Dansk sygeplejerske i Nordnorge, kapitel 5

Nordiske drømme, kapitel 5

Vinteren er på vej

Tiden suser derudaf her i Harstad og de to første måneder er allerede gået. Kalenderen viser midt oktober og butikkerne har fuld gang i både jule- og halloweenkrams. Sneen på fjeldtoppene er kravlet længere ned og farverne på de sidste løvblade er utrolig smukke i alle deres brændte nuancer. Vi har haft den første morgen med isglat føre. Så nu larmer bilernes vinterdæk, særligt dem med pigge. I busserne er der store kasser med snekæder, og i vindfanget til de fleste butikker og opgange står sneskovle og koste parat. Også min lånte elcykel har fået pigdæk. "Det er ikke sikkert at køre uden Maj-Britt, se at få dem på!" Det var min chef fra bureauet, der kom med den kraftige opfordring. Han ved hvad han snakker om. Er født og opvokset heroppe i Nordnorge og cyklist gennem mange år i al slags vejr. Jeg bliver passet godt på.

Hverdag på klinikken

Som tidligere beskrevet er jeg vikar i en kommunalt drevet lægepraksis i en mellemstor by (Nordnorge size) med omkring 23.000 indbyggere. Vi har omkring 3.800 patienter og personalet arbejder i klinikken alle hverdage fra kl. 8.15-30. Personaleenheden består af fem fuldtidsstillinger, men der er oftest bare tre til fire på arbejde pga. afvikling af ferie og sygdom. Der er en rotation mellem sekretariatet, laboratoriet og skiftestuefunktionen. I sekretariatet sidder to personaler med telefonvisitation samt den direkte kontakt med patienter i lugen. En anden funktion er laboratoriet med blodprøver, OGTT og uriner. Sidst men ikke mindst er der skiftestuefunktionen, hvor personalet bevæger sig mellem tre-fire forskellige rum. Opgaverne varierer fra akutte patienter til øreskylninger, 24 timers BT´s apparater, sårkontroller, stingfjernelse, høretest, injektioner, at assistere ved mindre operationer, ekg, lungefunktionsundersøgelser mm.

Jeg kom hurtigt i gang med at arbejde selvstændigt på laboratoriet og på skiftestuerne. Opgaverne her er utrolig lig de danske. Vi forholder os meget identisk til udredning og fremgangsmåder i de gængse undersøgelser. Jeg har ikke haft decideret oplæring, men gik i de første uger med klinikkens anden sygeplejerskevikar fra samme bureau. Trods hendes unge alder og få år som sygeplejerske, har hun med stort arrangement sat mig godt i gang. Den funktion, som har bekymret mig mest, er sekretariatet og det at skulle svare på akuttelefon. Jeg kunne med stor fordel have haft brug for nogle timers koncentreret indføring i stedets elektroniske lægesystem. Når man ikke har patienten foran sig fysisk, skal kunne navigere i et nyt elektronisk system, har sproglige udfordringer og patienten i telefonen kan være livstruet; så kunne jeg godt være bekymret for om der kunne ske fejl. Jeg har dog lagt min bekymring for en stund, sprunget ud i opgaven, og ved at jeg hurtigt kan få hjælp, hvis jeg trænger. Den ros skal hele klinikken have, jeg kan altid spørge, og alle er flinke til at hjælpe. Jeg er dog glad for at have 25 års sygeplejefaglig erfaring, hvoraf de 15 af dem er fra almen praksis. Ellers ville udfordringerne i klinikken have været for store og eventyret meget mindre.

Hvad mon der sker, og er der mere?

Min nuværende kontrakt lyder på fire måneder, og går frem til ugen før jul. Imidlertid trives jeg så godt heroppe, at jeg ønsker at forlænge i samme stilling eller i en tilsvarende stilling. Også min familie i Danmark har det godt. De har fundet en ny rytme sammen i hverdagen og laver egne standarder. Jeg håber derfor at bureauet kan være behjælpeligt med endnu længere kontrakt. Desværre har Harstad Kommune indkøbsstop i "enheden for helse og mestring" året ud. Det gælder om at have is i maven, holde dørene åbne og turde tro på sit held. Jeg tænker det værste der kan ske; er at jeg tager hjem til Danmark og ikke har en fast stilling. Region Syddanmark har hyppigt ledige vikariater og timelønnede jobs, så længe man ikke er bange for at kaste ud i noget nyt. 

Nyder pausen fra en hektisk hverdag

Jeg bliver ofte spurgt om; hvad jeg laver, når jeg har fri? Om jeg keder mig, og om familien ikke skal herop og bo? Det er helt naturlige spørgsmål, og jeg har tænkt meget over, hvorfor livet heroppe fungerer så godt for mig. Jeg vidste fra tidligere vikariater i Norge, hvad det vil sige at være væk hjemmefra og har overvejet min beslutning i mange måneder, inden jeg tog afsted. Jeg har skrevet ned i en bog, hvad det var jeg drømte om at få tid til, når et hektisk familieliv med tre unge mennesker samt hobbylandbrug med dyr blev sat på pause. Jeg har altid holdt meget af at rejse ud i verden, møde mennesker, nye kulturer og unik natur. Jeg nåede, inden vi fik børn, at bo alene, men ikke så lang tid at det blev ensomt. Endelig så har jeg en god fornemmelse af, at familien faktisk også nyder friheden uden mig, der sætter krav til aflevering af vasketøj og snavset service. Apropos vasketøj, så er der en lille husmor-trick, når man er alene på ophold: Hav få farvenuancer med i kufferten, det begrænser antallet af vaske. 

Mig-tid og hvad er det?

Når jeg har fri fra jobbet, går jeg næsten hver dag en time til halvanden i det lokale træningscenter i centrum FEEL 24. Det ligger bare 12 minutters gang fra hvor jeg bor. Der er mange forskellige slags holdtræning og et stort, nyt moderne fitnesscenter. Hvis vejret tillader, går eller løber jeg en lille tur på et skønt stisystem langs havet. Sidder i den lokale saunastue med et dyp i havet lige udenfor. Jeg nyder også lydbøger, at lave mad eller bage, imens dagens nyhederne afspilles på min computer. Egentlig har den moderne lejlighed jeg låner en fladskærm med masser af kanaler. Men når jeg skal nå at se ud over havet, fjeldet og følge med i skibstrafikken og nordlys, så interesserer fjernsynet mig mindre. Nej, jeg keder mig ikke, og der er fortsat mange ting på min liste i bogen. Jeg har dejlige faciliteter, i kraft af vikarbureauet og Harstad kommune. Føler mig taknemmelig over at få denne mulighed i livet.

Øriget omkring

Jeg er privilegeret og føler mig rig i livet over de mange venner og familie, der rejser den lange vej op og besøger mig. Sidste weekend kom min veninde gennem 28 år op og var her i fire dage. Vi tog på vandring tæt på byen og en overnatning på øgruppen Senja. Det er let at komme til nye områder fra Harstad, da byen ligger i et trafikalt knudepunkt med mange natursmukke øgrupper i en radius på bare 200-300 km. Denne gang tager vi vandvejen med "Hurtigbåt" fra kajkanten. Det er virkelig hurtig og behagelig transport med katamaranfærger. De skyder en fart på 20 knob, hvilket svarer til 38 km/t.  Det er utrolig let at komme omkring, og billetterne købes online på samme app "Svipper" som busbilletter.

Øgruppen Hinnøya, hvor Harstad ligger, er Norges næststørste ø. Kun overgået af den største og mest nordligt liggende øgruppe, som er Svalbard. Lofoten består af fem øer, og ligger vest ud fra Hinnøya. Jeg har allerede besøgt Lofoten to gange, men er endnu bare nået de to øgrupper tættest på Hinnøya. Nord for Lofoten ligger øgruppen Vesterålen. Det var her hvor min mand og jeg var på hvalsafari på øen Andøya´s nordligste by Andenes. 

Den mindre kendte, men mindst lige så natursmukke er øen Senja formgivet som et kastanjeblad (hvis man kniber øjnene sammen og lægger hovedet lidt på skrå). Senja ligger nordøst for Harstad og er først i de seneste 8-10 år blevet kendt af turismen. Her finder man bl.a. Ånderdalen Nationalpark, hvor min veninde og jeg tilbragte en underskøn dag i frostklart solskin med vandring til "Fiskesti Foss". Det kan klart anbefales at benytte nogle dage på Senja også, hvis man alligevel har bevæget så så langt mod nord og elsker rå smuk natur. 

Det var ordene for denne gang. En rigtig god uge, og ferie til dem som har efterårsferie. I er for resten velkommen til at kikke forbi, jeg har ledigt værelse i de kommende uger.

Kærlig hilsen fra

Maj-Britt