Lad os styrke fællesskabet

Et levende fællesskab giver bedre resultater. Et stærkt sammenhold gavner os alle. En stor og slagkraftig fagforening gør det mere sandsynligt at få vores krav igennem.

For mig er ovenstående logik. For mig er sammenhold og fællesskab i alle livets forhold helt nødvendigt og et grundvilkår, hvis vi gerne vil forbedre vilkårene for både os selv, vores familie, vores venner, vores kolleger og så videre.

Derfor bliver jeg lidt forstemt og ked af det, når jeg møder sygeplejersker, der har forladt fællesskabet i Dansk Sygeplejeråd med begrundelser som, at ”jeg synes ikke lige jeg får nok ud af det” eller ”jeg er uenig i strategien” eller ”jeg kan ikke lide formanden”.

For et fællesskab handler ikke om at kunne gøre op måned for måned, hvad man har fået for sit kontingent.

Dyrke faget og demokratiet

Det handler i stedet om at kunne rumme hinanden. Vide, at vi har et unikt fag, som vi trods forskelligheder skal arbejde sammen om og udvikle i stærke fællesskaber på både arbejdspladser og i fagforeningen. Det handler om et levende demokrati, hvor vi skal lytte til og lære af hinanden, så vi sammen finder de bedste løsninger og forslag. Det handler om at stå sammen, så vi har styrke til at hjælpe dem, der har mest brug for det. Dels fordi det altid må være det rigtige valg at hjælpe andre – dels fordi vi alle selv risikerer en dag at blive den, der har brug for hjælp fra fagforening og fællesskab.

Vi melder os jo heller ikke ud af demokratiet, fordi flertallet vælger en anden statsminister, end vi havde ønsket. Vi bliver og deltager i samarbejdet, diskussionerne og arbejdet.

Forleden delte vi fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland en artikel om Christian Worch, der i sit tidligere job som leder i detailhandlen egentlig altid havde ment, at fagforeninger var en irriterende klods om benet. Alligevel var han enig i, at man selvfølgelig bør stå i samme forening som sine kolleger. Det var han rigtig glad for, da ledelsen på Akutmodtagelsen efter hans mening gjorde ham til syndebuk for, at der ikke var styr på arbejdet med dokumentation, hvilket TV2 fandt ud af til en dokumentar om drugging i nattelivet. I dag er han dybt taknemmelig for, at DSR hjalp ham i Styrelsen for Patientsikkerhed, så han beholdt sin autorisation.

Risikerer at miste fællesskabet

Blandt andet derfor bør alle sygeplejersker gøre som Christian. Det nytter ikke noget at splitte sig ud i Krifa, Det faglige Hus og andre alternativer. For så risikerer vi at miste fællesskabet – ikke bare om vores overenskomster og aftaler, men også det daglige fællesskab på arbejdspladserne og fællesskabet om faget. Vi mister indflydelsen på uddannelserne, fagets udvikling, ny teknik og betingelserne for at få nye arbejdsgange- og opgaver. Vi mister den styrke, vi har ved at have tillidsrepræsentanter til at tale vores sag overfor ledelserne. Vi risikerer at miste muligheden for at hjælpe dem, der har behov – uanset om det er os selv eller kollegaen. I sidste ende er fagforeningerne med til at sikre, at vi har et samfund med lige adgang til uddannelse, sundhed og anden velfærd.

Alle kan bidrage

Derfor håber jeg, at den kommende valgkamp i Dansk Sygeplejeråd sætter fokus på alle de mange ting, vores fællesskab kan. Det starter ganske rigtigt med lønnen, men en stærk fagforening er og kan så meget andet, som vi alle kan og bør bidrage til.

Jeg håber, at du har lyst til at deltage i diskussionerne om, hvad vores fællesskab skal kunne og hvem, der skal stå i spidsen for det de kommende år. Blandt andet holder vi valgmøde med kandidaterne på kredskontoret onsdag den 20. september, ligesom der på landsplan er arrangeret to virtuelle valgmøder den 19. og den 26. september.