Nyhed
- Vi kan strejke, så længe det er nødvendigt
Den nordjyske presse har dækket sygeplejerskernes kommende strejke massivt.
Publiceret:
15. juni 2021
Senest opdateret:
14. februar 2023
- Vi kan strejke, så længe det er nødvendigt.
Sådan lød det fra kredsformand Jytte Wester, da hun mandag eftermiddag blev interviewet til DR P4 Nordjylland (hør det på linket herunder).
Her tirsdag morgen var TV2 Nord på besøg - hold øje med deres udsendelser i løbet af dagen.
Avisen Nordjyske har også haft ringet - artiklen beskæftiger sig dog mest med aflysninger og nødberedskab.
Støtte fra avisens leder
Nordjyske skriver også om sygeplejerskers lønforhold i dagens leder - under overskriften "Sygeplejersker har ikke en lav løn - men vi er nødt til at give dem mere".
Vi sygeplejersker ved, at lønnen er noget lavere end lederskribentens - og samtidig også lavere, end lønnen i sammenlignelige fag, der er eller var domineret af mænd. Men lad os alligevel sig tak for opbakningen til, at lønnen skal hæves.
Ifølge avisen er det nødvendigt for at undgå mangel på sygeplejersker. Og så fordi lønforskellen mellem fagene er uholdbar i længden:
Fra Nordjyskes leder:
"Set fra sygeplejerskerne handler det også om ligeløn og ligestilling, og strejken nu er også et oprør mod den gamle tjenestemandsreform, der - mener de - er en af de store årsager til ulighed i løn mellem traditionelle mande- og kvindefag.
Den ulighed holder ikke i længden, og vinder de ikke den kamp nu, så gør de det næste gang. Det løngab kan ikke overleve i #metoo-tider."
Også landdækkende TV2
En af vores dygtige tillidsrepræsentanter, Lærke Holm Sø fra Aalborg Universitetshospital, blev interviewet til TV2 Nyhederne kl. 21.30 mandag aften.
Links:
P4:
(Ikke længere tilgængeligt)
Nordjyske (nok bag betalingsmur):
https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/sidste-sygeplejersker-gaar-i-st...
Nordjyskes leder:
https://nordjyske.dk/nyheder/sygeplejersker-har-ikke-en-lav-loen-men-vi-...