Pølsesnak illustrerede fattigdom i Europa og Danmark

Danish Crown, Bestseller, Lego og mange andre, store danske firmaer bruger de lastbiler og de firmaer, der benytter billige chauffører fra blandt andet Philippinerne, som lever og arbejder under nedværdigende, urimelige og ulovlige forhold i deres lastbiler i månedsvis.

Det fortalte journalist Peter Rasmussen og fotograf Søren Zeuth i deres foredrag Working Poor Road Trip med video, billeder og lyd fra det moderne arbejdsmarked i Europa. Foredraget er de seneste to dage holdt for de nordjyske tillidsrepræsentanter i både kommuner og på regionale arbejdspladser.

Og de sad rystede tilbage, for det var en voldsom og meget hurtig udbredelse af helt urimelige forhold på arbejdsmarkedet, de blev præsenteret for.

10% af arbejdsstyrken i Europa er under fattigdomsgrænsen, selv om de har arbejde. 10 millioner briter arbejder på usikre kontrakter. I dag er der 2.400 foodbanks i Storbritannien – i år 2000 var der kun en enkelt (en foodbank udleverer gratis eller billige fødevarer til udsatte og fattige). De findes selv på hospitalerne, fordi de ansatte ikke har råd til mad.

Også i Danmark

Det er godt på vej i Danmark.

- 300.000 danskere arbejder på atypiske kontrakter. I Netto og Føtex er halvdelen ansat på 0-timers-kontrakter, så de ikke er garanteret et bestemt timetal. Pizza-budene hos Wolt er falske selvstændige, hvor kundernes ratings via en algoritme afgør, hvor højt på listen de ligger, når den næste opgave udbydes. Spilder de cola på en pizzabakke, kan de hurtigt få en dårlig anmeldelse og ryge bagerst i køen, fortalte makkerparret Peter Rasmussen og Søren Zeuth.

De to har i over ti år rejst Europa tyndt for at tale med de arbejdere, der er ofre for den nye virkelighed på arbejdsmarkedet, der især tog fart efter finanskrisen fra 2008.

- Det startede i Tyskland i 00’erne. Der var lav vækst, så anført af kansler Gerhard Schröder, der i dag er god ven med Putin, og direktøren i Folkevognsfabrikkerne Peter Hartz fik man skåret dagpengeperioden ned til et år, sat et maksimum over bistandshjælpen på 2.700 kr. om måneden og indført minijob med en indslusningsløn på 3.000 kroner om måneden, fortalte de to i en munter tone og med et samspil, der stod i kontrast til de menneskeskæbner, de fortalte om undervejs (se tekstboksene).

I dag er 7,5 millioner tyskere i minijob. Det er 20% af arbejdsstyrken. For eksempel har Deutsche Bank fyret alle rengøringsansatte og hyret minijobbere i stedet. Mange har flere job for at få tilværelsen til at hænge sammen.

- Der kom gang i hjulene og blev skabt en masse job. Det er bare job, ingen kan klare sig for. Det kigger alle de andre lande i EU nu på.

På bare fem år efter finanskrisen blev der lavet over 400 reformer på arbejdsmarkedet i Europa. De fleste handler om at skære i offentlige ydelser, give bedre mulighed for kortere kontrakter, mere deltid og 0-timers-kontrakter samt lettere adgang til at presse folk til at blive falske selvstændige.

På vej i dansk sundhedssektor

Det gælder også i sundhedssektoren i Danmark. Region Midtjylland udliciterede i 2019 en del af rengøringsarbejdet. Det udføres nu af et privat firma, hvor de ansatte ikke er garanteret et fast timetal. I Svendborg overgik en del af hjemmeplejen til et privat firma, der krævede, at de ”ansatte” skulle være små selvstændige med eget CVR-nummer. Da det private firma gik konkurs, stod en af de ”ansatte” tilbage med et tilgodehavende på 70.000 kr. Hun kunne ikke gå til en tillidsrepræsentant, for hun var jo selvstændig.

Sygeplejersker skal ikke føle sig sikre, bare fordi der i dag er ordnede forhold og mangel på arbejdskraft.

- Vi har set i andre lande, hvordan de såkaldt prekariære ansættelser med usikre løn- og arbejdsforhold bevæger sig fra det private til det offentlige. Først er det rengøringen, så kommer plejen, siger Peter Rasmussen.

Det gjorde stort indtryk, at så mange lønmodtagere i andre europæiske lande oplever lønnedgang, udhuling af rettigheder som pension og ferie, vilkårlige fyringer og reel fattigdom, hvor der skal findes mad i skraldespandene og folk bor på gaden, selv om de har arbejde. Foredraget fik straks en af deltagerne til at dele et opslag på Facebook:

- Jeg må sige at jeg er rystet… Både over alle de informationer og hardcores facts de to herrer leverede, min egen uvidenhed om dette fænomen, og så at dette foregår i vores såkaldte velfærdssamfund Danmark!, skrev Pernille Vestergaard Høpfner.

Pølsesnak

Foredraget blev bestemt ikke mindre fængende af, at de to undervejs leverede et underholdende show – blandt andet ved pludselig at trække en håndfuld røde pølser frem.

- Det der med EU og det Indre Marked kan være lidt tungt at forstå. Så nu prøver vi at vise det med røde pølser – for der er fire friheder: For arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser. Og nu kan vi måske føje en femte til – friheden til i månedsvis at tilberede sin mad på bagenden af sin lastbil, sagde Peter Rasmussen med henvisning til de philippinske chauffører, han og Søren Zeuth havde mødt på Aarhus Havn, hvor de var ved at tilberede aftensmad bag på lastbilen fra et af Danmarks større transportfirmaer Contrans i Kolding.

Pølserne blev sendt rundt ved bordene, så der midt under foredraget bredte sig smil og latter trods de alvorlige fakta i foredraget.

Strejker som lyspunkt

Heldigvis er der også lyspunkter. I Storbritannien breder strejkerne sig, især i transportbranchen. Og de vinder – for eksempel får Arlas chauffører nu 40% mere i løn. Om et par uger afgøre flere hundrede tusinde britiske sundhedsansatte, om de går i strejke.

- Fagbevægelsen er bare nødt til at tænke nyt, så de unge og de selvstændige også kan være med, lød det optimistisk i slutningen af foredraget.

Foredraget satte sig tydelige spor hos tilhørerne.

- Folk var berørte. En fortalte, hvordan hun selv havde stået i køb med sit barn i en Food Bank for at skrive ned, hvad hun havde brug for under en svær periode i sit liv. Vi skal også passe på i Danmark, siger kredsnæstforkvinde Bodil Laustsen.

Hun henviser blandt andet til, at vi ser flere sygeplejersker søge over i vikarbureauer for at få livet til at hænge sammen, og at vikarforbruget på arbejdspladserne stiger.

- Vi bliver presset ud i at vælge usikre ansættelsesformer. Selv om vi tror, at vi har et solidt arbejdsmarked i Danmark, så viser erfaringerne fra udlandet, at balancen hurtigt kan tippe, siger Bodil Laustsen.

Og fra Pernille Vestergaard Høpfner er opfordringen klar:

- Gør jer selv en tjeneste og lyt til hvad disse to beretter - det er dog ikke for børn og sarte sjæle!

https://www.facebook.com/Working-Poor-Road-Trip-1232730633469211/

EKSEMPLER:

Anne Di Salvo, Svinninge, Danmark

Pludselig stod Annas vognmand foran bussen ved sygehuset – Anna var fyret fra sit job som flexbuschauffør, og han havde en ny chauffør med. Anna havde nemlig – uden at nævne firmaet Movia – skrevet om fyringen af to kolleger, der havde brokket sig over, at de kun fik 38 kr. i timen, når der ikke lige var kørsel til dem.

Ninna Kokkinen, Helsinki, Finland

Ninna er handicaphjælper i et privat firma. Pludselig en dag blev lønnen sat ned fra 13 til 10 euro i timen. Ellers var der ikke flere timer til Ninna og kollegerne.

Andreas Döhnert, Berlin, Tyskland

For 15 år siden fik Andreas 81 kr. i timen for sit rengøringsarbejde – nu er lønnen sat ned til 63 kr. Til gengæld er hans arbejdsdag nu delt op i tre: 5-8, 9-13 og 15-19 – tre forskellige steder i Berlin. Transporten skal han selv sørge for.