Beskeden i min e-Boks vendte op og ned på mit liv

I 2024 modtog mere end 1.000 sygeplejersker klager fra patienter eller deres pårørende. At blive involveret i en patientklage kan være en betydelig psykisk belastning. Her følger en beretning fra en sygeplejerske, der deler sin oplevelse af den følelsesmæssige rutsjebanetur, hun gennemgik, og den støtte, hun fik fra Patientklageteamet i Dansk Sygeplejeråd. Sygeplejersken har valgt at være anonym.

Pludselig lå der en besked i min indbakke

Det hele begyndte en formiddag, hvor der tikkede en besked ind i min e-Boks. Den viste sig at være fra Styrelsen for Patientklager Jeg åbnede beskeden, og det fremgik, at nogle pårørende havde klaget over mig.

Klagen drejede sig om mangelfuld og ikke-relevant behandling i et patientforløb på den sygehusafdeling, hvor jeg arbejder. Det handlede om en hændelse en aften 7-8 måneder tidligere, hvor vi på afdelingen forsøgte at smertelindre en patient. Det viste sig at være meget vanskeligt, og de pårørende, som var til stede, var fortvivlede og bange.

Efter at have læst beskeden i min e-Boks ringede jeg straks til Styrelsen for Patientklager for at høre nærmere, da jeg syntes at klagen var upræcis. Jeg kunne tydeligt huske situationen fra den pågældende aften og havde slet ingen fornemmelse af at have fejlet eller svigtet på nogen måde.

Patientklagenævnet oplyste, at klagen især handlede om smertebehandlingen. Familien havde desuden også klaget over en læge og en sygeplejerskekollega.

Utilfredshed med min person og min faglighed

Jeg tudbrølede. Jeg har aldrig nogensinde mødt en sygeplejerske, som ikke har til hensigt at behandle patienterne bedst muligt. Det var virkelig hårdt at blive beskyldt for ikke at gøre sit arbejde ordentligt – at have omsorgssvigtet.

Efter jeg havde talt med Patientklagenævnet og min leder, besluttede jeg mig for at kontakte Dansk Sygeplejeråd. Via en faglig konsulent hos Kreds Syddanmark blev jeg straks henvist til det særlige team for patientklagesager.

Et solidt anker i et stormvejr af følelser

Kvinden fra Patientklageteamet var hurtig og effektiv. Hun startede med at berolige mig og lovede at være der for mig – hele vejen. Hun rådede mig til straks at skrive en redegørelse af hele forløbet fra min synsvinkel og beskrive mine handlinger den pågældende aften.

Hun foreslog også, at jeg underskrev en fuldmagt, så hun kunne tage sig af alt det efterfølgende og stå for al kommunikation med Patientklagenævnet. Hun understregede, hvor vigtigt det var at lægge det bag sig og komme videre hurtigt – ellers ville det æde mig op.

Jeg tog imod hendes tilbud. Hun hjalp mig med ændringsforslag til min redegørelse, så den var mere præcis og fyldestgørende. Derefter tog hun fuldstændig over, og jeg kommunikerede herefter kun med hende. Hun svarede straks, når jeg skrev.

Hun blev mit anker i dette stormvejr. Det var en kæmpe lettelse – hun var virkelig guld værd. Hun fortalte mig, at der ikke var noget at komme efter – jeg kunne slappe helt af. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor lettet jeg blev.

En uge senere fik jeg et opkald om, at klagen var blevet trukket tilbage.

Videre i mit liv og på min arbejdsplads

Min sygeplejerskekollega, som der også var klaget over i samme sag, kæmper stadig. For hende har det nu stået på i flere måneder, men hun er ikke medlem af Dansk Sygeplejeråd og har ikke modtaget den hjælp, jeg har fået. For hende er det ikke slut endnu.

Den hjælp, jeg fik, var både effektiv og hurtig. Det betød, at jeg hurtigt kunne komme videre med mit liv og mit arbejde. Jeg er så taknemmelig for, at jeg havde adgang til hjælp fra mennesker, der er specialister i patientklagesager.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det ville have betydet for mig, hvis jeg skulle have gået i angst over, hvad der måske ville dukke op i min e-Boks – og have udsigt til flere måneders ventetid på en afgørelse.