Dit jubilæum
Kredsen fejrer jubilarer med frokost på Hotel Koldingfjord. Se hvornår du bliver inviteret.
Kredsen fejrer 10-, 25-, 40-, 50-, 60- og 70-års jubilarer.
Det er vigtigt at markere særlige tidspunkter i sit liv, for eksempel jubilæer. Kredsen ønsker at fejre, når vores medlemmer har været autoriserede sygeplejersker i 10, 25, 40, 50, 60 eller 70 år.
Arrangementer i 2025 og 2026
Der holdes to jubilæumsarrangementer pr. år. Arrangementerne holdes på Hotel Koldingfjord.
Falder jubilæet i perioden 1. oktober 2025 til og med 31. marts 2026, inviteres du til jubilæumsarrangement den 14. juni 2026.
Falder jubilæet i perioden fra 1. april 2026 til og med 30. september 2026, inviteres du til jubilæumsarrangement den 15. november 2026.
Alle jubilarer modtager en skriftlig invitation. Der inviteres ud fra autorisationsdatoen.
Det er kun muligt at deltage, hvis du har modtaget en invitation fra Kreds Syddanmark, og er medlem af Dansk Sygeplejeråd på det tidspunkt, hvor arrangementet afholdes.
Tilmelding foregår udelukkende ved at kontakte kredsen på mail: syddanmark@dsr.dk eller tlf. 7021 1668.