Nyhed
Hjørring-sygeplejerske vandt Nordjyllands Sygeplejerskepris
Hjørring-sygeplejerske vandt Nordjyllands Sygeplejerskepris
Publiceret:
25. oktober 2018
Senest opdateret:
9. august 2023
- Jeg er selvfølgelig glad. Det er jo en anerkendelse af mit arbejde, sagde en overvældet Lis Kjær Larsen, da hun fik overrakt prisen under Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjyllands generalforsamling.
Hun var blevet indstillet til prisen af en kollega bl.a. for sit store arbejde med benamputerede patienter.
Lis Kjær Larsen arbejder som udviklingssygeplejerske på Aalborg Universitetshospitals ortopædkirurgiske afsnit 109 i Hjørring. Her har hun været en del af projektet ”Et ben foran – peerboard med benamputerede patienter”, som skaber bedre og mere sammenhængende forløb for benamputerede patienter.
Tidligere på året vandt projektet prisen som Årets Borgerinddragende Initiativ i Danske Regioner: https://www.regioner.dk/gf18/services/gf18-nyheder/initiativ-for-benamputerede-patienter-vinder-aarets-borgerinddragende-initiativ-2018