Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

11 engagerede sygeplejersker blev fejret i medlemshuset

Sygeplejersker fra hele kredsen fik torsdag papir på, at de nu kan kalde sig tillidsrepræsentanter. Dermed er de klar til at varetage, styrke og beskytte medlemmernes rettigheder rundt omkring på arbejdspladserne.

Publiceret: 

23. august 2024

Af:

Per Colstrup Vinkel

pco@dsr.dk
Fællesbillede2

- Vi glæder os til samarbejdet om at sikre sygeplejerskerne attraktive arbejdspladser, hvor løn, arbejdsvilkår og faglighed går hånd i hånd. 

- Jeres engagement og lederskab vil være afgørende for at sikre en positiv og støttende arbejdsplads for alle medlemmer. 

Der var kransekage, lidt godt til ganen og store ord, da 11 nyudklækkede tillidsrepræsentanter torsdag blev udklækket i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland. Fremover skal de, udover at passe deres jobs, være repræsentanter for sygeplejerskerne på en række områder på jobbet. 

Det er den rolle de 11 sygeplejersker den senere tid har været på TR-grunduddannelse i at kunne bestride. En uddannelse de alle har bestået, hvilket blev markeret i medlemshuset i Virklund ved Silkeborg. 

Bag talerne stod de to kredsnæstformænd Jacob Gøtzsche og Hanne Holst Long, der også har været med i dele af uddannelsen af de nye tillidsrepræsentanter. 

- Husk på, I er ikke alene. Dansk Sygeplejeråd har 125 års erfaring i kampen for sygeplejerskerne, og der er altid ressourcer, støtte og ekspertise at hente, så vi sammen kan løse de udfordringer, der måtte opstå i arbejdet i nu skal i gang med. 

Stort tillykke til de 11 nye tillidsvalgte.