Håndarbejdets psykologi

Der blev strikket og lavet viklebilleder, så var det en fryd, da Kreds Nordjylland havde inviteret klinisk sygeplejespecialist og forsker Mette Linnet Olesen fra Afdelingen for gynækologi, fertilitet og fødsler på Rigshospitalet på besøg.

- Der er evidens for, at man lytter mere koncentreret, når man strikker, fortalte Mette Linnet Olesen.

Det var derfor en meget lyttende gruppe medlemmer, der var mødt op. For langt de fleste havde fuld gang i strikketøjet under oplægget.

Mette Linnet Olesen er selv uddannet af Anne Kirketerp, der om nogen har været med til at udvikle begrebet ”crafts psykologi”. Den viden bruger hun til arbejdet med især unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Hun og kollegerne har udviklet et akut håndarbejds-kit, der er udleveret til flere hundrede overgrebsofre.

- De er bange, har svært ved at sove og koncentrere sig og får flash-backs, sagde Mette Linnet Olesen.

Hypotesen var, at de ved at lave håndarbejde kunne komme i flow, få mere ro og samhørighed. Det er helt i overensstemmelse med teorien, der blandt andet siger, at repetitive bevægelser og det afslappede rum, håndværk udføres i, fortæller vores parasympatiske nervesystem, at der er ro og ingen fare.

Samtidig er forventningens glæde med til at udløse dopamin, der øger lyst, glæde, motivation og belønning. Dermed fremmes mental ro, og hjerterytmen falder.

Crafts kan i øvrigt være rigtig mange forskellige ting – strikning og maling, bonsai og podning af frugttræer, trædrejning og læderarbejde, dragebygning og fluefiskeri. Så alle køn og aldre kan være med.

- Det skal være nydelse og glæde og er ofte noget, man er stolt af. Det giver håndgribelige resultater og skaber en oplevelse af succes.

Det var præcis noget af det, Mette Linnet Olesen og kollegerne kunne se som resultat af deres projekt med de unge, der har været udsat for overgreb.

Men der var også en del overraskelser i brugen af det kit, der indeholdt en del forskellige muligheder for håndarbejde.

- De fleste valgte mandala-malebogen. Det overraskede os, men vi kan egentlig godt forstå det, fordi de var så overvældede lige efter overgrebet, sagde Mette Linnet Olesen.

Det næstmest populære var perlearmbånd. Også det bød på en overraskelse.

- De brugte deres produkt som en amulet, der viste, at de var kommet videre.

Når de unge selv skulle sætte ord på, hvilke symptomer, kittet havde hjulpet på, gik to ord igen: Tankemylder og kropslig uro.

Altså lige præcis det, der var satset på – ro og koncentration.

Projektet var dog også stødt på udfordringer. Det var især svært at få de unge til at deltage i grupper. Og svarprocenten i opfølgningen var ikke så høj som ønsket.

Men til gengæld var en del af svarene meget sigende:

”Malebogen bruger, jeg når jeg ikke helt kan finde ro i hovedet, men min krop er træt (...) Det får min hjerne til at koncentrere mig om noget andet end tanker, og så falder jeg mere til ro.”

”Nu sidder jeg i hvert fald hver aften og tegner, inden jeg går i seng, bare for at kunne få ro i kroppen og tænke på noget andet, inden jeg går i seng.”