Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Er du senior i Syddanmark?

Som medlem i Dansk Sygeplejeråd har du, hvis du er fyldt 55 år, mulighed for at deltage i de aktiviteter, som én af kredsens fire seniorsammenslutninger arrangerer i dit lokalområde. Et godt tilbud hvis du kan lide sociale arrangementer og gerne vil bevare kontakten med kolleger.

Publiceret: 

15. januar 2024

Senest opdateret: 

15. januar 2024

Af:

Stig Vognæs

svo@dsr.dk
62456112

Selvom du er gået på pension eller efterløn, kan du sagtens blive ved med at dyrke din sygeplejefaglighed. I Seniorsammenslutningen kan du gøre det i selskab med en masse andre sygeplejersker.

Seniorsammenslutningen er Dansk Sygeplejeråds tilbud til dig, der er gået på efterløn, seniorpension eller alderspension og ikke længere er aktiv på arbejdsmarkedet. Du er automatisk medlem, når du beholder dit medlemskab af DSR.

Du kan også melde dig til seniorsammenslutningen, hvis du er et ’almindeligt’ medlem på 55 år.

Seniorsammenslutningen i Kreds Syddanmark er delt op i fire områder: VEST (Esbjerg mv.), NORD (trekantsområdet), ØST (Fyn) og SYD (Sønderjylland). Her er links til de fire kontaktudvalgs hjemmesider hvor program, aktuelle arrangementer og kontaktoplysninger fremgår:

Senior i Vest

Senior i Nord

Senior i Syd

Senior i Øst

Oversigt over arrangementer i Kreds Syddanmark

De lokale kontaktudvalg tilrettelægger forskellige arrangementer, så som foredrag med fagligt indhold, sommerudflugt og julefrokost. Arrangementerne annonceres på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside, søg på: Seniorsammenslutningen Syddanmark.