Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Tag en Erhvervskandidatuddannelse i Klinisk Sygepleje - i Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland tilbyder en lokalt forankret kandidatuddannelse, til dig der er sygeplejerske på Sygehus Sønderjylland – eller ansat i Haderslev, Aabenraa, Tønder, Sønderborg kommuner, i Psykiatrien eller på Dansk Gigthospital.

Publiceret: 

8. januar 2025

Senest opdateret: 

8. januar 2025

Af:

Stig Vognæs

svo@dsr.dk
66264996

I samarbejde med Syddansk Universitet udbyder Sygehus Sønderjylland en Erhvervskandidatuddannelse i Klinisk Sygepleje – målrettet sygeplejersker i Sønderjylland.

Det er en akademisk videreuddannelse, som kan tages på deltid over fire år, og som styrker din faglighed og dine kompetencer.

Uddannelsen foregår på Sygehus Sønderjylland og via fag, der kan streames online.  Der er enkelte forløb, der foregår fysisk på SDU i Odense.

Læs mere om uddannelsens praktiske og økonomiske betingelser her.

66264997

Informationsmøde

Der er informationsmøde om uddannelsen – åbent for alle, ingen tilmelding – mandag den 20. januar kl. 14-15.30, i Lærings- og Forskningshuset på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, Kresten Philipsens Vej 15, mødelokale F.