Hvad skal der til for at få omsorg i fokus på intensiv?

Trine Lesemann Amstrup er nyuddannet sygeplejerske, men hun har allerede i sin studietid bidraget til at øge fokus på omsorg på en intensivafdeling. Hendes afsluttende bachelorprojekt handlede blandt andet om, hvordan sygeplejersker kan skabe og fastholde omsorg for patienter, der ofte er bevidsthedssvækkede og ude af stand til at udtrykke deres behov.

“Omsorg er noget, vi mærker, men sjældent har et fælles sprog for,” forklarer Trine. Hun fortæller, at mens sundhedsvæsenet ofte måler effektivitet og medicinske parametre, så prioriterer de involverede patienter omsorg og individuelle hensyn højt. Netop denne forskel fangede hendes interesse og blev udgangspunktet for hendes bachelorprojekt.

Teknologi i modsætning til menneskelig kontakt

På intensivafdelingen er udfordringen særlig tydelig. Patienterne er kritisk syge med svigtende organfunktioner og kan derfor ikke altid kommunikere deres behov. Samtidig fylder teknologien ved intensivsenge meget, f.eks. respiratorer og medicinpumper, derfor er der risiko for, at det tekniske apparatur tager en stor del af sygeplejerskens opmærksomhed på bekostning af den menneskelige kontakt.
“Hvis vi ikke er særligt opmærksomme, kan teknologien komme til at skygge for det menneske, der ligger i sengen,” fortæller Trine.

Lommekortet – et redskab til refleksion

For at imødekomme denne udfordring udviklede hun et lommekort med evidensbaserede råd og udsagn om omsorg. Kortet opsummerer centrale punkter fra hendes litteratur- og empirianalyse. Sygeplejersker kan bruge lommekortet til at reflektere over deres egen praksis og skabe et fælles sprog om omsorg. Kortet indeholder gode råd, vigtige overvejelser og tankevækkende udsagn f.eks., at patienterne kan høre, hvad der bliver sagt, selvom de virker fraværende og ikke reagerer fysisk - og dit toneleje kan vise sig at være dagens vigtigste intervention.

Kortet er bevidst lavet analogt frem for digitalt for at understøtte sanselighed – en vigtig del af omsorgen. “Omsorg er både sanselig og faglig. Hvis omsorgen bliver digital, mister vi den ekstra dimension med sansning,” forklarer Trine.
I praksis bruger sygeplejerskerne på intensivafdelingen i Svendborg kortet som en refleksionsremse, f.eks. inden de går ind til patienterne, for at minde sig selv om patientens behov midt i den monitorerende og behandlende teknologi.

Trine understreger, at kortet ikke er en tjekliste, hvor man kan afkrydse opgaver. Omsorg kan ikke måles på samme måde som medicinske parametre, men den kan være afgørende for patientens oplevelse. “Berøring kan opleves omsorgsfuldt, men også som noget af det mest skræmmende,” siger hun og fremhæver, at sygeplejersker skal være opmærksomme på, hvordan den enkelte patient respondere på deres handlinger.

Fra erfaring til ny praksis

Trine har selv en baggrund, der adskiller sig fra mange af hendes kolleger. Før hun blev sygeplejerske, arbejdede hun blandt andet på plejehjem, som lastbilchauffør, på en tysk tankstation og som ridelærer. Hun har desuden en uddannelse som logistikøkonom. “Alle de erfaringer har givet mig noget værdifuldt, som jeg kan bruge i sygeplejefaget,” forklarer hun.

Hendes bachelorprojekt er ikke kun et personligt studie; det lever allerede på intensivafdelingen i Svendborg, hvor kolleger bruger lommekortet som udgangspunkt for dialog og fælles refleksion om patienternes behov. Trine håber, at konceptet kan sprede sig til andre afdelinger og sygehuse og dermed bidrage til at styrke omsorg i praksis.

“Det her lille projekt viser, at det er muligt for studerende at skabe ny viden, som kan bruges i hverdagen på intensiv,” siger Trine. Hun understreger, at omsorg er komplekst, individuelt og essentielt, og at selv små redskaber som lommekort kan hjælpe med at fastholde det menneskelige i sygeplejen.

Trine starter på sit første job som uddannet sygeplejerske den 1. februar på den samme intensivafdeling på Svendborg Sygehus, hvor hun tilbragte sin 6. semesters praktik, hentede inspiration til sit bachelorprojekt – og hvor lommekortene nu bruges flittigt.
”Det er ingen hemmelighed, at vi hurtigt blev meget glade for hinanden,” slutter Trine med et smil.

Se begge sider af Trine Lesemann Amstrups lommekort herunder: