Besparelser må ikke blive et vilkår i sundhedsvæsenet

Det må ikke være et vilkår i vores sundhedsvæsen, at man ikke er garanteret behandling, når man har brug for det. Det må heller ikke være et vilkår, at man som medarbejder skal have et presset arbejdsmiljø.

Det svarede jeg, da jeg i sidste uge blev spurgt, om det ikke bare er et vilkår, at der skal spares i det offentlige fra tid til anden.

Svaret faldt i forbindelse med, at Aalborg Universitetshospital vil indføre ansættelsesstop, stoppe brugen af eksterne vikarer og brug af FEA. Sidstnævnte er en aftale om ekstra betaling for at arbejde ekstra.

Hospitalsledelsen skriver, at der er søgt at tage hensyn til både arbejdsmiljø og patientforløb, men at et reduceret forbrug kan have indvirkning på tilrettelæggelse af drift og kapacitet. Med andre ord: Det er svært at garantere arbejdsmiljøet og behandlingskapaciteten.

Det gør mig utryg som borger i Nordjylland. For kan jeg og dem omkring mig blive behandlet, hvis der bliver brug for det?

Det gør mig som repræsentant for sygeplejersker i Nordjylland ekstremt bekymret for et arbejdsmiljø, som i forvejen er så presset, at det gennem længere tid har fået flere til at søge væk. Det her kan være et gear mere i en selvforstærkende ond spiral.

Når hospitalet stopper for brugen af vikarer udefra og hellere vil pålægge sine medarbejdere at tage overarbejde end at betale dem ekstra for frivilligt at tage flere vagter, så fjerner man hele grundlaget for, at sygehuset kan hænge sammen.

Det betyder, at ventetiderne vil blive længere, at der skal aflyses flere operationer og behandlinger, og at der vil være færre til at give pleje og omsorg til dem, der har brug for det. 

I sidste måned kom det frem, at Region Nordjylland ikke har levet op til reglerne om maksimale ventetider for seks ud af 125 kræftpatienter, blandt andet brystkræft- og lungekræftpatienter.

Det lyder måske ikke af meget, men kræftområdet er et højt prioriteret område, så når det begynder at halte – hvad så med alt det andet? Hvis man bliver hjertesyg, lungesyg, får diabetes – eller har akut brug for akutmodtagelsen. Kan man så være sikker på at få hjælp?

Vi må ikke acceptere vedvarende besparelser i sundhedsvæsenet som et vilkår, heller ikke selv om det har stået på gennem flere år og er blevet ”sådan er det bare”

For de mange besparelser har gradvist forværret sundhedsvæsenet, så man ikke længere kan være sikker på at blive behandlet til tiden. Primært fordi det er blevet et for hårdt sted at arbejde, både for sygeplejersker og andre faggrupper.

Accept af besparelser som et vilkår er også en accept af konsekvenserne – ringere kvalitet, lavere patientsikkerhed, flere alvorlige og fatale fejl, flere komplicerede forløb, flere genindlæggelser, dårligere arbejdsmiljø osv. Kort sagt: Et utrygt sundhedsvæsen - et sundhedsvæsen i ruiner.

Christina Windau Hay Lund, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland