Lokale løsninger baseret på frivillighed

Der er brug for sygeplejersker døgnet rundt på et sengeafsnit. Det kan i sig selv være udfordrende, når der er blevet færre personer til at deles om vagtarbejdet, fordi landet mangler sygeplejersker.

Derfor kom regeringen i sit regeringsgrundlag med en ambition på området: ”… regeringen ønsker at sprede vagtbelastningen ud på flere medarbejdere…”. Det er en nobel intention, at man vil forsøge at gøre livet på et sengeafsnit mere tåleligt - antaget medarbejderne ikke kan lide vagter! Men det kan nogen faktisk godt, så det handler om at finde dem, der kan.

Derfor er det også godt, at der ikke kommer en præcis løsning fra regeringen, men at det bliver op til de enkelte hospitalsenheder at implementere ’dét at sprede vagtbelastningen’. Det gør det muligt at tage hensyn til netop de lokale forhold og medarbejdernes ønsker på området.

Tiden er nu kommet til, at sygehusene skal til at indfri regeringsgrundlaget, og vi hører fra vores medlemmer, at der pågår varslinger om, at nye forhold er på vej.

Nogle steder er det rigide modeller, der begynder at tegne sig i horisonten; andre steder er det dialog og frivillighed, der bærer det, når udfordringen med at få en vagtplan til at fungere alle døgnets 24 timer skal gå op.

Man er som hospitalssygeplejerske enten tilknyttet et ambulatorie eller et sengeafsnit. Rammerne er i sagens natur forskellige; som ambulatoriesygeplejerske arbejder man i dagstid fx fra 7-15, mens man i sengeafsnit indgår i vagtplaner.

Men udover forskellige rammer for arbejdet, har sygeplejersker også forskellige kompetencer, afhængig af om de er ansat i et ambulatorie eller sengeafsnit, og de varetager forskellige opgaver.

Der er eksempelvis ambulatorier, hvor det arbejde sygeplejerskerne udfører, kræver en særlig og lang oplæring. Men hvis de sygeplejersker nu skal indgå i vagtarbejdet udfra en rigid model om et vist antal vagter af den samlede arbejdstid, hvem skal så tage deres dagvagter – og hvornår? For med mange ugers oplæring kan der gå tid inden ambulatoriet er oppe at køre bemandingsmæssigt.

Hvis det bliver en model, hvor du som en sygeplejerske skal have en bestemt tid af din samlede arbejdstid i vagt, kan du som patient dertil forestille dig at blive mødt af en vagt, der ikke har haft sin gang på afdelingen eller mødt din problematik i flere uger. Men nu møder du denne sygeplejerske i weekenden eller om natten, hvor der ofte kun er en sygeplejerske på vagt, eller måske to.

Sygeplejersker er en højt kvalificeret arbejdskraft. Der er en grund til de har valgt deres fag i somatikken eller psykiatrien og deres afdeling. Samtidig har de alle et privatliv, der skal hænge sammen.

Fælles er, at vi hører, at sygeplejerskerne melder pas på ordninger, der er bygger på tvang. Dermed ender vi stik imod regeringens ambitioner for fastholdelse og rekruttering.

Hvis det bliver rigide modeller, der bliver udstukket, vil det, udover at tære på arbejdsmiljøet, for en del betyde, at glasset populært sagt flyder over. Vi hører mange stille sig selv spørgsmålet, om de vil blive i faget, de steder hvor meget rigide rammer tegner sig.

Som repræsentant for vores medlemmer, og som borger der ønsker at sygeplejerskerne bliver i faget, appellerer jeg til, at når sygehusledelserne skal indfri regeringsgrundlaget, så skal rammerne bygge på frivillighed for den enkelte medarbejder.

Sagt med andre ord: skal man til at gå i vagt, så er det fordi man har lyst til det og kan få det til at hænge sammen med sit liv i øvrigt.

Vi ved fra tidligere aftaler, og fx regionens Januar-pakke fra sidste år, at mange sygeplejersker gerne vil yde en ekstra indsats – også på ubekvemme tidspunkter, hvis de honoreres passende for det.

Jeg tror mange fra deres eget arbejdsliv vil kunne nikke genkendende til, at forhold som frivillighed og en passende betaling, er vigtige faktorer, for, om man vil blive i jobbet. Sådan er det også for sygeplejersker, og jeg håber, det er de forhold, vi vil blive mødt af, når sygehusene udfolder regeringsgrundlaget.