Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Erhvervskandidatuddannelse i Esbjerg

Sygeplejersker med lyst til at videreuddanne sig har nu en særlig mulighed i Esbjerg. Syddansk Universitet har i samarbejde med Esbjerg Sygehus besluttet at tilbyde en erhvervskandidatuddannelse, hvor undervisningen delvist foregår på Esbjerg Sygehus, og som kan kombineres med et deltidsarbejde.

Publiceret: 

14. august 2023

Senest opdateret: 

14. august 2023

Af:

Stig Vognæs

svo@dsr.dk
40845561

Erhverskandidatuddannelse i sygepleje

Oprettelsen af erhvervskandidatuddannelsen i Esbjerg betyder at sygeplejersker slipper for at tage til Aarhus eller Odense, hvis de ønsker en kandidatgrad.

En erhvervskandidatuddannelse gør det muligt at passe et eksisterende sygeplejerskejob og samtidig videreuddanne sig på højt niveau. Sygeplejerskerne kan fortsætte i deres ansættelse i 25 timer om ugen. De resterende timer bruger sygeplejersken på studiet, hvor han/hun over fire år får undervisning i kombination med udviklingsprojekter på sin egen arbejdsplads.

Undervisningen foregår i videst muligt omfang på sygehuset i Esbjerg, mens vejlederne kan være både fra Syddansk Universitet og fra egen arbejdsplads.

En styrkelse af Esbjerg Sygehus

De ekstra uddannelse skal ses som et skub. Der kan hjælpe sygehuset med at følge med i ændringerne i sundhedsvæsenet og i patienternes behov.

Den specialiserede viden som kandidatuddannede sygeplejersker har er efterspurgt på sygehuse til udviklingsopgaver og i det daglige kliniske samspil med kolleger og patienter.

”Det er afgørende, at vi har sygeplejersker, som ud over at have stærke kliniske kompetencer også har en solid akademisk baggrund, der fokuserer på udvikling af sygeplejen i hverdagen”, fortæller sygeplejefaglig direktør Charlotte Mose Hansen

Læs mere på Syddansk Universitets hjemmeside.