- Jeg blev kastet under bussen

Egentlig var det bare en vagt som alle andre. Det var midt i november 2022, og julefrokosterne var lige begyndt. Akut- og traumecentret (ATC) på Aalborg Universitetshospital modtog som sædvanlig mange unge, der var stærkt påvirkede.

Alligevel blev det en nattevagt, Christian Worch aldrig glemmer. For omkring tre måneder senere blev han pludselig ringet op af den mandlige oversygeplejerske på ATC, Aalborg.

- Han spurgte indtil om jeg kunne huske en ung kvinde, der var blevet bragt ind via 1-1-2. Det kunne jeg godt efter at have fået flere oplysninger. Hun kom ind sammen med en veninde og virkede til at have fået for meget at drikke, siger Christian Worch.

Han kan ikke huske, om han har triageret hende. Det fremgår dog af journalen, at det er sket, og han kan huske, at han har gået tilsyn, mens hun lå på gangen, som det er normal kutyme for den slags patienter. Endvidere husker han, at han kontaktede hendes mor, da patienten havde fået det bedre. Han kan også huske, at hun blev fulgt ud til bilen.

- Hun er klar og relevant, da de forlader sygehuset. Og hun ville ikke være blevet sendt hjem, uden en forløbskoordinator eller læge havde taget den beslutning.

TV2 bad om aktindsigt

Det fremgår af samtalen, at oversygeplejersken ringer, fordi TV2 har bedt om aktindsigt i forbindelse med den kommende dokumentar ”Drugged i nattelivet”.

- Så jeg bliver lidt mistænksom og spørger, om jeg skal kontakte DSR. Men jeg får at vide, at det behøver jeg ikke – ATC skal nok vende tilbage, hvis der sker mere, fortæller Christian Worch.

Han har sine vagter på ATC via Carelink. Han er først blevet uddannet sygeplejerske i januar 2022 efter en karriere i forsvaret og som leder i detailhandelen. Derfor ønsker han at komme omkring på forskellige arbejdspladser for at se mere til fagets mange muligheder. Han fatter hurtigt interesse for vagterne på ATC, hvor hans fornemmelse er, at både ledelsen og kollegerne er glade for hans arbejde. Måske fordi hans tidligere erfaringer gør, at han har et godt overblik og tør tage ansvar.

- Pludselig får jeg ikke flere vagter og lederen fra Carelink Vest ringer og fortæller, at ATC har sendt en bekymring om, at jeg ikke på forsvarlig vis har udført mit virke som sygeplejerske. Under samtalen finder jeg ud af, at ATC har bedt Carelink om eventuelt at gå videre med sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed. ATC hører jeg intet fra, siger Christian Worch.

Sygeplejersker tager ikke blodprøve

Carelink er blevet orienteret om, at han har forsømt noget dokumentation – det fremgår dog ikke hvad. Endvidere han skulle have nægtet politiet at tage en blodprøve, der skulle bevise eventuel drugging af den unge kvinde.

- Men jeg har ikke haft kontakt med politiet. Det har vi sygeplejersker på gulvet normalt ikke. Hvis politiet ønsker en blodprøve, så kommer de med en rekvisition, og så bestiller forløbskoordinatoren en bioanalytiker. Vi tager heller ikke selv blodprøver, der kan afsløre drugging, for det har ingen indflydelse på vores sygeplejefaglige handling, og jeg har aldrig set stoffer som Antidote i ATC, som man kan give som en form for modgift, siger Christian Worch.

Det bekræfter tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på ATC, Tanja Rejmer Hammer.

- Politiet kommer med deres egen kuvert med blodprøveglas. Der er vist ingen nedskrevet procedure, men normalt har de almindelige sygeplejersker ikke noget med det at gøre – det er forløbskoordinatoren, siger Tanja Rejmer Hammer.

Ligesom Christian frygter hun, at presset fra journalisterne på TV2 har gjort, at nogle i systemet forsøger at vaske hænder.

- Så mit fokus er på, at vi skal have nogle klare og gode procedurer. Både når det handler om anmodninger fra politiet og for dokumentation, siger Tanja Rejmer Hammer.

Vil lave aftale med politiet

Afdelingens cheflæge Jørn Munkhof har til TV2 Nord sagt, at TV2’s dokumentar får ATC til at ændre praksis.

- Vi vil lave en aftale med politiet, hvor vi får en forhåndsgodkendelse af, at vi på politiets vegne rekvirerer nogle blodprøver til at undersøge for forskellige lægemidler, sagde Jørn Munkhof til TV2 Nord den 30. maj.

Vi ville gerne til denne artikel have spurgt, hvordan det går med at få lavet den aftale med politiet. Men Jørn Munkhof er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Vi ville også gerne have spurgt til, om retningslinjerne for dokumentation er klare nok – og om der er tid til at udføre dokumentationen.

Triagerer ikke igen og igen

Ifølge Christian Worch er praksis på ATC – med ledelsens vidende og godkendelse – at man ikke altid re-triagerer patienter flere gange i timen.

- Især for dem, der ligger på gangen. Her er det en uskreven aftale, at man som sygeplejerske holder øje med, om der sker en forværring. Især, hvis der kommer en del akutte patienter, der kræver fuld opmærksomhed fra de faste kollegaer på afdelingen, så tager vi vikarer over og skriver på Cetrea-tavlen, at vi har afruserne, så kollegerne ikke skal bekymre sig om dem, forklarer Christian Worch.

Også det bekræfter Tanja Rejmer Hammer.

- Og jeg mener ikke, at en enkelt sygeplejerske skal bøde for, at afdelingens store patientpres, med ledelsens vidende, gør, at vi ikke altid kan følge de nedskrevne producerer, som fx at retriagere patienterne, siger Tanja Rejmer Hammer.

Ingen klage

Der er ikke kommet nogen klage fra den pågældende unge kvinde. Alligevel føler Carelink sig tvunget af ATC til at gå videre med sagen.

- Jeg har haft mange vagter igennem et år. Der har aldrig været klager – tværtimod har ATC tidligere udtrykkeligt fortalt Carelink, at de specifikt gerne vil have mig til at dække vikarvagter, siger Christian Worch.

Han har også med fuld tilfredshed haft vagter i hjemmesygeplejen i Pandrup, på Urologisk, Neurologisk og Lungemedicinsk. Men nu bliver han pludselig indberettet til Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Jeg henvender mig straks til Tanja, der graver i sagen, og der bliver indkaldt til møde med den øverste ledelse på ATC, siger Christian Worch.

Hans egen fornemmelse er, at han skal ofres, fordi han er vikar. Nogen skal undgælde for, at ATC får kritik i TV2-dokumentaren.

- Jeg føler mig kastet under bussen. Man skulle bruge en nyttig idiot, fordi man ved, at dokumentationen på ATC ikke lever op til kravene, siger Christian Worch.

Respektløs behandling

Han føler sig med egne ord respektløst behandlet, fordi han aldrig hørte fra den afdeling, der faktisk få uger forinden havde tilbudt ham et fast job. Han synes også, at ATC, Aalborg har misbrugt Carelink til at udføre det beskidte arbejde.

Christian bliver indberettet til Styrelsen for Patientsikkerhed og bliver kaldt til en samtale, hvor han skal redegøre for sagen ud fra sit perspektiv. Forud for samtalen fik han sparring og hjælp fra en faglig konsulent fra Kreds Nordjylland, som også deltog som bisidder ved samtalen.

Samtalen går heldigvis godt.

- Allerede halvvejs gennem den tre timer lange samtale får jeg at vide, at jeg ikke skal være bekymret for min autorisation.

Konklusionen er klar: Der er intet at udsætte på Christians arbejde. Til gengæld vil Styrelsen for Patientsikkerhed nu foreslå, at man gennemfører et administrativt tilsyn på ATC.

- Jeg er glad for, at der bliver kigget lidt ekstra på Akutmodtagelsen. Jeg mener, der er behov for at få kigget på, om procedurer, handlingerne og patientpresset er forenelige med hinanden, siger Tanja Rejmer Hammer.

Hjælp fra DSR – og en øl

Christian Worch føler sig tydeligt dårligt behandlet. Heldigvis fik han god hjælp af Dansk Sygeplejeråd, selv om han i sit tidligere virke som leder ofte har set fagforeninger som noget meget besværligt i ens hverdag.

- Tanja har været guld værd. DSR også – de har virkelig hjulpet og støttet mig. Dette er tydeligvis en ledelse, som er under pres fra flere sider og som vælger den nemme løsning: I forhold til pressen at kunne sige: ”Vi har reageret på det svigt, der har fundet sted. Det var en vikar, ikke en fastansat. Den pågældende vikar kommer her ikke mere, og vi har foreslået det pågældende vikarbureau, at de skal gå videre med sagen til de rette myndigheder.” Case closed, siger Christian Worch.

Det har været vigtigt for Christian at fortælle historien, fordi han som en person med meget livserfaring har den nødvendige ballast. Men hvad hvis en ung kollega uden den samme ballast var blevet udsat for den samme behandling?

- Jeg tog kampen, men er alle mine kollegaer i stand til det, eller bøjer man nakken, fordi man som nyuddannet sygeplejerske er bange for eventuelle konsekvenser for ens arbejdsmæssige fremtid? Hvis man fejler, har det konsekvenser, men man skal ikke finde sig i at blive gjort til syndebuk af en inkompetent ledelse, bare fordi man er vikar eller nyuddannet sygeplejerske.

Han er nu selv videre til en fast stilling på Lungemedicinsk – et speciale, der er vokset på ham. Og den klare afgørelse i Styrelsen for Patientsikkerhed blev fejret på behørig vis.

- Jeg fik det at vide på vej til Copenhell. Det blev lige til en ekstra øl. Af de gode!