Kvinders selvtillid overhaler mænds fra 40 års alderen

Harvard Business Review offentliggjorde i 2019 en undersøgelse med mere end 8.000 deltagere, som viste, at kvinder starter ud på arbejdsmarkedet med en markant mindre selvtillid end mænd.  Man skulle ellers tro, at det ville virke positivt på selvtilliden, når samme artikel henviser til en anden undersøgelse, der viser, at kvinderne er bedre end mændene på 17 ud af 19 såkaldte ’key leadership capabilities’. Det er kompetencer i f.eks. integritet, ærlighed, evnen til samarbejde, kommunikation og evnen til at udvikle andre. Præcis de kompetencer, det moderne arbejdsmarked efterspørger fra både ledere og medarbejdere. 

Men det er ikke tilfældet. Kvindernes ’selvtillids-score’, når de er i 20’erne,  er hele 60 procent lavere end mændenes.  Men så sker dette: I 30’erne får kvinderne mere og mere selvtillid, mens mændene står stille. I 40 års alderen er forskellen udlignet, og minsandten om ikke kvinderne i 60-årsalderen har fået mere  selvtillid end mændene. 

Drengene fejres

Kønsforsker på RUC Karen Sjørup er ikke i tvivl om, at resultatet af den amerikanske undersøgelse kan oversættes  direkte til skandinaviske forhold, hvor  der er en overrepræsentation af mænd, som overvurderer sig selv og kvinder, som undervurderer sig selv. 

„Hvis der er 10 ting, du skal kunne, så tror mænd, at de kan dem alle 10, mens kvinder tror, de kan to-tre af tingene. Mænd er meget mere konkurrencemindede, og deres succeser er i højere grad blevet fejret af deres forældre, da de var børn,“ siger Karen Sjørup og fortæller, at den norsk-danske socialpsykolog  Harriet Bjerrum Nielsen har påvist,  hvordan drenge i spejderlejre i meget  højere grad bliver rost og fremhævet,  når de kommer hjem fra skoven med brænde og laver bål, end pigerne bliver  i de samme spejderlejre for at lave mere usynlige og selvfølgelige pigeopgaver.

„Det ligner jo til forveksling den måde mange familier har indrettet sig med kvinden, som udfører de daglige indkøb, tøjvasken og madlavningen til hverdag. Manden griller og laver mad til gæster, og står i øvrigt for alt det ekstra, mens alle klapper af ham“, siger Karen Sjørup, som understreger, at hver gang hun taler om køn under ét, så er det generaliseringer, men samtidig også videnskabeligt underbyggede tendenser både fra hendes egen og andres forskning.

Naturlig selvtillid over tid

Når der i den amerikanske undersøgelse spørges ind til, hvor effektive ledere ser sig selv, går samme mønster igen. I de yngre år betragter mændene sig som langt mere effektive end kvinderne. Men  i slutningen af karrieren er billedet vendt på hovedet, og nu er det de kvindelige  ledere, der ser sig selv som mere effektive end de mandlige.

Karen Sjørup mener, der ligger flere forklaringer til grund.

„Den vigtigste er nok den helt enkle, at det er sådan, som tingene fungerer  i praksis. Jeg har mødt mange sygeplejersker og kender personligt en del, der er endt som ledere. Det er meget kompetente kvinder, som kender deres fag til fingerspidserne. De arbejder fremragende sammen med andre, og må mange gange bære lidt over med unge mandlige lægekolleger, som ikke har deres overblik eller erfaring endnu. Høj kompetence og faglig stolthed giver helt naturligt selvtillid over tid,“ siger kønsforskeren.

Endnu en årsag til, at kvindernes selvtillid halter efter i den tidlige karriere er, at de føder børnene. Det kan give dem masser af selvtillid i hjemmet, men ikke nødvendigvis på jobbet, vurderer Karen Sjørup.

„Uanset hvor meget mænd har flyttet sig i retning af at gå højt op i deres børn, er det stadig sådan, at kvindernes fokus ikke kan være helt så arbejdsrettet som mændenes – alene på grund af børnene og alt, hvad der deraf følger. Det vilkår ændrer sig dramatisk netop i 40 årsalderen, hvor børnene bliver store og flytter hjemmefra. Og hvor  kvinderne opnår den samme selvtillid  på arbejdet som mændene.

En træningssag

Derfra kan det gå stærkt. For griber man først ud efter de muligheder, der er for spændende og udfordrende arbejdsopgaver, så stiger selvtilliden. Og med den  stigende selvtillid følger nye udviklende arbejdsopgaver,“ siger Karen Sjørup. 

For ’ham’, der overvurderer sig selv,  kan det være en brat opvågnen til virkeligheden at finde ud af, at han kan mindre, end han troede. Omvendt forholder det sig for ’hende’, der undervurderer sig selv, men finder ud af, at hun kan mere, end hun troede. Erkendelsen føles godt – men kun  et stykke ad vejen. For når et menneske skal forløse et potentiale, der ikke har fået lov til at udfolde sig, så venter der ofte  et arbejde med at gøre op med den angst, som sandsynligvis var det underliggende problem, vurderer Karen Sjørup.

„Hvis der er mange kvinder samlet på ét sted, så har de det med at krybe ned  i en hønsegård sammen. At stå op for sig selv og tage magten ligger ikke lige for. Kvinder uden magt har en tilbøjelighed til at blive sladdervorne, hvilket er en anden form for magt, og en måde at skjule sin egen usikkerhed. Hvis man gør det til en vane, bliver man en hæmsko for sig selv,“ siger Karen Sjørup, der ikke er i tvivl om, at kvinderne har flyttet sig markant mere, end mændene har de sidste 30-40 år.

„Det er endnu en årsag til kvindernes stigende selvtillid. De har arbejdet med sig selv, og det arbejde bærer frugt. Men hvis forskellen i selvtillid mellem mænd og kvinder skal udjævnes tidligere, så handler det om, at kvinderne må komme mere og tidligere ud af busken. Det er det mændene gør,“ siger hun og forklarer, at mænd har det mere naturligt med at tale til en forsamling og komme med indlæg i debatten. Selv kvinder vil generelt helst have mænd som ledere,“ pointerer Karen Sjørup.

„Kvinderne, der er blevet fantastisk gode til den fortrolige samtale på arbejdet, må meget gerne udvikle på deres flair for den strategiske samtale. Og frem for at putte sig, må de gå den modige vej. Nogle mennesker er mere bange for at holde en tale end for at dø. Det er den form for mur, som jeg gerne ville se endnu flere kvinder gennembryde. Og det er en ren træningssag,“ siger hun.