Bekymring for palliativ indsats

Læserbrev i Nordjyske Stiftstidende 21. oktober 2024, sektion 2, side 12 af specialuddannet sygeplejerske med nøglefunktion i palliation Lene Lyngø Nielsen, Aalborg:

Vi er taknemmelige for at få lov at være en del af manges sidste rejse. Vi håber, at politikerne fortsat vil give os lov.

Fremtiden for døende patienter og deres pårørende i Nordjylland er usikker og bliver afgjort snarest. Der er brug for, at politikerne prioriterer at give de bedste vilkår.

28. oktober drøfter Regionsrådet fremtiden for palliation (lindrende behandling) i Nordjylland. Politikernes beslutninger vil få vidtrækkende konsekvenser for blandt andre kræftpatienter og deres pårørende.

Valget står mellem et afsnit med palliation på basalt niveau. Det svarer til de komprimerede vilkår, vi oplever i dag. Eller de kan vælge et afsnit med muligheder for en mere specialiseret indsats, der kan give bedre vilkår for patienter og pårørende. Den palliative behandling består af mange komponenter, såsom fysisk, psykisk, social og åndelig omsorg. Det er for eksempel smertebehandling, samtaler om ønsker for den sidste tid, omsorg for pårørende mm.

Palliation er formentlig et fremmed begreb for mange og måske også for politikerne. Mange forbinder muligvis begrebet med hospice. Men en meget stor og vigtig del af den palliative pleje foregår på sygehuset.

Om halvandet år flytter vi til det nye sygehus i Aalborg Øst. Men på nuværende tidspunkt er der ikke truffet ret mange beslutninger om vilkårene for det nye palliative afsnit. Som sygeplejerske ansat på sengeafsnit for kræftpatienter gennem 25 år er jeg oprigtigt bekymret for, om Regionsrådet træffes det rigtige valg.

Planen for det nye sygehus har hele tiden været, at der i forbindelse med sengeafsnittet for kræftbehandling og blodsygdomme skal være et palliativt afsnit, der er dedikeret til patienter på det sene stadie af deres sygdom. Oprindelig forlød det, at det skulle være et afsnit på specialiseret palliativt niveau. Det vil sige med bedre normering end i dag og med øget samarbejde med andre faggrupper, såsom fysioterapeuter, psykologer, præster og socialrådgivere.

Et specialiseret afsnit vil bl.a. også have læger med særlig uddannelse i palliativ behandling. Et sådant afsnit ville kunne give et tiltrængt løft for vores patienter og pårørende. For en specialiseret indsats kan være med til at sikre, at vi giver den rette behandling til de patienter, der er tæt på døden. At vi ikke overbehandler, men i stedet har større fokus på livskvalitet i den sidste tid.

Med et øget fokus på tidlig, lindrende behandling er håbet, at flere patienter vil kunne opnå en tidligere afklaring om dødens komme, så de får tid til at lukke de sidste kapitler i livets bog og får en mere værdig afsked med livet. Men nu viser det sig desværre, at det ikke er sikkert, at Regionsrådet vælger at oprette det specialiserede afsnit, der ellers var planen. Det er der brug for.

For i dag er det kun de færreste patienter, der får muligheden for og når at komme på hospice. Mange bliver hastigt for dårlige til at kunne flyttes, de kan ikke prioriteres til de relativt få pladser på hospice eller henvises for sent. Ifølge Dødsregistret fra 2022 døde 26% i eget hjem, 22% på plejehjem, 36% på sygehuset og kun 4% på hospice.

I dag fungerer sengeafsnit for kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital med en blanding af patienter, der er indlagt med bivirkninger til behandling af for eksempel infektioner, samt patienter for hvem livet har taget en hastig drejning mod døden.

Vi sygeplejersker og læger kæmper en hård kamp for at gøre det så godt som muligt for patienter og pårørende, men vi er udfordret af de mange besparelser med mangel på personale og periodevise overbelægninger mm. Vi er alle enormt glade for det meget meningsfyldte arbejde, vi har. Vi er taknemmelige for at få lov at være en del af manges sidste rejse, men vi vil gerne kunne give patienter og pårørende mere af det, de efterspørger.

Det vil vi kunne på et specialiseret, palliativt afsnit på det nye sygehus. Så derfor lyder mit opråb: Lad os få lov til at gøre det så godt som muligt. Hvis politikernes beslutning bliver den billigere udgave med palliation på basalt niveau - hvilket man i disse sparetider meget kan frygte - bliver det en fortsat sværere og sværere kamp for os at kunne gøre det godt nok.

Samtaler, omsorg, pleje og symptomlindring for den døende patient og dennes pårørende er helt essentielle for, hvordan afskeden og tiden efter opleves.

Det bør prioriteres meget højt, hvis vi skal kunne blive ved med at kalde os et sundhedsvæsen i verdensklasse.