Nyhed
Instagram takeover: Glæd dig til indsigt og inspiration, når Intensiv Nord på AUH overtager kredsens profil
Skynd dig ind at følge DSR, Kreds Midtjylland på Instagram. dsr_midtjylland - fra i morgen mandag kan du følge med, når en ny arbejdsplads overtager profilen og viser deres hverdag.
Publiceret:
30. april 2023

Intensivafdelingerne er et sted med pres på dagligdagen. Her kommer personale i kontakt med patienter og pårørende, der står i en kritisk fase i livet. Nogle har set det kommen, mens det for andre er sket fra det ene sekund til det andet.
Men hvordan er det at arbejde på en intensivafdeling som sygeplejerske, hvor man aldrig rigtig ved, hvad dagen bringer?
Det og meget mere vil sygeplejerskerne fra Intensiv Nord 1 og 2 på AUH i Aarhus fra i morgen mandag og de kommende dage fortælle.
På DSR Kreds Midtjyllands instagramside, dsr_midtjylland , kan du følge med i sygeplejerskernes takeover. Det bliver uden tvivl interessant og anderledes.
Husk vi hele tiden er på udkig efter nye arbejdspladser, der vil vise deres hverdag som sygeplejersker frem. Kommunalt, statsligt, privat, regionalt, uanset hvor du er ansat vil vi gerne vise lige præcis din arbejdsplads frem. For at skabe inspiration og fællesskab på tværs i et fag fyldt med faglighed men også forskellighed i forhold til arbejdsopgaver.
Er jeres arbejdsplads interesseret, så kan I sagtens gå sammen en gruppe og hjælpe hinanden. Skriv til kredsens kommunikationskonsulent, Per Colstrup Vinkel, pco@dsr.dk og så kan vi tales ved om, hvordan vi gør det.