Dansk sygeplejerske i Nordnorge, kapitel 9

Julen er over os, eller med os?

Kære alle hjemme i Danmark. Så er det snart 4. søndag i advent og juleaften er lige rundt hjørnet. Sneen har de seneste tre uger ligget i 20 - 50 cm’s tykkelse i Harstad. Cyklen ruller frem og tilbage til jobbet, og jeg nyder allermest turene de dage med lidt eller ingen vind. Når sneen pisker fra himlen, er det lidt svært at holde orienteringen i trafikken. Det hænder jeg må snuppe bussen, men jeg vil allerhelst have den lille cykeltur i frisk luft om morgenen og hjem igen om eftermiddagen. 

Der er blevet julepyntet i frokoststuen på klinikken, og i fredags blev der spist julefrokost, hvor alle havde taget en ret med. Ikke rugbrød selvsagt, men rundstykker fra Hattings. Det blev en alternativ samling velnærede tallerkenfulde, som det hører sig til i denne højtid. Den samlede personalegruppe var ugen forinden på julebord (norsk udtryk for julefrokost). Vi fik først velkomstdrinks i havbadestuen (saunaen i havnen). Vi hentede thai-take-away, som vi måtte spise på en ølbar! Ikke just juleagtigt, med der var en god stemning. En dansk lægevikar havde introduceret gruppen for pakkeleg, hvilket blev en succes.

Næste uge skal jeg mødes med de tætteste kollegaer og pynte honningkager og hygge om hinanden, inden vi rejser i hver sin retning hen over julen. 

Jul uden julestress

Det er underligt men også meget befriende ikke at tilbringe december måned i fuld sving med at forberede julen hjemme. I min familie har vi de seneste otte-ti år fejret hele julen hvor vi bor. Min mands mor, der boede alene tæt på os, skulle ikke sidde alene denne aften, og vi prioriterede at hygge om hende, indtil hun desværre døde af kræft for akkurat et år siden. Det har i årenes løb været rart, ikke at skulle af sted på julebesøg med hele tabernaklet. Idyllisk med "Jul på gården", men også et kæmpe arbejde at forberede, samtidig med at skulle passe fuldtidsjobs ved siden af. Når jeg tænker tilbage, har jeg i alle årene været træt og udmattet, når vi ramte juleaften. Kunne ikke rigtig glæde mig. Det var bare en lang to-do-liste. Men julen er jo børnenes fest, så vi voksne lagde os i selerne for at gøre det så godt som muligt. Jeg er faktisk endt med at have anti-julestemning, det blev ret og slet for meget.

I år er jeg meget mere i ro, og kan nyde tiden. Og så gør det noget særligt at være i en del af verden med fantastisk snelandskab i december. På opfordring af mine unge sønner, giver vi ikke hinanden fysiske gaver i år, men holder juleferien sammen i en hytte i Sydnorge tæt på et skisportssted. Det er en gave i sig selv at være sammen. Jeg glæder mig rigtig meget til at give dem en kæmpe julekrammer, vi har ikke set hinanden i fire måneder.

Sygeplejersken i Norge vs i Danmark

Der er stor forskel på sygeplejerskens arbejdsopgaver i en lægeklinik i Nordnorge til arbejdsdagen hos en dansk konsultationssygeplejerske. I Danmark har sygeplejersken egne konsultationer og benytter de fleste arbejdstimer på kronikerkontroller med en stor grad af selvstændighed. Denne måde, at uddelegere ansvar til personalet, er der slet ikke tradition for i den del af Norge jeg befinder mig i. En af mine sygeplejerskekollegaer Benedicte, som også er vikar, kommer fra sydkysten af Norge. Hun har oplevet, at der i lægepraksis i Kristiansand forventes flere selvstændige opgaver varetaget af sygeplejersken, dog slet ikke som i en dansk praksis. Det undrer mig til stadighed, hvorfor man ikke ønsker at benytte kompetencerne bedre i Norge, men der er ikke fokus på at aflaste lægernes arbejdsbyrde, trods der er mangel på almen-medicinere. Der er en anden kultur omkring ansvarsfordelingen. 

Når jeg husker tilbage på min tid som nyuddannet sygeplejerske, så er min hukommelse nok lidt tåget. Men jeg vil alligevel vove den påstand; at både de netop nyuddannede sygeplejersker og vi andre tilbage i slutningen af 1990´erne var og er betydeligt bedre teoretisk og mere selvstændigt uddannet, end de norske sygeplejersker. I Danmark er vi vant til at tænke analytisk og udarbejder sygeplejebegrundede løsningsforslag som noget helt elementært i vores virke. Der synes ikke at være det samme gå-på-mod at finde hos en norsk sygeplejerske, eller også har jeg mødt nogle meget tilbageholdende personligheder. Men det handler også meget om den kultur og tradition, man er opvokset i. I Nordnorge er folk mere afventende, autoritetstro og mindre nysgerrige end danskere typisk er. Hvilket selvfølgelig er temmelig fordomsfuldt, men ikke desto mindre, sådan som jeg fornemmer nordmændene.

Sygeplejersker i Norge har en treårig uddannelse med 25 % praktik. I Danmark har vi endnu en uddannelse på 3,5 år med 40 % praktik. Jeg ønsker på ingen måde at praktikken i Danmark reduceres som i den norske version. Så når man påtænker at forkorte den samlede uddannelseslængde i Danmark, så behold længden af praktikperioden, eller læg den til som lønnet praktik. Den er særligt vigtig for de helt unge, da det er på en rigtig arbejdsplads, man modnes til at stå i "stormvejret", for det er et kæmpe ansvar, de får og skal varetage i erhvervet. 

Samarbejdet i klinikken

En kollega spurgte forleden; om vikariatet indtil nu havde levet op til, de tanker og forventninger jeg havde haft inden jeg forlod Danmark? Jeg har ofte for vane at snakke før jeg har tænkt sætningen færdigt. Men denne gang gik der nogle sekunder, inden jeg svarede. Det var lørdag formiddag og sammen med syv andre kolleger fra klinikken, var vi på vej til endnu en tur i havbadestuen. Inden da havde den stået på velgørenhedscrossfit mod kræft i 90 hårde minutter. Nu fortjente vi lidt luksus tid. Søndagen forinden havde tre af os fået en pludselig indskydelse og var taget på shoppetur til Sverige. Var efterfølgende en kort visit i Narvik på restaurant. I gruppen lægges der planer om en weekendtur til Lofoten i februar med sightseeing og endnu mere jacuzzi. Flere gange om ugen er der tilbud som biograftur, at mødes til træning eller som i morgen at samles til julehygge med kagepyntning. Jeg kunne mærke at tårerne pressede sig på, da jeg svarede: "Dette halve år kommer til at stå som en meget betydningsfuld periode i min arbejdskarriere. Det har været endnu bedre, end jeg havde turde drømme om, og det er bl.a. pga. af jer". 

Jeg er helt sikker på at ledelsen i kommunen kan mærke, at vi har det godt sammen i klinikken både i arbejdstiden og i fritiden. Den måde, der bliver talt til hinanden og respekteret aftaler, er mærkbart forbedret i de fire måneder, der nu er gået. Der er desværre stadig to uafklarede sygemeldinger i personalegruppen og en læge, der ikke synes at blive respekteret af sine kolleger. Men det rykker ikke ved det faktum; at samarbejdet på arbejdspladsen er styrket betydeligt, og det samme er arbejdsglæden og flexibiliteten. Jeg er sikker på, at det også kan mærkes hos patienterne både ved fremmøde og i telefonerne. Jeg holder god kontakt med de personer, der ikke synes at trives. Spørger ind til dem, og anerkender deres situation, men må lade dem selv finde deres løsninger.

Om lidt går jeg på Juleferie med en dejlig skøn udsigt til endnu to måneders eventyr. 

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle.

Hilsen Maj-Britt