Nyhed
Strejken gør ondt i Aalborg
Allerede efter få dage oplever Aalborg Kommune og Aalborg Universitetshospital problemer.
Publiceret:
22. juni 2021
Foto:
CARSTEN LORENZEN VIDEO2WEB.DK
Allerede nu er strejken begyndt at gøre ondt i Aalborg.
Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning får så mange opkald fra bekymrede borgere og pårørende, at de nu ønsker vagttelefonen bemandet af sygeplejersker. Og på Aalborg Universitetshospital er det indhentet brandvagter, fordi der ligger patienter på gangene, der ikke kan udskrives.
- Det er tankevækkende, at kommunen vil ændre nødberedskabet allerede efter få timers strejke. Det viser, at sygeplejerskerne løser utroligt vigtige opgaver, sagde kredsformand Jytte Wester i morges på P4 Nordjylland.
Der er forhandlinger med Aalborg Kommune i dag.