Tjenestenummer i fokus på Folkemødet

- Det kan være den næste patient, der er utilfreds og bliver truende. Vi ved det jo aldrig på forhånd.

Sådan siger akutsygeplejerske Maria Gade Madsen fra Regionshospital Nordjylland i Hjørring om behovet for at få en bedre beskyttelse af sundhedsansatte og andet personale i offentlige velfærdsstillinger.

Hun har gennem et par år været en del af en tværfaglig, landsdækkende arbejdsgruppe, der har kæmpet for at få tjenestenumre i journalerne i stedet for de ansattes fulde navn.

- I det øjeblik jeg trykker ok, så kan patienten læse mit fulde navn. Det er utrygt for mig og mine kolleger og bør ikke være nødvendigt, siger Maria Gade Madsen.

Det forsøgte hun og andre at forklare ikke mindst formanden for regionernes sundhedsudvalg, den radikale Karin Friis Bach, ved et debatmøde i FH’s telt på Folkemødet. De øvrige deltagere var næstforkvinde for Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg, sektornæstformand Vinnie Jakobsen fra FOA, næstformand Bitten Kaanbjerg Kristensen fra Danske Bioanalytikere, Emil Kjelsmark Lemvig fra Ergoterapeutforeningen samt Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Relationen ligger ikke i efternavnet

Der var fuldt hus til en god og livlig debat.

- Desværre fik vi aldrig rigtigt svar. Karin Friis Bach mente, at det er vigtigt for relationen at vide, hvad ens behandler hedder. Men vi andre påpegede, at relationen ikke ligger i efternavnet, fortæller Maria Gade Madsen fra mødet.

Karin Friis Bach gav også udtryk for, at de ansatte skal kunne stå på mål for den behandling, de yder.

- Men man kan jo stadig klage, så længe systemet ved, at det er mig, der er bag koden Q16V, siger Maria Gade Madsen.

Lovgivningen til at indføre tjenestenumre eller anden anonymisering i journalerne er på plads, men regionerne undskylder sig med it-udfordringer og økonomi. Og så vil Danske Regioner egentlig helst kun indføre navnebeskyttelse i forhold til personer, der anses for at være farlige.

- Men det er jo en postgang for sent, for så skal de jo på forhånd have bevist deres farlighed. Det vil også være stigmatiserende for patienterne. I stedet bør anonymiseringen gælde for alle, lød det fra både Maria og de andre personalerepræsentanter til mødet.

Mere personale ikke nok

Jane Alrø Sørensen fra Bedre Psykiatri mente, at problemet ville forvinde, hvis bare vi får løst rekrutteringsudfordringerne.

- Der skal selvfølgelig være tilstrækkeligt personale, og det kan dæmpe en akut situation. Men det vil ikke løse problemet i forhold til de patienter og borgere, der efterfølgende kan finde på at true på mail, telefon eller sociale medier, siger Maria Gade Madsen.

Selv har hun en del kolleger, der har sat klistermærke over efternavnet på deres navneskilt. Og den ergoterapeut, der har samlet græsrodsgruppen, har oplevet, at både han, hans kone og deres børn er blevet truet på SMS.

- Det kan godt være, at det vil koste penge. Men er det mon ikke dyrere at skulle samle sit personale op? Vi har jo desværre også set eksempler på, at en læge er blevet slået ihjel af en tidligere patient, der opsøgte hende privat, siger Maria Gade Madsen.

Hun og resten af arbejdsgruppen kæmper videre for at få indført anonymisering og tjenestenumre – blandt andet via denne Facebookgruppe: #TjenestenummerNU - Navnebeskyttelse for medarbejdere i sundhedsvæsenet

Du finder den her: https://www.facebook.com/groups/320629439313819