Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Styrk din karriere som akademisk sygeplejerske – deltag i Storbymødet 2024

Storbymødet er for alle sygeplejersker med en APN-, master-, kandidat- eller ph.d.- uddannelse i Kreds Nordjylland eller Kreds Midtjylland. Årets udgave afholdes i Randers den 4. november.

Publiceret: 

10. oktober 2024

Senest opdateret: 

10. oktober 2024

Af:

Carsten Lorenzen

clo@dsr.dk

Den 4. november 2024 byder Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland og Kreds Nordjylland velkommen til et spændende Storbymøde for sygeplejersker med en APN, master, kandidat eller ph.d.-uddannelse.

Under temaet "Er forskning og udvikling bare glasuren i sygeplejen?" sætter vi fokus på de politiske og praktiske udfordringer, der i stigende grad rammer sygeplejersker med akademiske kompetencer.

Dagen vil blandt andet byde på oplæg fra toneangivende kræfter inden for sygeplejen, som vil diskutere robusthedskommissionen, trepartsaftalen og regeringens nye sundhedsudspil. Hvad betyder disse politiske tiltag for sygeplejersker, der arbejder med forskning og udvikling? Og hvordan kan vi som fag styrke sygeplejerskens akademiske rolle i det kliniske arbejde?

Med oplæg fra forskere som Charlotte Laubek og Pia Kjær Kristensen vil vi dykke ned i, hvordan akademiske sygeplejersker kan gøre en forskel i klinikken, og hvordan vi kan sikre, at deres forskning og viden kommer patienter og sundhedsvæsenet til gode.

Dagen afsluttes med en paneldebat, hvor deltagerne får mulighed for at debattere emner som karriereveje, forskningsmuligheder og de arbejdsvilkår, der præger fremtidens sygepleje.

Se programmet og tilmeld dig Storbymødet senest den 28. oktober og vær med til at forme fremtidens sundhedsvæsen!