Tanker fra eksamensland

Hej fra eksamenhulen!

Lige nu sidder jeg og skriver på min første og sidste eksamen på 2. semester. Grundlæggende handler det om at jeg på skrift skal forklare, hvordan jeg vil yde god sygepleje til fiktive Per Nielsen, der helt ærligt ikke har det for godt. Men den klarer jeg. 

For nu har jeg gået på sygeplejerskeuddannelsen i snart 1 år – og jeg har været i praktik i 14 uger. Så på den ene side er der lang vej til, at jeg er færdiguddannet, og til at jeg skal møde virkelighedens udgave af Per Nielsen – på den anden side føler jeg mig bedre rustet til at tage mig af Per end nogensinde før.

Det, jeg bliver en del af 

Og hvordan lærer man professionel omsorg og de færdigheder som kræves for at varetage sygepleje fra top til tå? Ud over undervisning, så kommer sygeplejestuderende heldigvis meget i praktik. Og jeg ved nu, hvorfor. 

For det er måske nok egentlig “bare” et praktiksted, men det er ikke bare sygeplejersker. 

Det er Frida, der viste mig, hvordan man med omhyggelighed og nysgerrighed kan rumme komplekse patienter og komplekse pårørende. 

Det er Gerda, der viste mig, hvordan man lister både kærligt og professionelt ind under huden på en nervøs patient. Også i bogstaveligste forstand med et PVK. 

Det er Malene, der gav mig mod til at balancere på en grænse og øve en praktisk færdighed. Hun har lagt barren højt for håndværket i at være sygeplejerske. 

Det er Louise, der som ret nyuddannet genkendte min usikkerhed, og som uddannet sygeplejerske godt ved, at det skal i hænderne. Og det sørgede hun for, at jeg fik. 

Det er nogle af de sygeplejersker, jeg resten af mit arbejdsliv kommer til at stræbe efter at blive lige så dygtig som. 

Dem, der lige er blevet færdige

Mens jeg har kradset i tastaturet og bladret i bøger om anatomi, sygeplejeprocessen og taget en faglig svingom med Virginia Henderson, så kan jeg se på mine sociale medier, at alle sygeplejerskeuddannelser sender færdiguddannede sygeplejersker ud i vores samfund lige nu.

Jeg glæder mig til, at det om nogle år er mig. Men jeg glæder mig også over, at der er så mange andre end mig, der har opdaget, at den sure (delvist) forældede fortælling om dårlig løn og varme hænder, skjuler en helt anden sandhed. 

For sygeplejefaget giver så meget mening.

Stort tillykke til jer, der netop er blevet sygeplejersker. Jeg er glad for og tryg ved, at det er jer, vi lægger vores sundhed i hænderne på. 

Dem, der lige om lidt starter

Og som de, der lige er blevet færdige gjorde for cirka 3,5 år siden + livsomstændigheder, så tager vi lige om lidt imod et hold nye studerende på skolen i Svendborg.

Jeg er stolt af, at der igen er så mange, der har valgt den her uddannelse, som jeg selv tøvede med at begynde på. Jeg håber, at de får samme opløftende oplevelse af at blive en del af det her fag, som jeg har fået.

Stolt sygeplejerske

Jeg er stolt af at være et fag, hvor vi skal være dygtige til det, vi laver. For fejl kan være fatale.

Jeg er stolt af at gå på en uddannelse, der sørger for, at vi bliver fagligt dygtige.

Og jeg er stolt af at være i et fag, hvor jeg allerede i praktik har mærket, hvordan det føles at gøre en forskel.

Og mit bedste eksempel på det, var en patient, jeg fulgte mod udgangen, der sagde ”Jeg håber ikke, at vi ses igen, men skulle jeg være så uheldig at blive indlagt her igen, så håber jeg, at det bliver hos dig”

Hvis du ikke har gåsehud nu, så forestil dig i det mindste at have det. For det får jeg ved tanken om alt det, der venter mig på uddannelsen og i arbejdslivet som sygeplejerske.

Og nu må jeg hellere tilbage til min eksamen.