Stor glæde over flytning

Nattevagterne havde svært ved at komme ud ad døren. For søndag morgen var det ikke bare det sædvanlige farvel og på gensyn. En epoke sluttede, og næste vagt skulle de møde i Hospitalsbyen i Aalborg Øst.

Flytningen var imødeset med spænding, men også med nostalgi og følelser.

-  Det er lidt som at skulle ud at rejse – jeg er spændt, men også lidt nervøs, sagde sygeplejerske Malene Busk, da hun lidt tidligere end sædvanligt var mødt ind på Hjertemedicinsk S1 på 6. sal i Sygehus Syd.

Hun fik hurtigt tildelt den patient, som hun skulle følge med hele vejen – fra stuen, i elevatoren, til ”omladningen” i forhallen, i ambulancen og op på den nye stue i det østlige Aalborg. I hælene ville hun få en udsendt journalist og fotograf fra Dansk Sygeplejeråd.

- Jeg glæder mig. Det er mega spændende og vildt – en historisk dag.
Hun er forberedt. Selvfølgelig med sin faglighed, men også forberedt på, at følelserne måske overvælder hende.

- Jeg har ikke mascara på, griner Malene. For så kan den da ikke komme til at løbe.

Covid og snestorm

For mange af de 500 ansatte, der har opgaver med flytningen, begynder den store flyttedag 8. februar allerede kl. 6.00 med taler og rundstykker i det gamle auditorium i højhuset.

- Det har været ekstra udfordrende med både influenzaepidemi, covid og snestorm. Men vi er godt forberedt. Og senere kan vi sige, at vi var her i dag, sagde hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen.

Selve flytningen er planlagt af det canadiske firma Health Care Relocations, der ikke laver andet end at flytte sygehuse i hele verden.
Oprindelig var der tale om at flytte 150 patienter fra Hjertemedicin, Intensiv (NOTIA og TIA), Hjerte- og Lungekirurgi, Øre-, Næse- og Halskirurgi, Neurokirurgi, Kæbekirurgi, Øjenafdeling, Karkirurgi, Kræftbehandling, Blodsygdomme samt en større gruppe akutte patienter. Men udskrivelser og en opbremsning i elektive behandlinger har betydet, at tallet er kommet ned på omkring det halve. Heraf 17 patienter fra Hjertemedicinsk.

Samtidig med mødet i auditoriet begyndte 20 ambulancer af køre op foran hovedindgangen på Sygehus Syd. Og de ansvarlige for særlige opgaver fik uddelt veste i forskellige farver, så alle kan se, hvilke ansvarsområder de enkelte medarbejder har – fx ledsager, transport, registrering og afsender eller modtager af patienter.

Én sygeplejerske til én patient

På Hjertemedicinsk samles alle også til morgenmøde for at fordele opgaverne. Der knyttes en ansvarlig sundhedsprofessionel – en sygeplejerske eller en læge - til de 17 patienter, der alle er klinisk vurderet højst en time inden mødet.

Samtidig bliver det fordelt, hvem der skal blive på afdelingen, hvis der opstår komplikationer eller indskrives akutte patienter midt i flytteprocessen.

For en enkelt gangs skyld kan Malene Busk koncentrere sig om kun en enkelt patient, som hun hurtigt får læst op på. Der er nemlig mindre end en time, til patienten skal med en af de ambulancer, der er sat til at køre med omkring tre minutters mellemrum.

Så det er hurtigt ind på stuen, hvor Birte venter. Hun har været indlagt siden torsdag, fordi der var betændelse omkring hendes pacemaker, der derfor er opereret ud. Hun er helt klar på at blive flyttet til den anden ende af Aalborg.

- Det er jo også en oplevelse, som hun siger.

En gul og en rødbrun vest

Birte er egentlig oppegående, men bliver hurtigt forpustet. Derfor kommer der en patientledsager i gul vest og en fra transportteamet i rødbrun vest for at køre hende og sengen ned i forhallen, hvor hun skal flyttes over på en ambulancebåre.

Malene tjekker, at overvågningen af hjertet fungerer – og så er der afgang. På gangen opstår der kortvarigt kø – en af canadierne er med både telefon og walkie-talkie i kontakt med forhal, ambulancer og modtagelsen i Hospitalsbyen. Vi skal vente lidt.

Et par minutter senere er der grønt lys, alle får sig lige akkurat mast ind i elevatoren og kører ned i forhallen. Her er der indrettet midlertidige båse, hvor omladningen fra seng til båre foregår. Det går hurtigt, for der er personaler og hænder over det hele, og på et øjeblik ligger Birte på båren. Efter endnu et tjek af monitoren og påsætning af elektroder er hun på vej i ambulancen – og kort efter installeret på den nye stue i Hospitalsbyen.

Større end hotelværelse

- Det er gået rigtig godt, så vi er kommet herud før tid - før vi overhovedet skulle have været inde fra Syd, siger Malene Busk.
Birte er imponeret over den noget større og lysere stue, hun nu er indlagt på.

- Det er fornemt! Jeg har boet på et hotelværelse i Flensborg, der kun var halvt så stort, siger Birte, inden hun får taget et billede, hun kan sende til sin mand.

Ikke alt er dog kommet så godt på plads som Birte. Der bliver åbenbart ikke lagt lagner på sengene. Der er ingen bøjle i skabet til jakken. Og Malene må ud at finde en dyne, for omladningen i Syd gik så hurtigt, at Birtes dyne forsvandt undervejs.

Sengelampen er tydeligt brugt – og stikket passer ikke i stikkontakten. Så lys ved sengen kan det ikke blive til før senere.

- Jeg er helt enig i, at vi skal genbruge. Men noget af det, tænker jeg, er lige gammelt nok. Fx de gamle sengeborde med indbygget radio, siger Malene Busk.

Birte er dog mere bekymret for enestuen. For nok er den flot og med meget mere plads end den trange firsengsstue på Sygehus Syd.

- Men jeg tror, det er sundere at ligge flere sammen, siger Birte.

Mystiske sække og flere ledninger

Malene har også nogle små udfordringer. Fx de to mærkelige, sorte sække, der lå i bunden af skabet på stuen. Hvad er det, og hvad skal de bruges til? Da hun finder en servicemedarbejder at aflevere dem til, viser de sig at indeholde rockwool. Nok noget, en håndværker har glemt. Hun har også lige et par spørgsmål til de kolleger, der, modsat hende, mødte ind direkte i Hospitalsbyen.

- Hvordan ringer patienterne? Og hvordan får de den pin-kode, de skal bruge for at kunne bestille mad på skærmen?

Der er en snor at trække i. Men maden kan ikke bestilles på denne første søndag i de nye omgivelser. Der kommer en vogn som i de gode, gamle dage.

Nogle teknikere går rundt med ledninger, men det vigtigste – som hjerteovervågningen i telematrien – virker, som det skal. Alle patienter er også ved at være nået frem uden problemer, og der spreder sig en ro i de nye omgivelser.

- Det er jo fantastiske lokaler, vi har fået her. Nu skal vi lige finde rundt her og finde ud af, hvordan det hele fungerer, men jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt, siger Malene Busk.

Nemmere og hurtigere

Hun er ikke i tvivl om, at det skyldes en god planlægning.

- Det har været super godt, og vores ledelse har haft styr på det hele. De har virkelig arbejdet i døgndrift. Og så har nogle af vores kolleger været med i planlægningen. Så der har været styr på det hele tiden, og det har været så dejligt, at vi andre ikke skulle bekymre os om det, understreger Malene Busk.

Det vil helt sikkert glæde de tre herrer, der mødes nede i forhallen: Regionsformand Mads Duedahl, regionsdirektør Jakob Krogh og projektdirektør Asger Schou. Der er tydeligvis en lettet og lettere munter stemning mellem de tre her søndag formiddag. For efter en del trængsler, seks års forsinkelse og en enorm overskridelse af budgettet, er der nu endelig patienter på det nye sygehus. Og flytningen er gået både nemmere og hurtigere, end nogen havde turdet håbe på.

Det næste store ryk kommer den 22. marts, hvor der igen er planlægges med flytning af op til 150 patienter.