Lærke og Raja passer på dem, der passer på Danmark

Lærke Holm Sø fra Aalborg og Raja Thiesen fra Sjælland har tilsammen været udsendt med forsvaret over 20 gange. Dertil kommer evakueringsopgaver, ambulancekørsel og omfattende træningsprogrammer. Så det var to virkeligt erfarne sygeplejersker med reaktionsstyrkekontrakt med forsvaret, der mandag aften besøgte kredskontoret i Aalborg.

- Det er det bedste job i verden, fortalte Lærke Holm Sø, der har erfaring som både intensiv- og anæstesisygeplejerske på Aalborg Universitetshospital – og i øvrigt fra adskillige ansættelser i Grønland.
Hun har været på både Camp Bastion og i Kabul i Afghanistan og sejlet i Hormus-strædet med søværnet. Udsendelserne har krævet en omfattende træning og forberedelse. Og tests i både psyke og fysik, samtale med læge og en samlet vurdering.

- Vi skulle også forberede os på både sikkerhed, udstyr. Landet og kulturen. Og udfylde ”Min sidste vilje”. For mig fyldte det også meget, om jeg var god nok til engelsk til at kunne samarbejde med folk fra andre lande, sagde Lærke Holm Sø.

Alle typer skader

Det med sproget gik langt bedre end frygtet. Til gengæld er det svært at forberede sig på og forudse alle de skader, men kan opleve. Man får alt fra omfattende skud- og sprængningsskader til skader efter træning, ja selv pigge fra søpindsvin.

Der er mere udstyr på baser og fly, end mange forstiller sig. Men man kan også stå med én tube og kun mulighed for at ventilere én patient.

- Så tænker man: Fuck, hvad gør jeg. Men jeg har, hvad jeg har, og gør, hvad jeg gør, som Raja Thiesen sagde.

Mange af hendes 17 udsendelser (til blandt andet Irak, Kosovo, Mali, Letland, Grønland, Middelhavet og Aden-bugten) har været med Søværnet.

- Der blive lavet rigtig mange operationer på skibene. Amputationer, skudsår, hudtransplantationer, sagde Raja Thiesen om sine udsendelser til især Aden-bugten for at bekæmpe pirateri.

Eller rettere – for at passe på dem, der bekæmpede de mange pirater, der overfaldt skibe og krævede løsesum for at frigive skibe og sømænd. Hun har også stået med hårdt sårede pirater, der også fik hjælp for senere at blive sat af tæt på land, så de skulle svømme det sidste stykke.

- Jeg har hørt folk spørge, hvorfor vi ikke bare skyder dem. Herre Jemini!, udbrød Raja Thiesen.

Medmenneskelighed

Det handler for hende om helt almindelig menneskelighed.

- Alle har grunde til alting. Det er ingen undskyldning for at være pirat, men en forklaring. For mig handler det om at gøre noget for at gøre noget, for at gøre ting bedre. For det kommer ikke skidt tilbage, sagde Raja Thiesen, der blandt andet havde talt med en taknemmelig pirat, der åbent erkendte, at de somaliske pirater ikke ville have gjort det samme for hende, som hun havde gjort for ham.

For hende har de mange udsendelser handlet om at passe på dem, der passer på Danmark. De danske soldater, der har sat livet på spil under svære og farlige betingelser.

- Er jeg blevet et bedre menneske? Nej, men jeg er blevet klogere. Og en bedre sygeplejerske, for jeg har fået rigtig meget uddannelse og træning.

Derfor har både Raja og Lærke svært ved at forstå, at ledere og afdelingssygeplejersker på deres danske arbejdspladser ser lidt skævt til og brokker sig over, at de skal sendes ud. For de kommer tilbage med en masse viden og træning, som arbejdspladserne nyder godt af. Man har ret til at få fri til udsendelser med forsvaret og til arbejde i Grønland.

Glæde og omkostninger

De to brændte af entusiasme og glæde over de mange oplevelser, de har haft med forsvaret. Og de mange vigtige opgaver, der er blevet løst. Men der er også omkostninger. Dels i forhold til familie og venner – selv om det tit er værst for dem derhjemme. Dels psykisk.

- Jeg blev trist, da Taliban overtog lufthavnen i Kabul. Der var jeg udstationeret. Det, vi stod for – blandt andet at få kvinderne i uddannelse – blev løbet over ende, sagde Lærke Holm Sø.

Raja Thiesen har mistet både sin mor og svigermor, mens hun har været i den anden ende af verden uden mulighed for at nå hjem. I lang tid efter en udsendelse til Kosovo drømte hun, at hun kørte rundt i de pansrede mandskabsvogne. Og en af kollegerne spurgte hende efter en udsendelse, hvornår hun holdt op med at skanne vejsiderne for at kunne forudse vejsidebomber.

- Tja, det gør jeg vist stadig. Så det er utroligt vigtigt at afsætte tid til at komme rigtigt hjem efter en udsendelse.