Sundhed starter ikke nødvendigvis med gulerødder 

En svaghed for de skæve eksistenser

Joeanna Disa Haurballe Eggertsen blev uddannet sygeplejerske i 2017 og begyndte sin karriere på et mave-tarm-kirurgisk sengeafsnit. Den gang vidste hun endnu ikke, at hendes vej senere ville føre hende til socialområdet. Men i mødet med sårbare borgere med type 2-diabetes i en projektstilling tændte der noget i hende. Hun oplevede, at mange af disse borgere levede med massive helbredsproblemer, men ikke fik den hjælp de havde behov for.

"Jeg fik et drive. Jeg ville hjælpe de borgere, der ikke passede ind i rammerne," fortæller hun.

Derfor søgte hun ind i bostøtten under Nyborg Kommunes Socialafdeling, hvor hun i dag kombinerer sin sygeplejefaglige baggrund med socialt arbejde. Hun er den eneste sygeplejerske i et team på 18 bostøttemedarbejdere og varetager både sundheds- og socialfaglige indsatser i borgernes hverdag.

Når diagnoser drukner i mistrivsel

Borgerne, Joeanna arbejder med, lever ofte med tunge helbredsbyrder – kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, tarmproblemer og psykiske lidelser. Men mange sygdomme forbliver uopdagede, fordi symptomerne forveksles med almindelig mistrivsel. Træthed eller kvalme tolkes ofte som konsekvensen af dårlig søvn eller forkert kost.

Joeanna bruger sit kliniske blik aktivt i mødet med borgerne og reagerer, når hun ser faresignaler.

"Jeg kan ikke lade være med at tænke som sygeplejerske, og nogle gange skrotter jeg hele dagsordenen for et besøg, hvis jeg kan se, at noget sundhedsmæssigt kræver akut opmærksomhed." 

Sammen om sundhed: en ny model i socialpsykiatrien

Siden 2022 har Joeanna været en af nøglepersonerne i et projekt finansieret af Steno Diabetes Center Odense. Projektet, som var et samarbejde mellem Nyborg, Varde, Sønderborg og Kolding kommuner, løb frem til udgangen af 2024. Målet var at udvikle en model for, hvordan sundhed kan tænkes ind i det socialpsykiatriske arbejde. Det handler om at spotte diabetes, forebygge livsstilssygdomme og fremme sundhed i et miljø, hvor sygdom ofte ikke står øverst på dagsordenen.

En central indsats i projektet er sundhedscaféen Sammen om Sundhed, hvor borgere mødes hver 14. dag i trygge rammer og diskuterer sundhedsemner som søvn, kost, sygdomme og mentale strategier. Caféen drives i samarbejde med kommunens sociale viceværter.

"Borgerne finder ud af, at sundhed er meget andet end gulerødder – og at de godt kan tage ansvar for deres egen trivsel," siger Joeanna.

Sundhed i øjenhøjde

En vigtig erfaring fra projektet er, at sundhedsfagligt personale ofte taler et sprog, som socialt udsatte, ikke forstår. Joeanna og hendes kollegaer arbejder derfor bevidst med at formidle viden i et sprog, der møder borgerne, hvor de er – både fagligt og menneskeligt.

"Det her handler om at give borgerne stemme og tryghed. Når de forstår, hvad vi siger, tør de stille spørgsmål, tage ansvar og opsøge hjælp," forklarer hun.

Borgerne opfordres bl.a. til at forberede sig til lægebesøg med egne dagsordener, så er sikre på at få svar på deres spørgsmål

En model til resten af landet?

Projektet er et eksempel på, hvordan man kan reducere ulighed i sundhed ved at bringe sundheds- og socialfaglige indsatser tættere sammen. Med konkrete handlinger som undervisning af socialarbejdere, tværfaglige teams og sundhedscaféer har Joeanna og hendes kollegaer skabt rum for, at borgerne bliver set – ikke kun som diagnoser, men som hele mennesker.

I en tid hvor der stadig er alt for meget ulighed i sundhed, viser projektet, at nærvær, tillid og forståeligt sprog kan være en væsentlig del af løsningen for socialt udsatte borgere.