Nyhed
Efterårssymposium i Kreds Sjælland
Den 24. oktober byder på en eftermiddag og aften med fokus på fremtidens fagforening, på livet som kvinde før og nu – og et oplæg med én, du helt sikkert kender. Se programmet for dagen her på siden.
Publiceret:
3. oktober 2023
Senest opdateret:
24. september 2024
Kom med til Symposium den 24. oktober. Tilmeld dig her.
Program
-
AnkomstHer serveres sandwich og kaffe/te
-
Velkomst ved Anne Marie Holst Sommer
-
Kvinder som patienter i et historisk perspektivDet er veldokumenteret, at kvindesygdomme har været (og stadig er) underprioriterede indenfor sundhedsvæsenet, samt at størstedelen af den viden vi i dag har om f.eks. forskellige typer medicins virkning bygger på forskning baseret på mænd. Denne problematik er på ingen måde ny. Medicinhistoriker og ph.d., Jennie Sejr Junghans, vil fortælle om menstruationshygiejne, døden i barselssengen, mødet med operationsbordet inden narkosens indførelse, om kvinder som psykiatriske patienter, epidemiske sygdommes indflydelse på familieliv, samt om hvordan kvinder gennem historien er blevet både sygeliggjort og usynliggjort i den medicinske praksis.Foto af oplægsholder, Jennie Sejr Junghans
-
En let anretning
-
Korte oplæg inkl. konkurrencer ved Lån og Spar Bank og Bauta
-
Når Velfærdsarbejde bliver til Vantrivselsarbejde - om systematisk overophedning og eksplosion af negative spiralerPå baggrund af omfattende forskning i den manglende bæredygtighed på offentlige arbejdspladser beskriver dette oplæg, hvordan kroniske tilstande af urealistiske forventninger forplanter sig ud i arbejdsmiljøet og videre ind i vantrivsel hos både velfærdsarbejdere og -modtagere. Alle led i systemet oplever et vedvarende og stigende misforhold mellem krav og ressourcer, samtidig med at der ikke findes et legitimt og meningsfuldt sprog til at tale om dette i. I stedet er alle henvist til at lege, at umulige ting kan lade sig gøre. Denne manglende spejling af ens virkelighed sætter sig som enten skyld, krænkelse, afmagt, udmattelse eller kynisme, hvilket truer både den enkeltes og systemets sammenhængskraft. Oplægget tilbyder et skarpt og konfronterende snit ind i disse dysfunktioner, bl.a. gennem en parallel til boligboblen under finanskrisen, hvor giftig spekulation i gæld blev almindelig hverdagspraksis for alle led i systemet. I min analyse hævder jeg, at noget tilsvarende foregår i vores styring af den offentlige sektor. Det kræver meget omfattende og radikale kulturændringer hos samtlige involverede, hvis ikke disse overbudslogikker skal genindsætte sig selv igen og igen, når vi konfronteres med - og gerne vil flygte fra - overoptimismens mere og mere uoverskuelige konsekvenser.Foto af oplægsholder, Susanne Ekman
-
Kom godt hjem ved Anne Marie Holst Sommer