Ligestilling kræver fokus på psykisk arbejdsmiljø

Kvinder har langt større risiko for langtidssygemeldinger, for at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet, for alkoholmisbrug og for tidlig død på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø end mænd. Ud over de åbenlyse store konsekvenser for kvinders helbred, så koster det milliarder af kroner hvert eneste år – ikke bare for kvinderne, men også for samfundet.

Det er velkendt, at det især er kvinder, der oplever seksuel eller kønsbaseret chikane på arbejdspladsen. Men det er også kvinder, der hele tiden eller ofte føler sig stressede. Tal fra Arbejdstilsynet viser, at hvis man spørger til de seneste to uger, så gælder det for 21% af kvinderne, men ”kun” 14% af mændene.

Det kan skyldes mange ting, men en af de helt afgørende faktorer er, at kvinder i højere grad arbejder i fag, hvor der stilles høje følelsesmæssige krav. Det kan for eksempel være som sygeplejerske, som pædagog eller lærer eller som socialrådgiver.

Et svensk studie viser, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet, som for eksempel når sygeplejersker arbejder med svært syge og pårørende, øger risikoen for langtidssygefravær. Forskerne anbefaler derfor, at arbejdspladser anerkender følelsesmæssige krav som en sundhedsrisiko og implementerer politikker for at reducere belastningen.

Et lignende studie fra Danmark viser, at høj følelsesmæssig belastning i arbejdet øger risikoen for permanent udtræden af arbejdsmarkedet (op til 1,7 gange større risiko). Derfor bør følelsesmæssige krav anerkendes som en væsentlig risiko for langtidssygdom og førtidspension, især for stillinger med personkontakt.

En undersøgelse fra Norge viser, at kvinder i gennemsnit arbejder ét år mindre end mænd pr. årti, fordi de oftere er ledige eller står udenfor arbejdsmarkedet på grund af stressrelateret eller anden sygdom. Det bakkes op af den dansk undersøgelse, der konkluderer, at kvinder i gennemsnit mister 9% af deres årsindtægt på grund af stress – for mænd er tallet 3,3%. Det rammer selvfølgelig kvindernes indtægt, deres karriere og deres pensionsopsparing.

Derfor er der store gevinster ved at mindske stress. Dette gælder særligt for kvinder i alderen 35-49 år, som er mest udsatte for at opleve arbejdsrelateret stress.

Det årlige Diversitetsbarometer fra Tænketanken Equalis, Danmarks uafhængige tænketank for ligestilling og kønsdiversitet, viser også, at det psykiske arbejdsmiljø er på Top-3 ud af de 15 parametre, barometret måler ulighed mellem kønnene på.

Så her på Kvindernes Internationale Kampdag er der i høj grad brug for at sætte fokus på, hvordan det psykiske arbejdsmiljø belaster kvinder. Og fokus på de helt nødvendige løsninger, der starter med at anerkende problemet og styrke indsatsen for at forbedre arbejdsmiljø både på den enkelte arbejdsplads, hos Arbejdstilsynet og blandt politikerne.