Mindre utryghed om skimmelsvamp

Skimmelsporer findes overalt og er en naturlig del af luften omkring os. Og man kan ikke helt undgå, at der kommer fugtskader, når man laver så stort et byggeri som Nyt Aalborg Universitetshospital – i dag kaldet Hospitalsbyen.

Det forklarede projektdirektør Asger Schou og biolog Niels Papsø Skals på et møde for alle tillidsrepræsentanter for sygeplejerskerne i Region Nordjylland.

Det afgørende er, hvordan man håndterer vandskaderne og dermed undgår, at skimmelsporer bliver til skimmelvækst.

- Vi er glade for at få muligheden for at svare på spørgsmål. For det har kørt lidt løs i pressen. Det kan skabe en masse bekymring, sagde Asger Schou, inden han gav ordet videre til Niels Papsø Skals, som han præsenterede som ”ph.d. i skimmel”.

Skimmel-task force

Niels Papsø Skals forklarede, at Region Nordjylland har nedsat en task force om skimmel, der har holdt jævnlige møder med blandt andre mikrobiologer, infektionssygeplejersker og læger (blandt dem professor Henrik Nielsen fra Infektionsmedicinsk på AaUH).

- Fordi det er et hospitalsbyggeri, har vi sat barren højere, end hvis vi byggede for eksempel et rådhus, forklarede Niels Papsø Skals.

I almindelige byggerier ville man fx acceptere, at der var skimmelvækst under et linoleumsgulv. Men ikke i et hospitalsbyggeri.

- Vi vil ikke have vækst, der kan frigøre sporer, som påvirker opholdszoner, sagde Niels Papsø Skals.

Det betyder, at der godt kan accepteres skimmelvækst mellem blandt andet to lag beton, men ikke nær de områder, hvor der færdes mennesker – og slet ikke følsomme patienter.

Vand i stråle

Mange har set den video, hvor der blev boret hul i rammen om et vindue, så vandet stod ud i en stråle. Det er et reelt problem, som man har forsøgt at håndtere i byggeriet. Problemet er opstået, fordi klimaskærmen (det er tag og vægge) ikke er lavet rigtigt alle steder – nemlig i de lave murstensbygninger, altså ikke i sengetårnene over 3. etage. Der er trængt vand ind i murværket, der har bevæget sig ind i aluminiumsprofilerne ved vindues-brystningerne.

Derfor er der boret 3.400 huller og skiftet 11 km aluprofiler. Det sker i en proces, hvor man først reparerer murværket, så der ikke kommer mere vand ind, og derefter skifter både brystninger og dele af linoleumsgulvet. Der er taget 300 prøver af gulvet – 13% har vist skimmelvækst, men det har været begrænset til området omkring lysningerne. For en sikkerheds skyld er der skiftet linoleum 100 steder.

Flere steder har man også boret ned i betongulvet. Der er kun begrænset skimmelvækst – og kun indkapslet i mindst 10 cm beton.

Gamle skader

Gennemgangen gav anledning til en del spørgsmål – blandt andet om barselsafsnittene, hvor det blandt personalet forlyder, at der stadig er problemer. Svaret var, at fordi man først skal reparere murværket, før man laver skimmelrenovering indendørs, så var man kun ved at komme til barselsafsnittene.

- Og det kan nogle gange se lidt voldsomt ud, fordi man pakker hele området ind i et plastictelt med undertryk for at forhindre, at skimmelsporer spreder sig i luften. Men det er sådan, man gør – ikke fordi det er ekstra slemt lige der, forklarede Asger Schou.

Mødet sluttede med en opfordring til at tage fat i en af fællestillidsrepræsentanterne, hvis man hører noget eller der går rygter. Så kan de tage fat i sygeplejefaglig direktør Lisbeth Lagoni, der kan gå videre til projektdirektør Asger Schou.

Beroligende

De mange tillidsrepræsentanter var glade for at få muligheden for at stille spørgsmål til håndteringen af vandskader og skimmel.

- Det er betryggende, at problemet med skimmelsvamp bliver taget så alvorligt. Og det var rart at få en forklaring – at det er de gamle skader, de stadig er i gang med at udbedre, ikke noget nyt, sagde fællestillidsrepræsentant Rikke Vingaard Jørgensen efter mødet.