Spændende tid på det offentlige arbejdsmarked

- I fjerner sten og løser mange konflikter, der ikke vokser sig store. Det har en kæmpe værdi.

Laust Høgedahl roste tillidsrepræsentanterne, da han over to dage fortalte om både sin forskning, Den Dansk Models opbygning og historie samt om fremtiden for det offentlige arbejdsmarked til både de regionale og kommunale tillidsrepræsentanter på møder på kredskontoret.

Model en god forretning

Hans oplæg trak tråde helt tilbage til 1871, da Louis Pio grundlagde den danske fagbevægelse, over en 100 dage lang arbejdskamp, der i 1899 førte til Septemberforliget og arbejdsmarkedets grundlov, til overenskomsterne i både 2021, 2024 og 2026 (læs mere om Septemberforliget i faktaboksen).

- Den Danske Model er først og fremmest en god forretning. For trods mange økonomiske kriser, så har vi i Danmark relativt lav ulighed og bedre offentlige finanser end de fleste andre lande, sagde Laust Høgedahl.

Han pegede også på, at modellen sikrer mere ro på arbejdsmarkedet end mange andre steder – blandt andet fordi tillidsrepræsentanterne er fortropper på arbejdspladserne.

Egentlig tre modeller

Det kan kun lade sig gøre i kraft af netop Den Danske Model – eller rettere tre modeller:

1.  Velfærdsstaten, hvor 30% af lønmodtagerne er offentligt ansatte
2.  Flexicurity (sammentrækning af fleksibilitet og security (sikkerhed)), der gør det let at hyre og fyre, fordi vi har et socialt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik med blandt andet voksen- og videreuddannelse (VEU).
3.  Aftalemodellen, hvor hovedvægten ligger på en model for samarbejde og aftaler.

Aftalemodellen med overenskomster er dog suppleret af flere ting. Blandt andet, at især akademikere har langt mere individuelle aftaler, og at der også er et politisk element – det kan være ferielov, sygedagpenge, EU’s indblanding i mindsteløn og afskaffelsen af St. Bededag.

- Og de tre modeller hænger sammen. Ellers ville vi ikke have råd til vores velfærdsmodel, påpegede Laust Høgedahl.

Kræver organisering

Den Dansk Model fungerer dog kun, hvis tre forudsætninger er opfyldt:

• Politikerne skal respektere parternes selvreguleringsprincip – altså at der aftales overenskomster via blandt andet adgangen til strejke og lockout
• Der er en udbredt overenskomstdækning på arbejdsmarkedet
• Der er en høj organisationsgrad hos både lønmodtagere og arbejdsgivere

Alle tre forudsætninger er under pres – færre er medlem af en overenskomstbærende fagforening, store områder som fx hotel- og restauration og rengøring har en dårlig overenskomstdækning, og politikerne blander sig.

Det skete også både med afslutningen af sygeplejerskernes strejke i 2021 og den efterfølgende trepartsaftale.

Fra tjenestemand til OK

Først lidt om historien. På det private arbejdsmarked er Den Dansk Model skabt nedefra i 1899 med Septemberforliget. Men på det offentlige område er den indført oppefra, da man efter 2. Verdenskrig begyndte at erstatte tjenestemandssystemet med overenskomster. Det resulterede blandt andet i Tjenestemandsreformen fra 1969, hvor man låste forskellige faggruppers løn fast i forhold til hinanden.

Derfor er den offentlige model langt mere politisk styret end den private – og staten med finansministeren for bordenden er storebror. Samtidig sparer de offentlige arbejdsgivere typisk penge, når der er konflikt, i modsætning til det private arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne mister omsætning og dermed indtjening.

- Derfor fungerer konfliktretten anderledes på det offentlige arbejdsmarked, sagde Laust Høgedahl.

Fodbold og fri sommer

Det har sygeplejerskerne måttet sande i flere omgange – senest i 2021.

- Det var op ad bakke. Danmark var på vej i semifinalen i fodbold, og coronarestriktionerne var lige ophævet. Så I fik intet ud af det på den korte bane. Men jeg tror ikke, at løn var blevet et tema i det efterfølgende valg, og at vi havde fået vinterpakker og trepartsforhandlinger, uden strejken. Så I fik et indirekte resultat.

Politikerne var nødt til at lave vinterpakker for at få sundhedsvæsenet tilbage på sporet. En lønstrukturkommission blev nedsat, og løn til udvalgte grupper af offentligt ansatte blev en del af valgkampen i 2022.

Det resulterede i trepartsaftalen mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen den 4. december 2023. Der blev afsat 3 milliarder kroner til blandt andet sygeplejerskerne.

- Det havde vi aldrig set før. Og jeg tænkte, at nu bliver der sat ild til det hele, sagde Laust Høgedahl.

Billigt sluppet

Så galt gik det ikke, for det lykkedes trods stor uenighed og en vis bitterhed i fagbevægelsen i 2024 at lande en overenskomst, der også fordelte pengene fra treparten.

- Der blev stillet nogle modkrav om mere fleksibilitet og mindre deltid. Men det var billigt sluppet, vurderede Laust Høgedahl.

Desværre handlede treparten ikke om ligeløn, men om rekruttering og fastholdelse. Det kan det nedsatte offentlige statistikudvalg måske være med til at rette op på. Udvalget består af repræsentanter fra Finansministeriet, Økonomiministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne. Og det tilsvarende udvalg i Sverige har været med til at sætte ligeløn på dagsordenen.

- Det kunne være godt, hvis vi også taler om det mellem overenskomstforhandlingerne, sagde Laust Høgedahl.

Det er nemlig meget svært at bruge overenskomstforhandlingerne til at skævvride til fordel for bestemte grupper og/eller køn, selv om der har været nogle små puljer i flere af de senere overenskomster.

Er det sidste gang?

Politikerne har svoret, at det var både første, eneste og sidste gang, at der kom penge på den måde, som det skete med treparten.

- Men hvis jeg var DSR, så kunne jeg måske godt tænke på at pleje egne interesser og tænke: Nej, det skal ikke være sidste gang.

Generelt mener Laust Høgedahl ikke, at vi skal ønske os, at politikerne fastsætter løn- og arbejdsvilkår. For hvem ved, hvilket politisk flertal fremtiden bringer.

Skrøbelig balance

Derfor skal det offentlige arbejdsmarked finde en skrøbelig balance, hvor der groft sagt er to veje:

1. Mere politisering, nu nogle af lønmodtagerne har fået blod på tanden.
2. Eller en styrkelse af Den Danske Model på det offentlige område gennem forandringer. Fx gennem det, der kaldes ”Bæredygtig og fleksibel løndannelse”, mere lokalløn og puljer, der måske kan være til sygeplejerskernes fordel.

- Jeres strejke har løsnet op for noget. Så det er en spændende tid, sagde Laust Høgedahl.

Det næste afsnit er ved at blive skrevet – 16. december udvekslede arbejdsgivere og lønmodtagere på det offentlige område krav til OK26.