Nyhed
Overenskomstforhandlinger på det offentlige område - OK26
Så skal vi i gang igen – med overenskomstforhandlingerne! Denne gang gælder det det offentlige område, hvor langt de fleste af Dansk Sygeplejeråds medlemmer er ansat. Indsamlingen af krav og ønsker begynder snart, og sidst på året udveksler vi krav med de offentlige arbejdsgivere. Hvis du vil have indflydelse, er det nu, du skal rykke – og meget gerne deltage i et af vores medlemsmøder. Se kredsformand John Christiansen opfordring herunder.
Publiceret:
2. juli 2025
Senest opdateret:
2. juli 2025
Foto:
Nikolai Linares
Kære sygeplejersker
OK26 nærmer sig, og det er tid til, at vi i fællesskab får formuleret vores krav.
Hovedbestyrelsen vil komme med et oplæg til, hvilke krav vi kan rejse ved de kommende forhandlinger. Men vi vil også gerne have dine input med, inden forberedelserne til den nye overenskomst for alvor går i gang sidst på året.
Måske er der krav og ønsker, der skal skærpes – andet, der kan skæres væk – eller helt nye emner, du mener, vi bør have med.
Din mening tæller. Derfor håber jeg, at du vil bidrage.
Du kan deltage i et af de fyraftensmøder, der afholdes i kredsen – se oversigten nedenfor. Du kan også drøfte dine input lokalt med din tillidsrepræsentant eller sende dem direkte til Dansk Sygeplejeråd.
Jeg håber at se mange af jer til fyraftensmøderne, så vi sammen får skabt et stærkt afsæt for de kommende forhandlinger.
Det handler om dig og dine vilkår.
Med venlig hilsen
John Christiansen
Formand for Kreds Syddanmark
Dansk Sygeplejeråd
Alle møder er fra kl. 16.30 – 18.30