Dansk sygeplejerske i Nordnorge, kapitel 8

Infrastruktur og cyklisme

Perioden med midnatssol i og omkring Harstad, Vesterålen og Lofoten går fra slutningen af maj og to måneder frem. Jo længere nordpå du kommer, des flere døgn med sol 24/7. Som I måske husker, kom jeg til byen en sen fredag aften midt i august. På dette tidspunkt var der fortsat lyst til efter midnat, så jeg fik den fulde oplevelse med ved ankomsten.

Det første som slog mig, da bussen kom mod Harstad, er hvor stort et område byen strækker sig over. Den har i de seneste 10 år været i en rivende udvikling, og dette ses tydeligt overalt. Der bygges på livet løs, boligkomplekser, hoteller, varecentre med mere, popper op overalt. Denne augustaften var der en kraftig lugt af varm asfalt, da et kæmpe anlægsarbejde, på omfattende dele af hovedvejen ind til Harstad, var i sin slutfase. Det har taget lang tid og kostet store summer. Men Norge investerer rigtig meget i infrastruktur. Med en population lige under den danske, men med otte gange så stort et landareal, så er der brug for et omfattende vejsystem, der kræver optimering og tilpasning til moderne tiders effektivitet og "big size" befordring.

Trafikale udfordringer

Modsat Danmark er der ikke tradition for at folk cyklede eller trak knallerten frem om morgenen på vej til job. Afstande og det vinterlige omskiftelige vejr, har ikke fristet en nordmand. Der er dog kommet bedre muligheder for cyklister i Harstad fra denne sommer. Sammen med det store anlægsarbejde i indfaldsveje til bymidten, har man her i november færdiggjort en ekstra tre kilometer kombineret cykel- og gangsti. Så nu kan man cykle de ti km fra den yderste forstad og ind i centrum, næsten uden at komme tæt på bilerne. Det er en fantastisk sti med tydelige markering til placering. Den er med svævende overgange, gennem tunneler og et langt stræk langs marinaen. Som en lille ekstra serviceinfo, så har området heroppe tre pumptrack-baner i verdensklasse og flere unikke mountainbike spor. Så cykelturismen kan bare komme an.   

Før den nye sti stod færdigt, var min cykeltur til arbejdet anderledes anstrengende. Jeg cyklede på et bredt fortov, med masser af bump fra tilkørselsveje. Der er ingen enighed om, hvor man skal placere sig som gående og cyklist på disse fortove heroppe. Man må hele tiden være på vagt over for pludselige indskydelser hos de forbipasserende. Man skal også holde udkig efter dybe huller fra frostskader samt forhøjninger fra dæksler eller lignende. Nogle dage, f.eks. med megen vand på banen, er det mere sikkert at køre på vejen, men det er ikke bilisternes drømmescenarie. Når det er sagt, kører bilerne utroligt hensynsfuldt og tager godt bestik af vejrforholdene. Hvis du står stille ved vejkanten, holdes der næsten altid tilbage for dig, inden du har nået at gøre dig klar til at krydse. Det føles meget omsorgsfuldt.

At savne og være sammen cross Lofoten

Min mand Per og jeg har boet hver for sig i over 80 dage, da vi endelig igen kan give hinanden et kys. I de 24 år vi har dannet par, er det første gang, vi har været så lang tid fra hinanden. Jeg har nu været væk fra Danmark i lidt over tre måneder, og det er anden gang Per rejser herop. Vi er i vores forhold enige om at give hinanden frihed. Men det har ikke altid været let at stå tilbage med eneansvaret, især ikke da børnene var mindre. Det synes at være et urgammelt instinkt knyttet til mandens biologi. Fysisk eller mentalt at fjerne sig fra kvinden i perioder, for at lade op og komme genopladet tilbage. Gør kvinden det samme, vil manden frygte, hun er på vej væk. Per havde det ikke let, de første måneder jeg var væk. Det blev forstærket af, at jeg omtalte livet heroppe meget positivt. Jeg havde endda luftet muligheden for at kommunen var indstillet på at forlænge min kontrakt. Der var nogle følsomme uger for os lige inden han rejste herop. Det gør både ondt og godt at savne. At finde frem til kernen af den kærlighed, som ligger gemt og glemt, når hverdagen drøner af sted. Hvor er vi på vej hen? Lidt karikeret; kvinden er i konstant selvudvikling og manden ser hvad dagen bringer. Det er ikke så let at finde et fælles sprog, men vi er meget enige om at blive gamle sammen. Jeg kan ikke forestille mig en bedre mand og elsker ham meget højt.

Turisme og natur

Det blev nogle vidunderlige rejsedage på Lofoten. Vi timede vores rejse og mødtes på vejen, så vi fik det maximale ud af de fem døgn, vi havde fri sammen. Per havde lejet en god bil med 4WD og pigdæk, og sammen kørte vi øgruppen tyndt. Vi havde alle slags vejr, regn, storm, sne, sol og frost. Besøgte bl.a. Svolvær, Henningsvær, Nusfjord, Reine og Å. Bedst synes vi dog om Lofotens rå nordkyst og store fjelde. Vi så det fantastiske smukke nordlys fra kajen i Laukvika, også selvom det var fuldmåne. Fik øje på elg, havørn, ryper og urfugl. Vi er rigtig gode til at rejse sammen, elsker naturen og afsidesliggende autentiske områder uden for meget turisme. Ikke let at opnå på Lofoten, da det sammen med fiskeriet, er de to største bidrag til økonomien i de seks kommuner her. Midt i november er turismen dog mindre fremherskende. Det er let at finde overnatningsmuligheder og bilerne kan komme frem på vejene, modsat sommermånederne, hvor alt er med største tålmodighed. 

Turister fra Asien synes dog at komme året rundt, og de er let at genkende. Større grupper af mennesker med helt nyt tøj og sko uden en plet. Måske sidder du lige og nyder en kop kaffe alene, tror du, og så er du omgivet af asiater med selfiestang, kæmpe objektiver, kamerastativer og droner med VR- briller. Det er helt vidunderligt underholdende men også intimiderende. Per er jager, og vi lavede jokes med, at han kunne skyde dronerne ned, ligesom på flugtskydningsbanen, og se hvad der skete.

Rigdom handler om mere end penge

Jeg har det rigtig godt socialt med kollegerne på klinikken. Privat er vi fire-fem personer, som er gode til at lave arrangementer uden for arbejdstid. Som vikar har man en masse dejlig fritid, og denne fritid er for mit vedkommende den vigtigste faktor og motivation for at rejse ud med vikarbureauet. Lønnen er også en gulerod, og inden jeg præcis kender beløbet efter beskatningen og fradrag, så bliver min norske løn lidt over 20 % højere, end hvis jeg havde samme antal timer i en dansk lægepraksis. I dette regnestykke har jeg selvfølgelig medregnet danske feriepenge og pension. 20 % lyder måske ikke af meget. Men et eventyr kan i min verden ikke takseres, ligesom jeg aldrig har fortrudt et køb, jeg har gjort, i forbindelse med rejser. De ekstra penge, jeg kan lægge til side i disse måneder, går til noget så usexet som en aktiesparekonto. Som de fleste i min generation, er jeg kommet lidt sent i gang med at tænke på alderdommen. Heldigvis har en god overenskomstmæssig pensionsaftale via PKA de seneste 15 år hjulpet mig bedre i gang.

Ikke tid til at kede sig

For nogle uger siden havde jeg kollegerne, støttepersonale og én lægevikar til middag i min lejlighed. Jeg ville gerne give dem en hyggelig aften, og sige tak for den gode måde, de alle havde taget imod mig på. De blev hængende seks timer og drak næsten al min danske "special-the". De havde følt sig meget forkælede og snakken gik godt, som den ofte gør, når kvinder samles.

Sidste weekend var det os andre der blev hygget om. Vi fik lov at låne en af kollegaernes kærestes hytte ved Grovfjorden (læs vild luksus). Der blev lavet lækker mad, drukket vin og spillet spil. Snakken gik til langt ud på natten i den udendørs jacuzzi med musik i højtaleren. En sjov tur med "sit-on-top kajak" i fjorden blev afslutningen på en helt igennem minderig weekend.

I aften er der biograftur med to kollegaer og om to uger har hele klinikken julearrangement med sauna-stue og takeaway i en smart ny bar. Der er ikke tid til at kede sig, når man som jeg også holder af sit eget selskab. Og så må jeg heller ikke glemme alle de mange dejlige besøg fra Danmark. Jeg er meget rig på alt andet end penge.

Forlængelse af kontrakt

Jeg har efter nøje overvejelser med mig selv og familien valgt at blive heroppe frem til og med februar 2025. Kommunen havde gerne haft mig til april ud, men jeg må også have en bagkant, der er acceptabel. Jeg havde i første omgang selv tænkt, at tre måneder var længden, og det blev så til fire måneder på den første kontrakt. Så med en forlængelse på yderligere to måneder, har jeg forhåbentlig fået ro i rejsedrømmen for en stund. Jeg vil gerne være helt færdig med stedet, når jeg tager hjem. Så færdig at jeg længes hjem. Januar og februar er for mig ej heller så hyggelige måneder i Danmark. Ofte har jeg haft lyst til at rejse væk i disse måneder, da der kommer et antiklimaks efter jul og nytår. Så hellere være i Nordnorges sne og mørke, med lidt ekstra i lønningsposen.

Jeg har været så heldig, at få lov at bo i den samme lejlighed. Det er et dejligt sted at være, når man har fri. Nyt, nordisk stil med havudsigt, altså når der er lyst udenfor. Ellers har jeg kik til alle de andres altaner med julelysguirlander.

Lykkeland

Da min veninde Stine var på besøg i oktober, anbefalede hun mig at se den prisbelønnede serie "Lykkeland". Jeg havde slet ikke opdaget den var kommet, og det var jo en perfekt anledning til hygge med norsk historie. Første sæson udkom i 2018 og anden sæson i 2022. Det er en fantastisk dramatisering af perioden tilbage fra 1970-80 hvor Norge fandt olie i Nordsøen og går fra at være en landbrugs- og fiskerination til at gå ind i olieeventyret. Der er skønne karakterer og flotte scener fra og omkring Stavanger. Jeg er især begejstret for filmatiseringen af tøjmoden, musikken og byggestilen fra årene og frem. Måske fordi jeg selv er årgang 1973. 

Serien indeholder selvfølgelig en masse drama om magt, penge og politik, kærlighed og sorg, religion og mangel på anerkendelse. Men især industrialiseringen, udvikling og værdikamp er stadig lige aktuelle emner. For hvad er det i sidste ende, der giver menneskeheden værdi? Jeg har netop opdaget, at der er endnu flere sæsoner. Der må sendes mere grøn te af god kvalitet herop fra Danmark. Det bliver en god vinter.