Hvidt skæg og sælskinds-futter

Selv om køkkenet knoklede med æbleskiver, gløgg og andre godter – og der blev klippet gran og skaffet glaskugler i et væk - så var det ham i den røde dragt med det hvide skæg og sælskinds-futterne, der løb med opmærksomheden.

Konstant var han omringet af børn – af både nisser og mennesker. De ønskede skum-julemænd, karameller og vingummiposer. Og sørme om de ikke fik ønskerne opfyldt.

Selv om han på et tidspunkt forsøgte at slippe væk ved at løbe gennem gangene, mens han sang ”Nu er det jul igen”, så fulgte de bare efter.

Enkelte var dog lidt skeptiske over for hans fortælling om, at rensdyrene stod oppe på taget. De var bare usynlige, så det eneste, man kunne se, var Rudolfs røde tud, der blinkede ind i mellem.

Hvis julemanden ikke lige var i nærheden med sin kurv, havde børnene rig mulighed for at forsyne sig fra bordene – når de da ikke var optaget af at producere de smukkeste og ofte lidt alternative juledekorationer.

Der var ingen tilmelding – og ingen tæller på døren – men hvis man regner alle nissedrenge og -piger, bedsteforældre, sygeplejersker, partnere, en julemand og en flok rensdyr sammen, så var der nok 400 individer forbi kredskontoret til en hyggelig, varm og kalorierig eftermiddag.

Og julemanden må være taget videre – vi kan i alle fald ikke se noget rødt blink på taget…