepleje, og Anne Sofie Lunde Jensen, sygeplejespecialist og lektor ved Steno Diabetes Center Aarhus, sætter ord på, hvad der skal til, hvis faget skal tage den plads, det fortjener – og har brug for – i reformerne og i hverdagen.

De er begge dybt forankrede i sygeplejen – og de taler med både faglighed og gennemslagskraft. Hvis vi reducerer sygeplejen til at følge standarder og tjeklister, mister vi noget afgørende, advarer de: Omsorgen, helhedsperspektivet – og det blik, der redder liv, når intet andet gør.

Det, der ikke står i standarden

Pia Dreyer sætter ord på en virkelighed, mange vil kunne genkende: Et sundhedsvæsen, hvor der ofte er mere fokus på behandling end på omsorg. Hvor effektivitet og skemaer vinder over nærvær og faglige skøn. Men, som hun siger:

“Sygeplejersken er der 24/7. Det er hende, der ser de små tegn, som kan være afgørende for, om et patientforløb lykkes – eller forværres.”

Hun kalder det professionel omsorg. Ikke den omsorg, man har for sin nabo. Men den fagligt funderede omsorg, hvor sygeplejersken bruger sin viden, erfaring og dømmekraft til at se det, der ikke står i tjeklisten – og handle på det.

Og det virker. Pia fortæller fx om angst før en operation, og hvordan sygeplejerskers omsorg her kan gøre forskellen – ikke bare for patientens oplevelse, men også for kvaliteten af anæstesien og behandlingsresultatet.

Reformerne halter – og ser ikke sygeplejen

Anne Sofie Lunde Jensen sætter spørgsmålstegn ved selve grundlaget for den sundhedsreform, vi står midt i. Hendes kritik er skarp:

“Sundhedsreformen lider af kiggertsyn. Den fokuserer på organisering frem for indhold. På struktur frem for faglighed.”

Hun efterlyser, at flere faggrupper – særligt sygeplejersker – får en tydeligere rolle i de løsninger, der skal formes. Hun nævner fx det nye forbeholdte virksomhedsområde, som giver sygeplejersker mulighed for at tage mere ansvar. Men potentialet udnyttes ikke.

“Vi skal turde lave prøvehandlinger. Vi skal turde tænke nyt og mere fleksibelt. Og vi skal stoppe med at betragte det som et problem, når sygeplejersker gerne vil tage ansvar og løse opgaver.”

Lyt til hele podcasten ved at klikke her. 

Den stærke faglighed i samspil

Både Pia og Anne Sofie peger på nødvendigheden af et tydeligt, monofagligt ståsted som forudsætning for det gode tværfaglige samarbejde. En sygeplejerske skal kunne svare klart på: Hvad er god sygepleje her? Hvad er min opgave? Hvad er det, jeg ser, som ingen andre ser?

Det kræver faglig selvtillid. Og et fælles sprog om, hvad sygepleje er – og kan.

De taler også om konkrete metoder som afklarende samtaler og om værdien af at sætte omsorg i system, uden at gøre den mekanisk. For selvom ikke alt kan måles, betyder det ikke, at det er uden værdi. Det handler bare om at ville – og turde – dokumentere den professionelle sygepleje.

Anjas refleksioner: “Vi skal ind i beslutningsrummene”

Kredsformand Anja Laursen runder episoden af med et politisk blik. Hun deler frustrationen over, at sygeplejersker stort set ikke nævnes i selve sundhedsreformen:

“Ambitionerne på sygeplejens vegne skal læses mellem linjerne – og det er ikke godt nok.”

Hun opfordrer sygeplejersker til at være tydelige, både over for beslutningstagere og sig selv. Og så understreger hun behovet for evidens:

“Vi skal dokumentere, hvad sygeplejersker gør – og hvilken forskel det gør. For det kan måles. Og det skal vi vise, hvis vi vil have mere indflydelse.”

Anja peger også på forskningen som en nøgle: Jo mere viden, jo stærkere stemme får sygeplejen i de rum, hvor beslutningerne træffes. Det handler ikke kun om at blive nævnt. Det handler om at blive taget alvorligt – som fag.