Dansk sygeplejerske i Nordnorge - kapitel 3

Nordiske drømme

Livet heroppe

Det er nu fire uger siden, jeg tog fra Danmark til Nordnorge for at vikariere som sygeplejerske i en lægepraksis i Harstad. Hverdagen er i gang, indkvartering, arbejde og fritid heroppe er i fin balance og føles som en form for lang retreat. Sommeren går på hæld og vinden bliver køligere. Jeg har for første gang i mit liv set klart grøn-bølgende nordlys, og det endda fra terrassen lige midt i byens lys. Jeg har haft besøg af min mor og hendes mand, som midt i 70'erne desværre ikke er så mobile længere. De foretrækker at opleve landskabet fra en bil, hvilket bragte os rigtig langt omkring. Det blev til tre dage på øgruppen Lofoten med besøg i adskillige mindre fiskerbyer. Vi så utrolige fjordlandskaber, og jeg fik et dyp i havet fra en kridhvid sandstrand. Det er dejligt, når ens kære kommer og oplever ved selvsyn, hvorfor denne del af Skandinavien er så dragende. De tog hjem med en vished om, at jeg har det godt, og trives heroppe. 

Norsk ’fastlege’

Harstad by har seks lægekontorer, der i skrivende stund stort set alle, på nær én, er drevet af Harstad Kommune. Hver fastlege (norsk for "egen læge") har mellem 650 og 900 patienter, hvis de arbejder fuld tid. De deler administrative omkostninger samt støttepersonale med resten af lægerne i klinikken. 

Lægen er den primære person, der ordinerer, rekvirerer prøver samt laver regninger. Som i en dansk lægepraksis kan der gøres medicinbestillinger klar til godkendelse, men det er ikke brugt, at personalet, ej heller selvom de er uddannet sygeplejersker, har egne konsultationer eller har lov at opstarte rammeaftalt medicin. Såfremt lægen er kommunalt ansat, er der fast månedsløn. Men hvis lægen har hyret sig ind i den kommunale klinik, så er lønnen ud fra summen af regninger. Hvis vi tænker 15 - 20 år tilbage i den danske praksiskultur, svarer det til opgavefordelingen i nordnorske lægeklinikker. 

Vikarer, støttepersonale og opgaver 

I Kanebogen ’legesenter’ udgør støttepersonalet fem fuldtidsstillinger. Det kan være sygeplejersker, helsesekretær eller anden erhvervsmæssig erfaring. Vi er for tiden to vikarsygeplejersker, én norsk og undertegnede fra Danmark. Vikarerne er her på grund af en barselsorlov og en sygemelding, og det er ikke let at tiltrække personale i et vikariat. Der er mange forskellige nationaliteter heroppe på grund af de særlige jobmuligheder. Det synes at fungere i god harmoni. Mange kommer tilbage, og nogle bliver boende.

Som ordet beskriver, er medarbejderne i lægeklinikken "støttepersonale" og de udfører en række opgaver såsom; telefonvisitation, sekretærfunktioner, bestillinger af varer, let rengøring, kontrol af udstyr, laboratorieopgaver, spirometri, audiometri, på- og aftagning af 24 timers BT´s apparater, ekg, øreskylning og indsamling af vitalparametre. Opgaverne udføres ud fra ordination fra lægen, og indskrives i særskilte bestillingskolonner i lægesystemet. Ved opgaver som fjernelse af sting/agraffer, mindre overfladiske sår og øreskylning, bliver den første del udført af støttepersonale og afsluttes af lægen, så denne kan skrive notat og regningsføre.

Betaling for at gå til læge

I Norge er beskatningen noget lavere end i Danmark - omkring 25 %. Til gengæld er der bl.a. brugerbetaling på besøg hos fastlægen. Det fungerer ved at patienten, inden de går fra klinikken, betaler ca. 160 kr. for en almindelig konsultation. I venterummet står en maskine, der minder om en dankortautomat, og her ligger regningen elektronisk klar, når konsultationen afsluttes. Børn og gravide betaler dog ikke, og har man kronisk sygdom og allerede har betalt op mod 1500 kr. samlet til både lægekonsultationer og særligt medicin, så opnår man det som hedder "frikort". Det kan sammenlignes med det som i Danmark hedder kronikertilskud. I Norge er der dog tillægsydelser, som ikke går ind under frikortet, og således ender patienten næsten altid med en mindre betaling, inden de forlader lægekontoret. En lille god bonus er dog gratis kondomer på patienttoilettet. Det er godt tænkt og en rigtig god idé til de danske klinikker.

Besøg og ny cykel

Det var aftalt i kontrakten, at jeg kunne låne en cykel, mens jeg var heroppe. Vi havde talt meget frem og tilbage om muligheder for leje, og hvilken type cykel det skulle være. Ni ud af ti kører elcykel heroppe i byen, og jeg har luret hvorfor; Nordmænd er vilde med grej! En anden lidt mere seriøs grund er nok; terrænet heroppe er vanvittig kuperet og stigninger på 10 -12 % er ikke unormale. Jeg var dog blevet lidt modløs, da der ikke blev fundet en løsning. De varme, lyse uger bare gik og gik. Men så i fredags stod de der, mand og cykel. Jeg blev helt paf. Man havde endt med at købe, så bureauet nu selv ejer en elcykel til kommende vikarer. Så nu har jeg æren af nyt grej. Jeg føler mig så forkælet og heldig. Jeg har allerede kørt de første 100 km i weekenden og det er vildt fedt at suse op mod 50 km/t på en nedkørsel og dejligt med god hjælp fra en stærk motor opad.

Og sådan endte den fjerde uge med en dejlig cykeltur med overnatning på to nærliggende øer. Færgen derover er gratis for gående og cyklister. Sådan har man besluttet. For Nordnorge er et patchwork af øer i havet, og alle skal kunne komme rundt. 

Med venlig hilsen

Maj-Britt Klüver Madsen