Følgende debatindlæg er bragt på politiken.dk og bringes en af de kommende dage i Politikens papiravis. Det kan læses i sin fulde længde herunder. 

Vi er blevet degraderet til ’varme hænder’. Nu ser vi konsekvensen for kræftramte

I en årrække har vi forsøgt at råbe op om, at sygeplejerskesituationen risikerer at gå ud over patientsikkerheden. Nu ser vi konsekvensen af, at ingen har lyttet.

MARIE IKAST DREJER OG IRENE ODGAARD ANDERSEN

Hhv. specialeansvarlig sygeplejerske og sygeplejerske, arbejdsmiljørepræsentant på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital

​Siden det​ kom frem, at kræftpatienter venter for længe på deres operation på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, har der været stor politisk bevågenhed på kræftpatienters rettigheder og overholdelse af behandlingsgarantier. Senest har medierne kastet lys over hospitalets manglende henvisning til operationer i udlandet.

Desværre har der været overraskende lidt fokus på årsagen til overskridelse af tidsfristerne i kræftpakkerne; nemlig manglen på sygeplejersker. Ikke operations- eller anæstesisygeplejersker, men specialiserede sygeplejersker, som har de nødvendige kompetencer, viden og erfaring, til at kunne observere, pleje og behandle denne gruppe af skrøbelige og komplekse patienter, som får foretaget avanceret kræftkirurgi.

Det er ikke noget nyt, at der mangler sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen. Det har der gjort i en årrække, og det undrer os, at det ikke bliver hørt, når så stor en faggruppe som sygeplejersker i årevis har problematiseret patientsikkerheden, arbejdsmiljøet og sygeplejens kerneværdier, og at der er for mange arbejdsopgaver til for få ressourcer. Coronakrisen og overenskomstforhandlingerne er i vores øjne blevet en syltekrukke for manglende politisk handling. De problemer vi står i, har vi kendt til længe.

​

På Mave- og Tarmkirurgisk ​afdeling foretages store og omfattende operationer. Nogle patienter får fjernet endetarmen, blæren, underlivet eller prostata, og nogle ender livslangt med to stomier. Nogle får flyttet deres mavemuskel for at lukke hullet i mellemkødet for at danne en kunstig bækkenbund, efter at endetarmen er fjernet. Nogle får fjernet kræft, som har spredt sig til bughulen og omkringliggende organer, hvorefter bughulen skylles med opvarmet kemoterapi. Der er sjældent to operationer, som er ens, og patienterne har forskellig sygdomshistorik og livssituationer. Nogle har tilbagefald af deres sygdom, andre har fået kemo og/eller stråler før operationen, og hos nogle opdages kræftsygdommen akut.

De fleste patienter har et operationssår fra brystbenet ned til skambenet, smertekateter i ryggen, sonde i mavesækken til at opsuge mavesaft, kateter til urin og op til flere dræn fra lunger, nyrer, bughule og endetarmsområdet.

Patienter har efter en avanceret kræftoperation brug for hjælp til at blive vasket, komme ud af sengen, få væske af den rigtige slags og i de rigtige mængder, intravenøs ernæring, smertebehandling, kvalmelindring og behov for hjælp til pleje og observation af sår, dræn, kateter, stomier mm.

Dette kræver kompetente, specialiserede og selvstændige sygeplejersker med et indgående kendskab til det mave- og tarmkirurgiske speciale. Sygeplejersker, der har evnen til hurtigt at kunne danne sig et overblik over mange patienters situation og forløb: Hvordan er operationen forløbet, og hvilken kirurgi er udført? Er der særlige forhold ved den enkelte patient, der skal tages hensyn til? Har patienten andre sygdomme med betydning for nuværende situation? Hvad er deres plejebehov? Hvad skal tages op til stuegang? Hvilke arbejdsopgaver kan uddelegeres til social- og sundhedsassistenter eller timelønnede vikarer? Hvilke samarbejdspartnere skal involveres? Smerteteam, fysioterapeuter, stomisygeplejersker eller hospitalspræsten?

Det er ikke ligegyldigt, om der kommer blod, galde eller sårvæske i et dræn og om der kommer urin i både kateter og dræn. Hos den ene patient kan det være tilsigtet, at der kommer afføring i et dræn, hos den anden livsfarligt. Det er ikke ligegyldigt, om patienten har stærke smerter pga. et dysfungerende smertekateter eller en kirurgisk komplikation. Det er ikke ligegyldigt, om det er patienten med det syge eller raske hjerte, som får intravenøs væske, og det er ikke ligegyldigt, hvilken type smertestillende den nyresyge patient får. Der er ikke ligegyldigt, hvilke blodprøver der bliver bestilt, og om der bliver reageret på afvigende blodprøveresultater nu eller i morgen.

Derudover kan der ved så store operationer opstå komplikationer, som er afgørende at opdage og handle på i tide, ligesom patienterne kan blive akut dårlige, når det gælder vejrtrækning eller blodcirkulation i kroppen. Komplekse problemstillinger som kræver høj faglighed, viden, et stort overblik, et højt refleksionsniveau, empati og tid. Det siger sig selv, at hvis ikke denne høje faglighed er til rådighed, så rammer det patienten.

​

Vi arbejder​ som sygeplejersker evidensbaseret, ud fra nationale kvalitetsmål og kliniske guidelines. Men vi arbejder også med mennesker. Med din mor, far, søster, bror, søn og datter. Mennesker i krise med følelser, tanker og bekymringer. Mennesker, som har behov for omsorg, og som har brug for at blive beroliget og lyttet til. Mennesker, som har behov for information om, hvad der skal ske om en time, i aften og i morgen, og for at deres sorgramte pårørende inddrages og informeres om tilstanden og forløbet.

Sideløbende med den daglige pleje og behandling, har patienten brug for at blive rustet til at kunne håndtere en ny hverdag efter deres indlæggelse. De skal kunne passe deres stomier, vide, hvilken medicin de skal tage, hvornår de skal til kontrol, have kendskab til, hvilke senfølger de kan risikere at få efter behandlingen mm. Der er altså uendelig mange grunde til, at det ikke er ligegyldigt, om det er en specialiseret sygeplejerske, en vikar, en studerende eller en nyuddannet sygeplejerske som varetager plejen af patienten, og det er heller ikke ligegyldigt om sygeplejersken har ansvaret for 4, 8 eller 10 patienter på en vagt.

​

Vi er aktuelt​ 16 sygeplejersker, 6 social- og sundhedsassistenter og 1 fysioterapeut til at dække alle døgnets vagter på Mave- og Tarmkirurgi sengeafsnit 2, hvor der er 19 sengepladser. Aktuelt har vi 7 lukkede sengepladser, fordi vi mangler sygeplejersker. Sengepladser, som kunne være gået til de kræftpatienter, der venter på en livsvigtig operation.

På trods af de lukkede senge er vi kun få sygeplejersker til stede i hver vagt, til at varetage de komplicerede og specialiserede plejeopgaver. For eksempel har 40 procent af vores bemanding i den seneste uge været studerende og vikarer og 5 procent har været sygeplejersker, som har taget vagter udover deres fastsatte normtid. Det er ingen kritik af hverken vikarer eller studerende, de gør deres bedste. Det er blot en konstatering af, at når så stor en del af bemandingen er personale uden specialviden, så vil det have konsekvenser for den kvalitet, vi som afdeling kan levere, og som i sidste ende rammer de sårbare patienter, for hvem en specialiseret og kompetent behandling er altafgørende.

Når regionsrådsformand Anders Kühnau til DR (5. april) udtaler, at det er lykkedes langt hen af vejen at rekruttere sygeplejersker til afdelingen, ja så undrer vi os. Og det undrer os, at der ikke er villighed til at tale om fagligt forsvarlige normeringer. Og for at vende tilbage til overenskomstforhandlingerne og ønsket om en højere løn, så er det i vores øjne et udtryk for, at sygeplejen i daglig omtale degraderes til ’varme hænder’. At vores fag og fagområde devalueres, når ufaglærte, studerende og vikarer udgør så stor en del af arbejdsstyrken i en så specialiseret afdeling som vores.

Sygeplejerskeflugten, som er opstået, efter at regeringen afbrød sygeplejerskernes ret til lønregulering, var blot det sidste strå efter mange års opråb om uforsvarlige normeringer og en daglig erkendelse af, at rammerne ikke er til stede i det offentlige sundhedsvæsen til at udføre vores profession.

De patienter vi har på vores afdeling, er afhængige af dygtige og højt kvalificerede sygeplejersker for at komme godt videre i deres komplekse forløb. Vi kan ikke arbejde mere, hurtigere eller mere effektivt.

Så kære politikere: Hjælp os med at sikre de rammer og grundlæggende vilkår, som kræves, for at vi kan udføre specialiseret sygepleje af høj kvalitet. Hjælp os med at fastholde vores kollegaer og få dem tilbage, som vi har mistet.