Jeg har været i praktik!

Da jeg søgte ind på sygeplejerskestudiet i december, så gjorde jeg det med en forhåbning om, at jeg ville kunne skabe et arbejdsliv, jeg kan glæde mig til. Nu har jeg været i praktik i 3 uger, og jeg er så glad. Glad for, at jeg søgte ind, og glad for udsigten til det arbejdsliv, der venter mig. Og med fornyet og forstærket respekt for de sygeplejersker, vi har. 

Omsorgsfulde mennesker

Det er mit første møde med sundhedsvæsenet og med pleje som en af dem, der har handskerne på.

Så jeg er grøn. Ikke den flaskegrønne, der alligevel emmer af lidt erfaring, men den spirende forårsgrønne, der heldigvis rummer en masse nysgerrighed og mod.

Og jeg er til alt held landet et virkelig godt sted. En landing med hvad der føles som 200 kilometer i timen, men med både sikkerhedsseler og hjelm. For ud over et teoretisk og lidt praktisk fundament fra skolen og en dygtig klinisk vejleder, der sørgerede for en god indflyvning, så er faget et sted for omsorgsfulde mennesker – og det gælder også for praktikanter som mig.

Skyggen på FAM

Jeg er i praktik i akutmodtagelsen i Svendborg og har været det i 30 timer om ugen de sidste 3 uger. Jeg har været dygtige sygeplejerskers skygge i både dag- og aftenvagt – og selvom de kalder det observationspraktik, så har jeg også fået lov til at være med, hvor det giver mening og læring. 

Og nogle gange skal tingene gå stærkt, og så stopper jeg hænderne i lommerne og sætter ryggen mod væggen. Andre gange er der tid til og ro til både god sygepleje og god vejledning.

En dag i praktik:

04.30 - vækkeuret ringer i Odense
05.31 - Svendborgbanen kører
07.00 - vagten starter, og vi kigger listen af patienter igennem.
07.30 - morgenmad, morgenmedicin, og hvad der ellers er brug for; en tør ble, vished om, hvad der skal ske, eller en våd klud til ansigtet.
De næste mange timer: nogle skal sendes hjem, nogen skal sendes videre. Nogen skal TOKSES, nogen skal tales med. Nogen skal modtages, og måske der indløber et nødkald.
12.00-13.00 - i det her tidsrum er frokost en god ide.
13.00 - i disse timer: alt muligt forskelligt. Måske noget med overforbrug, hypertension, sepsis eller ro og kærlig pleje. Det er alt fra brystsmerter og besvimelse til hjernerystelse og hjertebanken.
15.00 - fri 
15.22 - Svendborgbanen hjælper mig hjem til Odense igen
15.22-21.00 - forsøge at holde mig vågen
Senest 21.00 - Godnat!

Endnu mere respekt

Jeg har altid haft stor respekt for sygeplejersker. Men nu, efter 3 uger på akutmodtagelsen, så må jeg tage hele hattehylden af for dem.

Du bemærker det måske ikke, men de går fra at have åbnet vinduet forsigtigt på en stille stue til at få en skideballe for ikke at bringe saftevand samme sekund som tørsten. 

De skifter omsorgsfuldt en tung ble, og det næste ledige sekund bliver frokostpause.
De udskyder deres pause, for at patienterne kan få en.
De går altid lidt hurtigere end almindeligt.
De står på mål for et helt system.
De har viet et arbejdsliv til at passe på en masse små og store, skrøbelige og stærke liv.

Så det er et sæt store og tunge sko, jeg er ved at uddanne mig til at kunne løbe med i. Men mon ikke, det går? Efter 3 uger i praktik har jeg i hvert fald lært utrolig meget både om god sygepleje, og jeg er blevet bekræftet i, at der er nogen, der har brug for os.